31. marts 2015

Kornavl i Nordatlanten

Nyt projekt skal kortlægge nordatlantisk kornavl

Fremover bliver kornmarker mere almindelige
i Arktis - her på Island. Foto: NORA
Nordatlantisk Korn er navnet på et projekt i regi af NORA, som skal kortlægge mulighederne for kornavl i Grønland, Island, Færøerne, Orkney, Nordnorge samt Newfoundland.

Det nordatlantiske landbrug er karakteriseret af kolde og korte vækstsæsoner, som er uegnet til kornproduktion. Men alligevel har man de seneste år, blandt andet i Sydgrønland, haft held med kornforsøg.

Successen skyldes blandt andet, at man har fundet de rette kornsorter, ligesom landmændene mere bevidst satser på avl og forædling.

Historisk har der altid været eksperimenteret med korn i regionen, men det har som regel været billigere at importere kornprodukter. Ændringerne i klimaet kan vænne op og ned på dette - og Nordatlantisk Korn er et forsøg på at tilpasse produktionen til klimaændringerne.

Kornavl er ikke uden udfordringer, selv om klimaet bliver mildere. Varmen kan også bringe nye skadedyr og sygdomme med sig. Derfor skal projektet også skabe en samarbejdsplatform, så viden og erfaring med kornavl kan udveksles blandt de nordatlantiske bønder.

En OECD-rapport om NORA-regionen fra 2011 fastslår, at det er vigtigt, at de nordatlantiske økonomier gør sig mindre afhængig af fiskerierhvervet. Her  kan landbruget åbne nye muligheder for vækst og beskæftigelse.

Forskerne ser især muligheder i den øgede turiststrøm og den store interesse for det nordiske køkken.

- Nicheprodukter fra kornproduktionen kan bidrage til bøndernes økonomi og skabe flere jobs. Lokale mikrobryggerier er et godt eksempel på kornprodukter fra regionen, som er efterspurgt både lokalt og internationalt, hedder det i en udtalelse fra NORA, der også lægger vægt på, at nordiske råvarer generelt har et godt omdømme som gode og rene råvarer.


Ny fiskeriaftale med EU

Aftalen giver EU ret til at fiske ved Grønland frem til 2020

Den ny aftale reducerer blandt andet
 EU'smuligheder for at fiske rødfisk
 i de grønlandske farvande.
Endnu mangler den formelle godkendelse i Naalakkersuisut og EU's råd og parlament, men en ny aftale mellem Grønland og EU sikrer nu EU ret til at fiske i grønlandske farvande frem til 2020. Det meddeler NaturErhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Aftalen giver EU ret til at fiske ved Grønland, men i mindre omfang end hidtil. Til gengæld modtager Grønland betaling og videnskabelig støtte.

Målet med aftalen er blandt andet at sikre et bæredygtigt fiskeri. Fiskekvoterne bliver fastsat for et år af gangen på baggrund af videnskabelige anbefalinger.

 - Aftalen er til økonomisk fordel for både Grønland og EU. EU’s fiskere får adgang til at fange fisk, som de grønlandske fiskere ikke selv fanger i de grønlandske farvande mod rimelig betaling. Fiskeriet skal desuden foregå på ansvarlig vis, så fremtiden for det grønlandske fiskeri ikke bliver sat på spil, siger kontrol- og fiskeridirektør i NaturErhvervstyrelsen Anders Munk Jensen.

Den såkaldte protokol gælder i perioden 2016-2020. EU’s fiskerimuligheder ved Grønland aftales med respekt for, at de grønlandske fiskeriressourcer først og fremmest skal komme grønlænderne til gode.

Grønland modtager en årlig betaling på € 16,1 mio. fra EU. Samtidig afsætter EU en finansiel reserve på € 1,7 mio. til køb af yderligere fiskerimuligheder, hvis Grønland på et senere tidspunkt kan tilbyde EU flere fisk. Oven i dette beløb estimeres EU’s fiskere årligt at bidrage med yderligere ca. € 2,2 - 2,5 mio. afhængig af deres udnyttelse af kvoterne. Samlet set er aftalen i samme størrelsesorden som den nuværende protokol. € 20 mio. svarer til knap 150 mio. danske kroner.

For at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri indebærer protokollen også EU-finansiering af et flerårigt sektorprogram blandt andet med henblik på at fortsætte det videnskabelige samarbejde og udarbejde flerårige forvaltningsplaner til sikring af bestandene på lang sigt.

Sammenlignet med den nuværende fiskeriprotokol reduceres EU’s fiskerimuligheder i den nye aftale – primært på grund af nedgang i visse bestande som for eksempel rødfisk, torsk og rejer, mens kvoten for hellefisk i Østgrønland øges. Der etableres desuden en bifangstkvote.

Aftalen med Grønland er målt i kroner og ører EU's tredje vigtigste - og kommer ud over Grønland blandt andet danske fiskere til gode. Danske fartøjer fisker efter rejer og lodde i grønlandsk farvand.

30. marts 2015

I lære hos nordmændene

Oliesamarbejde mellem Grønland og Norge

Norge har mange års erfaringer med olieproduktion.
Nu skal medarbejderne i den grønlandske råstofstyrelse i lære hos nordmændene. Det bliver resultatet af en ny samarbejdsaftale, som Råstofstyrelsen har indgået med det norske Petroleumstilsynet, der svarer til styrelsens teknikafdeling. Aftalen skal sikre medarbejderne praktisk den praktiske erfaring, som endnu ikke kan opnås i Grønland.

- Aftalen indeholder en bred vifte af samarbejdsfelter, hvor vi kan lære af hinandens erfaringer – lige fra at sikre en bæredygtig udvikling til at sikre en effektiv og forsvarlig forvaltning af vores ressourcer, og et gensidig samarbejde om udveksling af kompetencer samt muligheden for oplæring, hedder det i en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.

- Det er en god aftale for os. Petroleumstilsynet har et godt internationalt omdømme, og med deres store erfaring er jeg ikke i tvivl om, at det bliver særdeles udbytterigt for os, siger konstitueret. departemetnschef i Råstofdepartementet, Jørgen T. Hammeken-Holm, og kommer med et konkret eksempel på, hvordan samarbejdet i praksis kan blive:

- Petroleumstilsynet har stor praktisk erfaring med tilsyn af deres oliefelter. Da vi i øjeblikket ikke har den samme mulighed, vil vi sende enkelte af vores teknikmedarbejdere til Norge, så de kan oparbejde praktisk erfaring i tilsyn.

Det er i øjeblikket ikke aktuelle planer om en egentlig udvinding af olie eller gas i Grønland.

27. marts 2015

Samarbejde mod oliespild

DMI hjælper Råstofdepartementet

Sådan kan et tænkt olieudslip finde sted.
 Stjernen markerer et grundstødt skib, der
lækker olie ved Godthåbsfjorden. Grafik
fra DMI's oliespildsmodel.
Det grønlandske råstofdepartement har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Meterologiske Institut (DMI).

- Det er en aftale om rådgivning, hvor Råstofdepartementet kan trække på DMI’s ekspertise i forbindelse med udvikling af vores oliespildsmodel og andre råstofaktiviteter, der knytter sig til DMI’s fagområde, siger Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Råstoffer.

- Konkret betyder det eksempelvis, at vi anvender vores viden om vejr og hav til at forudsige, hvor et oliespild vil udbrede sig, hvis det skulle ske. På den måde hjælper vi med at sikre det sårbare miljø i tilfælde af oliespildskatastrofer, hvor det gælder om begrænse skaden hurtigst muligt, siger afdelingschef Peter Rasch fra DMI.

DMI driver en oliespildsmodel, der indenfor 15 minutter kan bruges til at forudsige, hvilke områder et olieudslip vil påvirke. I Grønland er afstandene store, og det betyder, at et olieudslip kan nå at brede sig over større områder og gøre stor skade på dyr og natur. Med DMI's oliespildsmodel kan selvstyret målrette sin redningsindsats og begrænse skadens omfang.

DMI er kendt for vejrprognoser siden 1874, men DMI har også den største ekspertise i verden på vejr, hav og is omkring Grønland – herunder også viden om havis og isbjerge, som er vigtig, da transport primært foregår til søs. Til søs giver kombinationen af dårligt vejr; havis, der flytter sig med strøm og vind; og isbjerge, der kæntrer og nedbrydes til nærmest usynlige skosser, potentielle farlige situationer.

DMI’s rådgivere kobler viden om historiske forhold med viden om nuværende og kommende vejr og klimaforhold. Herefter vejleder DMI myndigheder, selskaber og private brugere om forholdene på havet, i fjordene og på land.

- Vi får en enestående mulighed for at bringe vores viden i spil og dermed bidrage til at beskytte det unikke, men sårbare, miljø og ikke mindst den grønlandske befolkning. Det er en opgave, vi er stolte af, siger Peter Rasch om samarbejdsaftalen. Aftalen betyder, at DMI mere aktivt kan medvirke til at opbygge viden og sikre, at viden og data bliver bragt i spil, når der skal rådgives om, hvordan vi kan passe på miljøet. Det kan ske gennem dataindsamling, udvikling af hav- og is-modeller, brug af data, samt kvalitetssikring af de ansøgninger om undersøgelser og udvinding, de grønlandske myndigheder modtager fra industrien.

- Jeg er glad for aftalen. DMI er fagligt stærk på sit felt, og der er virkelig brug for det bedste, når det drejer sig om sikringen af vores havmiljø, siger en tilfreds Anda Uldum, og understreger, at Naalakkersuisut med denne aftale lever op til deres løfte om, at vi arbejder benhårdt for, at hvis et potentielt olieuheld sker, så er vi parate til at minimere skaden mest muligt.

Konkret indeholder aftalen rådgivning inden for in-situ, klimatjenester og oliespildsmodel. Udover kataloget af ydelser og aktiviter, er der ligeledes en fastsat en række priser for udførelsen af nævnte tjenester. Den nye aftale gælder indtil 31. december 2017.

Udenrigsministre i Ilulissat

Forbereder COP21 

Isbjergtagne udenrigsministre
ved Ilulissat. Foto: Martin Lidegaard
Udenrigsminister Martin Lidegaard, naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq og den franske udenrigsminister Laurent Facius har i den forløbne uge holdt møde i Ilussat. Mødet var et led i forberedelserne til den næste klimakonference, COP21, i Paris til december.

- For her i Grønland kan man i bogstaveligste forstand se, hvordan klimaforandringerne ændrer vores levevilkår, og hvilket ansvar der hviler på min generation af politikere. Vi er her også for at drøfte arktiske spørgsmål, blandt andet mulighederne for bæredygtig erhvervsudvikling og salg af sælskind til EU, siger Martin Lidegaard.

Udenrigsministrene snød sig til en hundeslædetur
tidligt om morgenen. Foto: Martin Lidegaard.
De tre politikere fandt også tid til en hundeslædetur tirsdag morgen.

- Stak af tidligt, tidligt her i morges, inden mødestart med fransk og grønlandsk kollega, og nåede kort, men uforglemmelig skøn tur på hundeslæde her i Ilussiat. Smukkere bliver det ikke, afslører udenrigsministeren på sin Facebook-profil.

Det får en læser, Karin Stage Ribe, til at komme med denne syrlige kommentar:

- Han skulle været stået noget før op og fået styr på sit ministerium, så Thule kontrakten var blevet i DK.

Martin Lidegaard er i øvrigt nærmest flasket op med Grønland. Hans far, forfatteren Mads Lidegaard, blev i 1953 præst i Nuuk og sidenhen frem til 1966 tilknyttet Grønlandsministeriet.

26. marts 2015

Inussuk - Pejling mod Grønland

Ny bog skal gøre det lettere at flytte til Grønland


Af Jesper Hansen

Bogen er et godt redskab, hvis man er
 interesseret i job i Grønland.
Det moderne Grønlands historie er fyldt med danskere, der aldrig burde have sat foden på den store ø. De vantrives til skade for deres arbejdsplads, kolleger, samfundet, familien og ikke mindst dem selv.

Nogle af dem er sikkert potentielle ulykker uden for pædagogisk rækkevidde, mens andre kunne have undgået den ulykkelige situation, hvis de havde vidst lidt mere om Grønland, inden de sagde ja til jobbet.

Forfatteren Lena Lauridsen vil gøre det lettere at flytte til Grønland. Hun har derfor skrevet bogen Inussuk - Pejling mod Grønland, der udkom onsdag.

Bogen er en omfattende introduktion til Grønland på næsten 300 tætskrevne sider - og den kommer bredt omkring. Bogens styrke ligger i Lena Lauridsens omfattende erfaringer med at flytte til udlandet. Hun har boet i blandt andet Frankrig, Finland, Brasilien, Mexico og Slovakiet, inden turen gik til Grønland.

Hun har derfor en omfattende erfaring med at flytte til andre lande og har gjort det til sin metier. Især i bogens første del øser hun af sine erfaringer med stof til eftertanke, gode råd og checklister.

Lena Lauridsen kommer i mål med sit projekt. Jeg er helt enig med Minik Rosing, der i forordet sammenligner bogen med Grønspættebogen. Der er svar på både små og store spørgsmål i bogen - og den kan varmt anbefales til alle, der overvejer at flytte til Grønland.

Bogens forblad prydes af denne
illustration, der mere end mange
ord forklarer Grønlands størrelse.
 
Inussuk - Pejling mod Grønland føjer sig en række forsøg på at formidle det grønlandske samfund til danskere. Blandt andre Mads Fægteborg, der i en årrække udgav "Grønland i dag - en introduktion" og ikke mindst Philip Lauritzens fantastiske "Grønlandsguide" fra 1994. Sidstnævnte bog var i mange år min grønlandske grønspættebog, og Lena Lauridsens bog minder på mange måder om den.

Desværre har Lena Lauridsen ikke Philip Lauritzens spidse og præcise pen. Inussuk - Pejling mod Grønland kunne med fordel være gennemredigeret på det sproglige plan, hvor blandt andet en del buzz-ord skæmmer; "kontekst", "swot-analyse", "brainstorming". Det er også en påfaldende uvane, når forfatteren konsekvent omtaler problemer som udfordringer.

Inussuk - Pejling mod Grønland virker ellers gennemarbejdet og byder på et væld af faktabokse og supplerende artikler fra eksterne bidragsydere. En enkelt fejl (og den slags skal der være plads til i alle bøger) er det også blevet til: I en oversigt over de grønlandske lønmodtagerorganisationer omtales Dansk Journalistforbunds Grønlandskreds, TP, som Grønlands Presseforening, Tusagassiortut Peqatigiiffiat. De korrekte binavne er Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, Medieforbundet i Grønland.

Det er mit håb, at både arbejdsgivere og jobansøgere vil tage Lena Lauridsens bog til sig, for forfatteren har nogle væsentlige pointer: Grønland er ikke Danmark - og når man flytter til Grønland skal det forberedes som enhver anden flytning til udlandet. Forstår man det, er man godt klædt på til mange års spændende oplevelser på det grønlandske jobmarked og i det grønlandske samfund.

Oplevelser som er blevet denne anmelder til del - og som jeg aldrig nogensinde ville være foruden.

Bogen være hermed anbefalet.

Medlemmer af Arctic Business Network kan i april møde Lena Lauridsen ved en række medlemsmøder: Aalborg 8. april kl. 15-17 i Royal Arctic Logistics kantine, København 13. april kl. 15-17 på Grønlands Repræsentationen og i Nuuk 22. april kl. 15-17 i Bank Nordics mødelokale.


24. marts 2015

Arktiske oliefolk mødes i København

Arktisk olieudvinding kræver teknologisk udvikling

Fra åbningen af Arctic Technology
 Conference i Bella-centeret.
Bella-Centeret i København er i disse dage rammen om verdens største konference for arktiske oliefolk. Det er Arctic Technology Conference, der i år har forlagt residensen fra Houston til København.

Det er fjerde gang, konferencen gennemføres. Flytningen til København skyldes, at arrangørerne gerne vil tættere på aktiviteterne i den skandinaviske del af Arktis, Grønland og Rusland.

- Det er deltagere, vi normalt ikke ser i Houston, men for de mange amerikanske deltagere er det nemt at komme til København. Derfor har gjort et strategisk valg og flyttet konferencen til København, oplyser arrangøren,American Association of Petroleum Geologists.

ATC åbnede mandag. Blandt deltagerne er netværksleder Ellen Arnskjold, der på konferencens første dag blandt andet kunne høre Hans Kristian Olsen fra Nunaoil og naalakkersuisoq Anda Uldum gøre status over den grønlandske olieefterforskning-

Der er i øjeblikket femten licenser båret af tretten selskaber, oplyste Karl Kristian Olsen, men aktiviteterne er begrænset.

- Der har kun været 14 prøveboringer siden 1976. sagde Olsen, der er overbevist om, at der et stort potontiale for oliebranchen ved Grønland, men det kræver også teknologisk udvikling - specielt inden for boreteknik og ice management.

Karl Kristian Olsen efterlyste i øvrigt er nærmere definition af, hvad man forstår ved Arktis i oliesammenhæng.

- Alle snakker om Arktis, men hvad er det egentlig? Det er jo kun få af konferencedeltagerne, der bor i Arktis, sagde Olsen.

Anda Uldum slog fast, at konferencen er vigtig for udvikling af den teknologi, der er brug for at kunne udnytte de store ressourcer, som potentielt findes i Grønlang Han forklarede den grønlandske licenspolitik, der har til formål at sikre, at der hele tiden er aktiviteter på området og rettede samtidig en stor tak til Cairn Energy for selskabets hidtidige engagement i Grønland.

Andreas Uldum lagde stor vægt på internationalt samarbejde om efterforskningen ved Arktis - både på nationalt og på virksomhedsplan - og pointerede, at olieefterforskning i Arktis skal ske på et bæredygtigt grundlag.

Amputeret Arctic Circle Race

I Grønland bestemmer vejret

Løbsdeltagerne blev evakueret til Sisimiut. Foto: ACR
Årets nok største begivenhed i Sisimiut, Arctic Circle Race, måtte overgive sig til vejrguderne og aflyse løbets tredje-etape på grund af kraftig vind og farlige vejrforhold i det hele taget.

Det var voldsom vind, snefygning og chill-faktor på - 40 grader, der tvang ledelsen af det hårde løb til at kaste håndklædet i ringen.

Umiddelbart efter aflysningen, der skete søndag morgen kl. 7.30, blev campen i Sisimiuts bagland evakueret og deltagerne transporteret til Sisimiut.

- Lejren er nu rømmet og ryddet - for på trods af vejrforholdene rydder vi op efter os, oplyser løbsledelsen på Facebook.

Evakueringen er i gang i fjeldet, mens vindfaktoren
gav temperaturer, der føltes som - 40 grader. Foto: ACR
Favoritten Martin Møller blev vinder af Arctic Circle Race på baggrund af stillingen efter to dages kørsel. Det er hans sjette sejr i løbet.

Hos kvindernes 160-løb vandt tjekken Kamila Borutova, mens Marie Lundblad bliver den bedstplacerede grønlænder med en fjerdeplads. Maliina Abelsen, tidligere naalakkersuisoq og Arctic Winter Games-boss i Nuuk vandt kvindernes 100 kilometerløb, mens Simigaq Broberg og Karen Vindfeld blevforholdsvis nummer to og nummer tre. Vittus Heilmann vandt mændenes 100 kilometerløb, Pavia Tobiassen blev nummer to, mens Ivik Jensen sluttede som nummer tre.

Det var 19. gang, at verdens hårdeste skiløb blev afviklet i baglandet ved Sisimiut. Begivenheden trækker hvert år adskillige internationale skisportsfolk og extremsport-fans til den vestgrønlandske by.

Isbjørn i teltet

Vågnede ansigt til ansigt med en bamse

Isbjørnene på Svalbard kan være meget nærgående.
I sidste uge kunne vi fortælle, at borgmesteren i Longyearbyen advarede turister mod at tage til Svalbard for at se solformørkelse. Med 1500 bookninger i forbindelse med begivenheden var grænsen simpelthen nået for, at myndighederne kunne garantere for sikkerheden i de kolde og isbjørn-fyldte omgivelser.

Det var ikke bare tom snak, måtte en tjekkisk turist sande. For mens han sov fredeligt i sin sovepose natten før solførmørkelsen, stod der pludselig en isbjørn i teltet. Bamse hev ham ud af soveposen og tildelte den uheldige tjekke nogle knubs, inden dyret blev skræmt væk af de andre lejrdeltagere.

- Manden fik skader i ansigtet og på sin ene arm, mens bjørnen senere blev skudt, fortæller politiinspektør Sidsel Svarstad til AFP.

Formørkelsesturisterne var af en hel anden type end normale Svalbard-turister

- De var her ikke primært for at besøge Svalbard og Arktis. Andre turister, som kommer hertil, er for langt de flestes vedkommende vel forberedte, siger turistchef Ronny Brunvoll.

- De, som absolut vil ud i naturen skal sørge for at have den rette udrustning og ikke mindst isbjørnesikring, GPS og helst en nødsender, siger Ronny Brunvoll.

Svalbard-Posten fortæller, at de tjekkiske turister havde udstyret i orden, men ikke havde etableret isbjørnevagt i lejren om natten.

20. marts 2015

Rundtur med Air Greenland

Bonusoplevelse

GL781 - Air Greenlands Norsaq bound for Kangerlussuaq passerede fredag formiddag Færøerne, der netop på det tidpunkt var i hele verdens søgelys på grund af den totale solformørkelse.

Besætningen syntes ikke at passagererne i skyggesiden af maskinen skulle snydes for udsigten over de solformørkede øer og gav derfor en ekstra omgang, så passagererne nu kan prale med at have været på en rigtig rundtur med Air Greenland over Færøerne.

Den ekstra omgang blev dokumenteret af flightradar24.com - et website for flyveinteresserede, der her kan følge alverdens trafikfly.

.

Farvel til Umanakvej

Det Grønlandske Hus i Aalborg skal flytte

Nationaldagsfest i Pyramiden på Umanakvej.
Den kommende nationaldagsfest bliver den sidste, som bliver holdt på Det Grønlandske Hus i Aalborgs nuværende adresse på Umanakvej i Aalborgs sydøstlige udkant, meddeler huset i sit seneste nyhedsbrev.

Huset flyttede til adressen i 1979 og har siden været et populært samlingssted for grønlændere og venner af Grønland i det nordjyske.

Endnu har man ikke fundet en ny adresse, men der er opsigelsesfrist på lokalerne på Umanakvej, og det er baggrunden for, at man allerede på nuværende tidspunkt har opsagt lejemålet.

Bestyrelsesmedlem Rimdal Thaarup Høegh holder
 tale i Det Grønlandske Hus i Aalborgs afdeling
i Aagade i det centrale Aalborg.
- Det er et gammelt ønske, der nu går i opfyldelse, siger Rimdal Thaarup Høegh, bestyrelsesmedlem i huset og formand for den grønlandske forening i Nordjylland Ikinngutigiit.

- Lokalerne er ikke længere tidssvarende, sigerThaarup Høegh, der selv har været ansat i huset for mange år siden.

- Dengang var det mest EFG-eleverne, der brugte huset, men i dag bliver det brugt af hele det grønlandske samfund i Nordjylland - og især de mange grønlandske studerende ved Aalborg Universitet.

- Beliggenheden på Umanakvej er fin nok for dem, som bor i Aalborg, men det er besværligt at komme til stedet, hvis man kommer udefra og skal med bus eller taxa til huset. Derfor håber jeg, at det vil lykkes bestyrelsen at finde en mere central placering i Aalborg, siger Rimdal Thaarup Høegh.

19. marts 2015

Slut med korruption

Råstofdepartementet indfører anti-korruptionspolitik

Naalakkersuisoq Anda Uldum går til kamp mod
 korruptionen. Foto: Else Olsvig, Tusagassiivik
Råstofsektoren er en branche, hvor muligheden for korruption er større end i andre brancher. Det mener Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, Anda Uldum, og det er baggrunden for, at Råstofdepartement nu har udarbejdet en række retningslinjer, der hindrer korruption ved administrationen af landets råstoffer.

De nye regler slår blandt andet fast, at medarbejderne i Råstofdepartementet ikke må have personlige eller økonomiske interesser i en sagsbehandling. Det gælder også aktieposter i selskaber, som ligger under Råstofdepartementets portefølje. Medarbejderne må heller ikke deltage i ledelsen eller have nær tilknytning til et selskab. Reglerne præciserer desuden, at retningslinjerne også omfatter ægtefæller og andre nærtstående.

Det er planen, at gaver og lignende til departementet og dets medarbejdere fremover skal listes på Råstofdepartementets hjemmeside.

 - Jeg ønsker, at der skal skabes så meget åbenhed og transparens om Råstofdepartementets arbejde som muligt, siger Anda Uldum,og fortsætter:

- Det er alfa omega, at offentligheden har tillid til den sagsbehandling, der foregår i departementet.

Uldum understreger, at der ikke er nogen sager, hvor departementets medarbejdere er under anklage for korruption.

Reglerne gælder foreløbigt kun for Råstofdepartementet, men Naalakkersuisuts hjemmeside meddeler, at det er planen at indføre lignende retningslinier for hele den grønlandske centraladministration.

Retningslinjerne har været i høring hos Transparency Greenland, der på Facebook skriver:

- Vi vil gerne rose for initiativet, resultatet og for at have inddraget vores viden/materiale i arbejdet. Nu begynder imidlertidig den svære del med at få implementeret antikorruptionspolitiken.

Takket være Transparency Greenland har der de seneste år været en del fokus på mulig korruption i Grønland. Sidste år gennemførte Arctic Business Network blandt andet medlemsmøder om problemet, som tog udgangspunkt i Transparency Greenlands materialer.


18. marts 2015

Grønlandsk grønspættebog

Ny bog letter rekruttering

Minik Rosing er begejstret for den nye bog,
 som han sammenligner med Grønspættebogen.
"Inussuk - Pejling mod Grønland" er titlen på en ny bog, der udkommer næste uge.

Bogen er skrevet af Lena Lauridsen og ment som en håndsrækning til mennesker, der overvejer at flytte til Grønland og som en hjælp for virksomheder, der ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Grønland.

Lena Lauridsen er ekspert i kulturforståelse og har boet i blandt andet Frankrig, Finland, Brasilien, Mexico og Slovakiet. Hun flyttede til Grønland i 2012, hvor hun straks kastede sig over bogprojektet. Blandt andet har hun interviewet godt 100 udlændinge, som bor i Grønland. Hun har desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse på nettet.

Den ny bog udkommer 25. marts.
- Den største udfordring ved mødet med Grønland er, at det er så forskelligt fra Danmark. Så det er vigtigt, at man forstår det, inden man flytter, siger Lena Lauridsen.

Bogen har forord af professor Minik Rosing. Han er begejstret og skriver blandt andet: ”Bogen er helt sikkert en bedre ståbi end nogen Grønspættebog for dem, der overvejer at slå sig ned i Grønland.”

Selv om Lena Lauridsens nye bog først udkommer i den kommende uge, kan man allerede nu få en smagsprøve på nettet her.

Mød Lena Lauridsen på medlemsmøder
i Arctic Business Network. Foto: Ulrik Bang/BANG.GL
Den nye bog bliver emnet på en række medlemsmøder i Arctic Business Network i april. Møderne byder på et oplæg af Lena Lauridsen og efterfølgende paneldebat med repræsentanter for virksomheder, der har udfordringerne med rekruttering til Grønland helt inde på livet.

I paneldiskussionen vil man blandt andet diskutere emner som: Udfordringer med rekruttering og fastholdelse, forberedelsen inden afrejse, hvordan hjælper man medarbejderne over den svære fase og ikke mindst spørgsmålet om, hvoran man præsenterer Grønland i jobannoncerne. Skal det være smuk natur eller reelle udfordringer?

ABN-møderne foregår alle kl. 15-17. I Aalborg den 8. april, i København den 13. april og i Nuuk den 22. april. Læs mere på ABN's hjemmeside.

17. marts 2015

Velbesøgt medlemsmøde

Sociale media ændrer grønlandsk presses arbejdsvilkår

Jan Boman gav gode råd om Facebook.
Samarbejdet mellem Arctic Business Network og Erhvervsklubben i Nordatlantens Brygge blev mandag skudt i gang med et velbesøgt arrangement om det grønlandske mediebillede.

Det var bestemt ikke ukendt stof for mange af de fremmødte, men alligevel lykkedes det oplægsholderne at tage tilhørerne med på en spændende tur bag kulisserne i de grønlandske media. Ikke mindst udviklingen i de elektroniske og sociale media har ændret arbejdsvilkårene for den grønlandske presse.
Naimah Hussain fortalte om de trængte grønlandske media.

Ph.D,-studerende Naimah Hussain introducerede problemstillingerne i sin afhandling om de grønlandske medier, Jan Boman fra Boman Qujan kom med fif til at bruge de sociale media i grønlandske sammenhænge, og endelig fortalte Kevin McGuwin fra Sermitsiaq.AG om erfaringerne med mediehusets engelsksprogede online-avis Arctic Journal.

Kevin McGuwin efterlyste i øvrigt ideer til Arctic Journals dækning af det grønlandske erhvervsliv, så her fik deltagerne i mødet en lille hjemmeopgave med hjem.

Kevin McGuwin fra Arctic Journal
 efterlyste engelsksproget erhvervsstof
.
Samarbejdet mellem Arctic Business Network og Erhvervsklubben i Nordatlantens Brygge er et led i ABN's nye strategi, der skal skabe værdi for medlemmerne ved blandt andet at give adgang til den nyeste viden om det arktiske marked. Et lignende møde blev fornylig holdt for netværkets medlemmer i Nuuk.


16. marts 2015

Nej tak til flere turister

Svalbard opfordrer turisterne til at blive væk

Delvis solformørkelse over Tromsø i 2008.
Der er lagt op til en "once-in-a-lifetime"-oplevelse, når en solformørkelse på fredag drager over den nordlige halvkugle.

Blandt andet på Færøerne og på Svalbard vil solformørkelsen være total. Det har fået formørkelses-turister i tusindtal til at melde deres ankomst til de ellers fjernt beliggende øer, fortæller Jyllands-Posten.

Hotellerne på Færøerne og på Svalbard har længe været fuldt booket til den store begivenhed, men fra Færøerne forlyder det, at der stadig er bed and breakfast-muligheder. Færøerne forventer omkring 8.000 turister til solformørkelsen.

På Svalbard er der absolut ikke flere sengepladser. Svalbard har cirka 2.500 indbyggere og med forventede 1.500 turister til solformørkelsen er grænserne for Svalbards sikkerhedsmæssige formåen nået.Det får nu borgmesteren i Longyearbyen, Christin Kristoffersen, til at råbe vagt i gevær:

- Sikkerheden kommer først, selv under en solformørkelse.Vi må passe på folk. Det er frygtelig koldt i marts, og vi har også problemet med isbjørne, advarer hun i Jyllands-Posten.

I Danmark starter formørkelsen klokken 09.40 og varer til klokken 11.58 lokal tid. Formørkelsen er på sit højeste klokken 10.48, men er altså ikke total i hverken Danmark eller Grønland.

Teknologi-konference i Nuuk

Overbygning på Future Greenland

Teknologi på dagsordenen.
Hvordan kan uddannelse inden for fremtidens teknologi, projektstyring og projektfinansiering styrke Grønlands uddannelsesområde? Hvordan fremtidssikrer man Grønlands værdier med avancerede Security løsninger? Og hvordan sikrer man et vedvarende løft af Grønlands erhverv gennem partnerskaber med grønlandske virksomheder?

Det er nogle af emnerne, når Siemens og Lemvigh-Müller inviterer til konference fredag den 8. maj i Nuuk om aftenen umiddelbart efter Future Greenland-konferencen.

På teknologi-konferencen vil eksperter fra Siemens og Lemvigh-Müller diskutere disse emner med det fælles formål at skabe teknologisk indsigt til gavn for Grønland.

Yderligere oplysninger på Siemens hjemmeside.

Lemvigh-Müller er medlem af Arctic Business Network.

13. marts 2015

Aalborg vender kajakken

Udstilling fokuserer på det positive

Udstillingen er lavet af Maria Juul Pedersen (tv)
og Rikke Alsbjerg Hansen (th) i forbindelse med
deres uddannelse på Aalborg Universitet. De fortæller
blandt andet Maliinas historie.
Aalborg vil nu gøre op med myten om sociale problemer og druk blandt grønlændere i Danmark. Derfor har byens historiske museum torsdag åbnet en udstilling om de såkaldt usynlige grønlændere.

"De usynlige grønlændere er de grønlændere, der ikke er fremtrædende i medierne, og som ikke ses i gadebilledet, men som lever deres liv lige som alle andre", hedder det på en af udstillingens plancher.

Udstillingen åbnede torsdag eftermiddag - selvfølgelig med en kaffemik, der samlede omkring 100 deltagere især fra det grønlandske miljø i den nordjyske hovedstad.

Maalina havde taget sin kæreste
 med til den velbesøgte udstilling.
Åbningen var lidt af en blomsterfest. Museumsinspektør Inger Bladt havde blomster til de to universitetsstuderende, Maria Juul Pedersen og Rikke Alsbjerg Hansen, der har lavet udstillingen i forbindelse med deres uddannelse.

De to studerende fortalte lidt om det stærke grønlandske miljø, der er opstået i Aalborg efter at byen i 1971 blev udgangspunkt for Grønlandstrafikken.

Rikke og Maria kvitterede for at medvirke
i udstillingen med blomster til Pauline.
- Mange grønlændere kommer hertil for at studere eller arbejde. Nogle i en årrække, andre resten af livet. Især siden årtusindskiftet er der kommet mange unge grønlandske familier til byen for at studere og for at kunne give deres børn en uddannelse, fortalte de om baggrunden - og så var der blomster til de medvirkende grønlændere: Maliina, nybagt mor og studerende, den revisoruddannede Pauline, der arbejder hos Royal Greenland som controller samt parret Jesper, psykolog og Ceci, jordemoder, der begge arbejder, men har bosat sig i Aalborg for at give deres børn en god folkeskoleuddannelse.

Udstillingen viser genstande og billeder fra grønlændernes hjem i Danmark - og på en række plancher kan man læse deres livs historie, der ofte ligger langt fra den traditionelle opfattelse af grønlændere. Maliina har for eksempel boet i USA og Equador, inden hun endte i Grønland, og Jesper ironiserer over, at han - modsat studie- og soldaterkammeraternes opfattelse - først prøvede at køre hundeslæde som voksen.

Koret fra Kofoeds Skole underholdt.
På trods af tilværelsen i Danmark, er der dog en ting, som de medvirkende i udstillingen er enig om: - Naturen i Grønland er flottere, og giver flere muligheder.

Under kaffemikken var der grønlandsk underholdning. Det var det grønlandske kor fra Kofoeds Skole i Aalborg, der gav et par prøver på den grønlandske sangskat.

Udstillingen "Grønlandske fortællinger i Aalborg" på Aalborg Historiske Museum er åben frem til den 19, april.

Mini-anmeldelse af Jesper Hansen:
Grønlandske fortællinger i Aalborg" er fin, lille og uprætentiøs udstilling, der på et splitsekund vender op og ned på danske fordomme og vaneforestillinger. Der er tale om en studieopgave - og dækningen af feltet af sikkert langt fra dækkende - men fortjener stor ros alligevel. Det er et godt initiativ, som forhåbentlig styrker dialogen i Rigsfællesskabet fremover.

Desværre kommer udstillingen ikke helt til ret - placeringen midt i den byhistoriske samling gør det svært at finde ud af, hvor udstillingen begynder og slutter. Integration - ja, men ikke særlig pædagogisk. Men gå forbi udstillingen alligevel - bare for at støtte det gode initiativ.

12. marts 2015

Råstoffolket vil have stabilitet

Stadig stor international interesse for Grønlands undergrund

Bo Møller Steensgaard, GEUS:
- Råstofbranchen ønsker stabilitet.
Grønland nyder fortsat international bevægenhed i den internationele råstofbranche. Det var budskabet fra Bo Møller Steensgaard fra GEUS, da han tirsdag på et møde i Aalborg gjorde status efter PDAC.

Steensgaard fortalte om sine oplevelser på verdens største råstofmesse, der fandt sted i Toronto sidste uge. Steensgaard deltog i messen sammen med den grønlandske delegation, der i år var den hidtil største grønlandske erhvervsdelegation nogensinde.

PDAC er blandt andet stedet, hvor det uafhængige Fraser Institute offentliggør en rangliste over, hvor attraktive de enkelte lande er for råstofbranchen.

På papiret var det en regulær maveplasker for Grønland, der sank fra en placering som nummer 23 til en plads som nummer 32, men det skal man ikke lægge noget i, mener Bo Møller Steensgaard.

- Det er i virkeligheden bare udtryk for, at exploratørerne og råstofbranchen har opdaget Grønland - og derfor nu har en mening om landet. Det var nok ikke tilfældet tidligere.

ABN samlede tirsdag op på erfaringerne fra PDAC
på møder i Aalborg og Nuuk. Begge steder samlede
møderne en snes erhvervsfolk.
Bo Møller Steensgaard fortalte, at noget af det vigtigste for råstofindustrien er stabilitet. Miner er ikke noget, man bare finder, men udvikler over en årrække - og her er leverer Grønland varen med et demokratisk styre og stor gennemsigtighed i behandlingen af tilladelser og koncessioner.

- Men vi kommer ikke uden om, at forløbet om NunaMinerals har vakt en del opmærksomhed.

På mødet gjorde Bo Møller Steensgaard også status over de iangværende efterforsknings- og mineprojekter i Grønland, hvor TNGG's rubinmine ved Qeqertarsuatsiaat er tættest på at gå i gang med udvinding.

- Det er nødvendigt med mange projekter, for dels tager det lang tid at modne dem, dels er der mange projekter, der aldrig bliver til noget som helst.

Statusmødet efter PDAC var arrangeret af Arctic Business Network og fandt sted i Aalborg. Fire timer senere gentog netværket mødet i Nuuk - dog naturligvis uden Bo Møller Steensgaard på podiet. I Nuuk var det Kisser Thorsøe og Majken Djurhuus fra GEUS, der fortalte om erfaringerne fra årets PDAC.

Det var første gang, at Arctic Business Network forsøgte sig med temamøder i Danmark og Grønland på samme dag, men bestemt ikke sidste gang, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

- Møderne handlede om et aktuelt emne, og var en stor succes, hvor vores medlemmer fik del i den nyeste viden på området. Så det vil vi helt bestemt gentage, siger Arnskjold.

11. marts 2015

Slut med Dash-7

Arbejdshest på pension

Dash-7 i Nuuk Lufthavn.
Air Greenland har netop solgt sine sidste tre Dash-7 - og dermed stopper en 36 år lang æra i grønlandsk luftfart, skriver Check-In.

De aldrende fly er alle solgt til et canadisk selskab. Det første af de tre fly, OY-GRF, lettede mod Toronto i sidste uge. Om en måned følger OY-GRE efter, og til oktober er OY-CBU det sidste Dash 7-fly til at tage turen vestpå.

Formationsflyvning med Dash-7 ved 25-års jubilæet i 2004.
I mange år var Dash-7 synomym med grønlandsk fastvinge-flytrafik. Det første blev anskaffet i 1979 til at flyve på ruten mellem Kangerlussuaq og Nuuk, der samme år indviede sin lufthavn. Siden er det jo gået slag i slag med lufthavne i en hel perlerække af byer på kysten. Efterhånden fik Air Greenland syv Dash-7 i flåden.

I de senere år er syverne blevet erstattet med Dash-8-200, og det er den proces, der nu nærmer sig afslutningen. I denne måned leveres den sjette Dash-8’er OY-GRO, og til oktober leveres den sidste OY-GRP. Der vil være tale om to brugte Dash-8-200 fly, da -200 serien ikke længere er i produktion.

Dash-7 i Nuuk Lufthavn i forbindelse med 25 års-jubilæet.
- Skiftet til en ren Dash-8-flåde giver store driftsfordele, billigere reservedele og brændstofbesparelser på op til 25 procent, samt enklere administration. Derudover leveres de to næste fly med long range-tanke, så de kan flyve længere uden optankning. Dash 8’eren har vist sig være en værdig afløser, siger Air Greenlands administrerende direktør Michael Højgaard til Check-In.

Dash-7 er med sine fire motorer et ægte STOL-fly, der i sin tid blev bygget til brug i den canadiske vildmark. Flyet viste sig utroligt velegnet til de særlige grønlandske forhold - og de grønlandske fly har da heller ikke været involveret i alvorlige ulykker. Af de 113 byggede eksemplarer er de seks mistet ved ulykker, blandt andet Widerøe Flight 710, der i 1988 forulykkede ved Brønnøysund og alle 36 ombordværende blev dræbt.

Overisning giver problemer

Isen som blind passager

Nuka Arctica nærmer sig Nuuk med voldsom overisning.
Kulden ved den grønlandske vestkyst generer fortsat skibstrafikken.

Da Nuka Arctica kom til Nuuk i fredags var der ekstra last med - mellem 400 og 500 tons is. Vægtmæssigt svarer det til omkring 30 fyldte containere.

Overisningen giver flotte billeder, men desværre kan skibet ikke losses og lastes helt, før en stor del af isen er fjernet. Overisningen driller også kranernes hydraulik, så losningen i Nuuk er gået noget langsommere end normalt.

Der er is overalt på skibet.
- Derfor kan vi desværre ikke sige præcis hvornår Nuka Arctica kan sejle videre med mod Sisimiut, oplyser Royal Arctic Line, der henviser til hjemmesiden for opdaterede sejlplaner.

Det er ikke bare overisning, der giver udfordringer for det grønlandske rederi. Også issituationen op mod Disko-bugten giver problemer..

Overisningen er så voldsom, at RAL
bruger en gravko til at fjerne isen.
- Royal Arctic Line følger situationen intensivt i samarbejde med Arktisk Kommando, Is-centralen og havnene og vi vil på alle hverdage opdatere hjemmesiden med kort nyt om isudviklingen, oplyser RAL.

Der forventes desværre ikke nogen bedring i issituationen de næste fem dage, idet der fortsat vil være meget koldt og kun svag vind i området, hvilket betyder at islægget bliver tykkere og mere udbredt. Hellere ikke på lidt længere sigt (5-10 dage) ses der for nuværende nogen bedring.

Billederne til historien er taget af 1. styrmand Christian Hauboe-Hansen, Arina Arctica.,

Grønlændere i trøjen

Forsvarets Dag i Grønland

Forsvaret byder på spændende karrieremuligheder
for unge grønlændere. Foto: Sirius
Mandag gik startskuddet til en kampagne i de grønlandske medier, som skal få flere unge grønlændere til at søge ind i Forsvaret. Kampagnen lægger op til en større kombineret informations- og rekrutteringsindsats i Grønland, som Forsvaret gennemfører i maj og juni.

- Vi vil her i foråret bringe dele af Forsvarets Dag, som vi kender fra Danmark, til Grønland. Hvis man som ung grønlænder er interesseret i at komme i Forsvaret, behøver man ikke tage til Danmark for at høre om det. Jeg håber, at det vil give flere mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Forsvaret og dets mange spændende karriere- og uddannelsesveje, siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

Kampagnen kommer, fordi forsvaret i øjeblikket fokuserer på Arktis.

 - Jeg håber, at flere grønlandske unge vil være en del af Forsvaret. Også i lyset af de mange vigtige opgaver, som vi i dag og fremover løser i Grønland, Nordatlanten og det arktiske område, Wammen.

Fra 26. maj til 10. juni 2015 vil Forsvaret i samarbejde med Grønlands Selvstyre afholde Forsvarets Informationsdag i syv udvalgte større byer i Grønland, som alle har en stor andel af unge mennesker.Her vil Forsvaret låne idrætshaller og gymnastiksale og fortælle om Forsvarets opgaver i Arktis, værnepligtsuddannelser og karrieremuligheder. De unge grønlændere kan også blive testet i både sprog og fysik, så de får et godt indtryk af, hvad der kræves.

Det er ikke første gang, Forsvaret forsøger sig med rekruttering i Grønland, men årets program er nok det mest omfattende. Udover at introducere Forsvarets Dag i Grønland deltager forsvaret også i den sejlende uddannelsesmesse, Seashow 2015, som Det Grønlandske Hus i Aalborg i samarbejde med blandt andet Arctic Business Network og en række uddannelsesinstitutioner gennemfører til september i byerne mellem Nuuk og Ilulissat.

10. marts 2015

Opgør med myten

Museum fortæller den positive historie om grønlænderne i Danmark

De fleste grønlændere klarer sig godt i Danmark.
 Her til nationaldagsfest i Nørresundby. Nu vil to studerende
gøre op med myterne.
Mange danskere forbinder stadig grønlandsk kultur med social udsathed eller alkoholmisbrug.

Det erfarede to studerende fra studiet i Kulturarvsformidling på Aalborg Universitet, da de foretog en rundspørge på gaden.

De to studerende gør nu noget ved problemet. Sammen med Nordjyllands historiske museum har de lavet en udstilling, som tegner et andet og mere nuanceret billede af nogle af de grønlændere, der har bosat sig i Limfjordsbyen.

Det sker på Nordjyllands Historiske Museum i Aalborg i dagene 12. marts til 19. april, hvor museet slår dørene op for udstillingen "Grønlandske fortællinger i Aalborg".

På udstillingen møder man Maliina, den nybagte mor og internationale studerende, som har studeret flere steder i verden og nu skriver sit speciale på Aalborg Universitet. Man kan også møde Jesper og Ceci, som er flyttet til Aalborg for at arbejde og uddanne sig, men nu har valgt fast at bosætte sig i byen af hensyn til deres børns fremtid. De fortæller om problematikkerne ved at være ”hvid” grønlænder. Endelig kan man møde Pauline, der kom til Danmark som 13-årig, og som har trodset den sociale arv, klaret udfordringerne som alenemor og skabt sig en karriere hos Royal Greenland.

Det er de studerende Maria Juul Pedersen og Rikke Alsbjerg Hansen, som - i sparring med museumsinspektør Inger Bladt fra Aalborg Historiske Museum - har stået for projektet.

På udstillingen har man valgt, at de deltagende grønlændere skal være udstillere frem for udstillede. Udstillingen bygger derfor primært på grønlændernes personlige historier, egne musikønsker, private billeder, ønsker og ideer. "Grønlandske fortællinger i Aalborg" er derfor en personlig udstilling, hvor publikum i øjenhøjde kan møde de aalborgensiske grønlændere og den grønlandske kultur.

Udover selve udstillingen afholdes også kaffemik tre eftermiddage på museet, hvor publikum kan møde de studerende til en snak. Udstillingen bygger på tre grønlænderes personlige fortællinger om deres liv i Aalborg.


Flyrute lukker

Slut med flyvning mellem Grønland og Nunavut

Slut med direkte fly fra Grønland
 til den gule lufthavn i Iqaluit.
Air Greenland dropper i år sommerbeflyvningen af Iqaluit, meddeler CBC News North. Sommerruten har eksisteret de seneste tre år.

Den canadiske nyhedsstation har talt med Christian Kjeldsen, kommerciel direktør i Air Greenland.
- Vi har noteret en meget svag efterspørgsel i de tre år, vi har opereret ruten. På grund af den økomiske situation har vi besluttet at stoppe.

Air Greenland beholder dog de nødvendige tilladelser til at beflyve Iqaluit fra Nuuk, så selskabet hurtigt kan komme i gang igen.

Noget tyder dog på, at det kan have lange udsigter. Allerede sidste år udtalte Kjeldsen, at ruten næppe kan eksistere uden en eller anden form for offentlig støtte.

Uden den to timer lange rute direkte mellem Grønland og Nunavut,tager turen flere dage - typisk via Ottowa og København.

Den direkte flyvning mellem Canada og Grønland er en gammel drøm, der med jævne mellemrum er forsøgt realiseret. I en periode i halvfemserne fløj blandt andet canadiske First Air til Kangerlussuaq, men den rute lukkede, da fragtgrundlaget forsvandt.

Air Greenland vil fortsat tilbyde charterflyvning mellem Grønland og Nunavut.

Ny hjemmeside

Forsoning på nettet

Sådan tager den ny hjemmeside sig ud.
Den meget omdiskuterede forsoningskommision i Grønland har netop åbnet en hjemmeside, meddeler Naalakkersuitut.

På hjemmesiden kan man indtil videre læse om kommisionens kommisorium, dens medlemmer og om forsoningskommissioner i al almindelighed.

Den nye hjemmeside kan besøges på adressen www.saammaatta.gl.

 - Vi har valgt at bruge ordet saammaatta, da ordet er både inviterende og opfordrende. Forsoningskommissionen arbejder ud fra en ramme om en intern forsoningsproces, hvor det centrale i arbejdet er befolkningen i Grønland, og derfor skal folk kunne følge kommissionens arbejde”, siger Aviâja Egede Lynge, der er medlem af kommissionen.

9. marts 2015

Befolkningen i Narsaq delt

Antropolog studerer debat i Narsaq

Kirken i Narsaq. Foto: Wikipedia
Befolkningen i Narsaq er delt i holdningen til den fremtidige eventuelle minedrift på Kvanefjeldet. Det viser et nyt speciale fra antropologistudiet i København.

Det er antropologen Helene Arends-Johansen, der i forbindelse med sit specialestudie tog på forskertogt til Narsaq i 2013 for at undersøge, hvordan debatten om en eventuel mine på Kvanefjeldet påvirker befolkningen.

Ikke helt overraskende viser studiet, at  befolkningen er delt i to grupper, der har henholdsvis tillid og mistillid til projektet.

Mange borgere er bekymret over de seneste års manglende udvikling og affolkning i Narsaq og ønsker sig tilbage til fordums storhed. De ser en kommende mine som en nødvendighed.

Andre er bekymret, blandt andet fordi de ikke synes at have viden nok og ikke har tillid til hverken myndigheder eller eksperter.

Mange borgere i Narsaq finder det frustrerende, at debatten har stået på så længe og populært sagt ikke ved, om byen er købt eller solgt.

I konklusionen hedder det:

"Jeg mener, det er vigtigt at se på, hvordan tillid og mistillid var et omdrejningspunkt for holdningsdannelsen over for det foreslåede mineprojekt, Holdningen viser, at det ikke er en beslutning, som kan tages ved kun at se på fakta. Holdningen bliver til dels skabt af  det, som ikke vides og derfor ved tillid og mistillid. Det betyder, at den lokale befolkning og muligvis også regeringen ikke er fuldstændig bevidste om, hvad det er for forandringer, de kan ende med at sige ja til."

Helene Arends-Johansen opholdt sig i Narsaq 2013 og understreger, at rapporten er et øjebliksbillede fra tiden, hvor fokus på råstofindustrien var større - og Aleqa Hammond stadig formand for Naalakkersuisut.

Vejleder for Helene Arends-Johansen var Lill Rasted Bjørst fra CIRCLA ved Aalborg Universitet.

Specialerapporten kan læses her.

Islandsk turistboom

Briterne er tilsyneladende vilde med Island

Stor vækst i antallet af britiske turister til Island.
Turistfolk, turismeorganisationer og Naalakkersuisut har længe haft et godt øje til Island, når man skal finde på ideer til at skabe vækst i den grønlandske turist-industri.

Det er der ikke noget at sige til, for den islandske turistindustri boomer i øjeblikket. Det viser trafiktallene fra Keflavik. I januar 2015 fløj 62.700 udenlandske turister ud af Keflavik. Det er en stigning på 34,5 % i forhold til januar 2014, skriver NORA.

Omkring en tredjedel af turisterne til Island kommer fra Storbritannien forfulgt af USA og Frankrig. Antallet af januar-turister i Island er tredoblet over de seneste fem år - og Storbritannien tegner sig for hovedparten af væksten.

6. marts 2015

Efter PDAC

Post-PDAC-møder i Arctic Business Network

ABN samler erfaringerne fra PDAC.
Nu skal erfaringerne samles efter årets PDAC. Hvad blev der sagt, og hvad har vi lært?

Arctic Business Network arrangerer i den kommende uge møder i Aalborg og Nuuk, hvor nogle af deltagerne i Canada fortæller om resultaterne.

På mødet i Aalborg vil Karen Langhøj og Bo Møller Steensgaard fra GEUS fortælle om konferencen og messen med særlig vægt på, hvad der blev sagt om Grønland. Mødet foregår på Aalborg Havn i kantinen på Langerak onsdag den 11. marts kl. 16 - 18.

Senere samme dag gentages arrangementet i Nuuk. Her er det Kisser Thorsøe og Majken Djurhuus fra GEUS, der på podiet. Mødet i Nuuk foregår hos Arctic Base Supply kl. 16 - 18.

Tilmelding pr. mail kan ske til contact@arcticbusinessnetwork.com.

Canadisk formandsskab lakker mod enden

Sidste SAO-møde inden ministermødet i Iqaluit

SAO'erne forsamlet i Whitehorse en sidste gang inden
ministermødet i Iqaluit. Foto: ACS/Linnea Nordström
- Vi har for alvor sat indbyggerne i Arktis på rådets dagsorden, og Arktisk Råd har bidraget til at gøre livet lettere for befolkningen.

Sådan konkluderede Leona Aglukkaq, canadisk minister for blandt andet Arktis og formand for Arktisk Råd, efter at rådet i denne uge holdt sit sidste SAO-møde inden ministermødet i Iqaluit til april. Mødet fandt sted i Whitehorse, Yukon, 2. - 5. marts.

Mødet var præget af arbejdet med at færdiggøre rapporter og oplæg til ministermødet. Det drejer sig om forslag, der skal styrke bæredygtig udvikling, beskytte biodiversiteten, forbedre katastrofeberedskabet samt overvågning og beskyttelse af havmiljøet. Den udsendte pressemeddelelse omtaler ikke nærmere, hvordan man vil nå disse mål. SAO-møderne er normalt lukket for offentligheden.

Formanden for SAO'erne, canadiske Vincent Rigby, er tilfreds med indsatsen.

- Vi er nu klar til at levere resultater. Som altid er jeg imponeret over de arktiske staters vilje til samarbejde, sagde chef-SAO'en ved mødets slutning.

The Galve i Nuuk 2011.
Det kommende ministermøde i Arktisk Råd finder sted i Iqaluit den 24. og 25. april. Mødet markerer slutningen på Canadas to års formandsperiode, og Canada skal overdrage "The Galve" til USA, der bestrider formandsskabet i Arktisk Råd i perioden 2015 - 2017.

"The Galve" er det officielle symbol på formandsskabet i Arktisk Råd. The Galve er en autentisk høvdinge-hammer fra Alaska, som har fulgt Arktisk Råd siden den beskedne start for knap 20 år siden netop i Iqaluit.

The Galve kan ses på billedet, som er fra ministermødet i Nuuk i 2011. Det er Carl Bildt, den daværende svenske udenrigsminister, som stolt løfter the Galve op som symbol på, at Sverige overtog formandsposten fra Danmark/Grønland/Færøerne.

5. marts 2015

Internet of Things

Den grønlanske delegation har set fremtiden


Af Ellen Arnskjold

Brian Buus Pedersen byder 
velkommen til fremtidsseminar.
Sidste indslag på den grønlandske delegationens program under PDAC 2015 i Toronto bød onsdag på fremtidsseminar på innovationscenteret MaRS.

GA-direktør Brian Buus Pedersen indledte med de meget væsentlige betragtninger omkring Sustainable Mining. Det vil sige en bæredygtig mineindustri i Grønland, som selvfølgelig skal være konkurrencedygtig, opbygge viden og kompetencer, men som grundlæggende bygger på udvikling, der er funderet i en økonomisk, social og miljømæssig udvikling. 

Efter Buus fulgte to paneldebatter:

Paneldebatten introducerede begrebet
 "Internet of Things".
Den første paneldebat havde det bemærkelsesværdige tema: Internet-of-Things, som er et nyt udtryk for, hvordan mange enheder og lag af informationer, procedurer og systematikker kan kobles sammen ved hjælp af teknologisk udvikling.

Ved at koble ting sammen kan opnås effektivitet, øget produktivitet, bedre økonomisk afkast – og et større sikkerhedsnetværk kan udbredes i en produktionsproces. For eksempel hvis man ser på minedrift, er der en lang række positive effekter ved at sætte fokus på at forbinde systemer, som i dag fungerer decentralt og ikke taler med hinanden.

Den anden paneldebat handlede om Green Tech med udgangspunkt i, at miner fremover får skærpede krav til miljø og effektivitet fra myndighedernes side. De krav, som tidligere blev stillet, bliver overhalet af nye højere krav. Det bevirker, at det enkelte mineselskab tinges til at se på nye Green Tech løsninger hos leverandører - for eksempel med fokus på energi- og vandforbrug, oprensning, genanvendelse mm. 

Arrangementet havde samlet 50 deltagere fra den grønlandske delegation og canadiske virksomheder.

PDAC 2015 er forbi - og Ellen Arnskjold sidder i flyet på vej mod Danmark. Det var hermed sidste blogindlæg fra Toronto. Redaktøren takker for indsatsen.

4. marts 2015

Pris for nikkelefterforskning

Efterforskning ved Maniitsoq gav resultat i form af pris


Af Ellen Arnskjold og Jesper Hansen

- And the prize goes to... Chefgeolog Henrik Stendal
 afslører årets prospector. I baggrunden
naalakkersuisoq Anda Uldum.
Det blev North American Nickel, der løb med prisen som årets "Prospector and Developer". Det skete traditionen tro ved Naalakkersuisuts PDAC-reception, som i år fandt sted tirsdag aften.

Det amerikanske nikkel-firma får prisen, der officielt hedder "Prospectors and Developers Award of the Year 2015" for sit arbejde med en meget lovende licens ved Maniitsoq, hvor selskabet er i gang med et større efterforskningsprogram.

Det officielle Grønlands reception var ganske velbesøgt. Receptionen samlede repræsentanter fra en række efterforskningsselskaber, virksomheder i den grønlandske delegation samt officielle repræsentanter. Også Danmarks ambassadør i Ottawa og hans stab på generalkonsultatet i Toronto deltog i receptionen.

En grønlandsk fedstensfigur er det synlige
 bevis på prisen som årets prospector.
Onsdag er PDACs sidste dag. Den grønlands delegationen deltager i et halvdagsseminar under overskriften Mining Innovation.

North American Nickel leder efter efter nikkel og andre forekomster så som kobber og platin i et område nær Maniitsoq. I sæsonen 2014 var 34 mand beskæftiget på sitet, heriblandt en del lokal arbejdskraft, der assisterede med logistik og planlægning. Man kan læse mere om North American Nickels efterforskning ved Maniitsoq her.