12. juni 2015

Slut med sælfangst

Norges sidste sælfanger lægger op
Selv om det nu er slut med sælfangst i Tromsø, kan man
fortsat møde sæler i Fram-senterets akvarium,. Polaria.
Det var et tragisk farvel til en århundreder år gammel tradition, da Tromsøs sidste sælfanger, Børne Kvernemo, for nylig lagde op efter 40 års sælfangst.

I flere hundrede år har ishavsbyen været centrum for den norske sælfangst, der foregår ved isen i Polarhavet. De seneste år er det gået ned ad bakke med sælfangsten, og dødsstødet kom, da EU i 2010 indførte sit forbud mod sælprodukter. Siden har den norske stat støttet sælfangerskuderne, men det er slut nu - og dermed er det også slut med en gammel, lokal tradition.

Tromsø-restauranten Skarven må
nu stryge sællasagnen fra spisekortet.
Det beklages især på byens mange restaurationer, der har sat en ære i at byde på lokale specialiteter til de mange turister, der hvert år gæster Tromsø.

En af dem, Jan Bremner Klev fra byens mest kendte restaurant, Skarven, siger til Barents Observer, at  man stadig få en god hvalbøf på Skarven, men han er bekymret for udviklingen i et større perspektiv.

- Når der bliver flere sæler, bliver der færre torsk i havet. Vi er jo i direkte konkurrence med sælerne om torsken. Fiskerne er meget bekymret, siger restauratøren, der nu må slette den berømte sællasagne fra Skarvens spisekort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar