22. december 2016

Glædelig jul

Årets julehilsen fra ABN's formand og bestyrelse

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.
I 2017 fylder Arctic Business Network 10 år – og organisationen har for længst vist sin berettigelse som et netværk, der forener arktiske erhvervsinteresser i konstruktivt samarbejde.

Et godt eksempel er konferencen Arktisk Byggeskik, som fandt sted i begyndelsen af det år, vi nu snart forlader. Konferencen, der samlede en lang række aktører med tilknytning til den grønlandske byggesektor, satte fokus på udviklingen af den offentlige boligmasse i Grønland. Det blev en så stor succes, at vi allerede i september kunne gennemføre en opfølger,  Arktisk Byggeskik II, i Nuuk og i øjeblikket arbejder vi så på den tredje sten i et udviklingsforløb, der har vist sig både konstruktivt, bæredygtigt og som skaber stor værdi for medlemmerne i Arctic Business Network og de omliggende samfund.

Arktisk Byggeskik har vist, at vi i ABN har fundet en god arbejdsmodel, hvor en række fokusgrupper inden for forskellige brancher og sektorer driver udviklingen. Vi har blandt andet en fokusgruppe for fødevarer, der barsler med en konference i Nuuk til marts, og vi har netop startet en fokusgruppe for affald og genbrug, som vil skærpe netværkets indsats i den cirkulære økonomi som en naturlig forlængelse af de eksisterende værdikæder. Også fokusgruppen for råstoffer har arbejdet aktivt og gennem en række møder sørget for, at medlemmerne er opdateret på udviklingen i både den grønlandske og den internationale råstofindustri.

Hertil kommer, at vi i 2017 vil sætte skærpet fokus på kompentenceudvikling på begge sider af Atlanten. Formålet bliver at bistå udveksling af personer under uddannelse, dels ved praktikpladser samt udveksling af personer, som allerede har fuldført deres uddannelser, men som kan have glæde af at arbejde sammen med erfarne kollegaer.

ABN har stor fokus på rammebetingelserne for den transatlantiske handel, som undergår store forandringer, når Nuuk næste år kan indvie sin nye storhavn. Udviklingen på transportområdet har i høj grad haft mediernes bevågenhed – især omkring Grønlandshavnens rolle. Vi følger den udvikling nøje og noterer os, at der finder konstruktive drøftelser sted mellem parterne. Det glæder os, dels fordi samtale og gensidig respekt og forståelse er alfa og omega i enhver god forretning, men i særdeleshed fordi tillid til stabile og langsigtede rammevilkår er en afgørende forudsætning for virksomheders lyst til at investere og skabe nye arbejdspladser. Det har vi en fælles interesse i.

ABN fylder som sagt 10 år i det kommende år. Det sker på et tidspunkt, hvor netværket er i en markant udvikling og vækst.  Vi har haft en historisk medlemsfremgang i 2016 på 23 medlemmer, som jeg alle vil byde velkommen i kredsen.

Også aktivitetsniveauet har været højt. Det skyldes ikke mindst vore aktive medlemmer, der ser en stor værdi i netværket. Vi kan notere, at vi har haft 450 deltagere i årets møder mod 370 året før. Det understreger pointen i den ph.d.-afhandling, Stine Mylin Bundgaard forsvarede for et par måneder siden, og som viste, at jo mere man investerer i et netværksarbejde, jo mere får man ud af det.

I det forløbne år har ABN fået kontorfaciliteter i det nye Arktisk Hus i Aalborg. Det er en spændende nyskabelse, som er et samlingssted for en lang række interessenter, der er fokuseret på arbejdet med Grønland og Arktis. Huset styrker fokus på de arktiske områder – og vi ser frem til at være en aktiv og levende del af et arktiske miljø, der forener forretning og forskning, social- og uddannelsesmæssig  udvikling. Alt sammen områder der ligger os meget på sinde.

Med disse ord vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne,

Poul Hededal, formand

20. december 2016

Luksusferie i udkants-Grønland

Rejsebureau skaber nyt liv i bygd

Stort anlagt turistprojekt sikrer Ilimanaqs beboere
beskæftigelse og dermed bygdens overlevelse.
Foto: World of Greenland.
Som noget helt nyt tilbyder Grønlands Rejsebureau nu kunderne et ophold i bygden Ilimanaq i Diskobugten. Opholdet foregår i splinternye luksushytter med både el, bad og træk-og-slip. Sidstnævnte facilitet er ellers noget af en sjældenhed i grønlandske bygder.

Luksushytterne indgår i en hytteby, der er opført i løbet af sommeren 2016. Samtidig er bygdens to fredede bygninger, bestyrerboligen og købmandsbygningen, blevet restaureret, så de kan fungere som reception og restaurant, og også som museum og konferenceramme.

Fra terrassen kan man nyde midnatssolen og
Diskobugtens mange hvaler. Foto: World of Greenland
Byggeriet er foregået i et samarbejde mellem Realdania By og Byg, Qaasuitsup Kommune og udflugtskontoret World of Greenland, der er delvist ejet af Grønlands Rejsebureau.

Der er tale om et meget bæredygtigt projekt, fortæller direktør i Grønlands Rejsebureau Peter Bastrup:

- Hytterne opvarmes ved hjælp af solceller på tagene, og restauranten køber kød og fisk af de lokale jægere og fiskere. Andre kan få jobs med at servere, gøre rent og så videre. Der er kun 40 indbyggere i bygden, og ved at skabe arbejdspladser gør vi det muligt for dem at blive boende her i stedet for at flytte til byen. Vi gør meget for at involvere lokalbefolkningen,hvor det er muligt, så det ikke bare er os ’fremmede’, der kommer og tager over. Hele formålet med projektet er at bevare kulturarven og samtidig bruge den til at udvikle turismeerhvervet i området. Det er et vitaminindskud til bygden på mange måder.

Hytterne er indrettet i rustikt,
nordisk look. Foto: World of Greenland.
De 15 hytter ligger på klipperne helt ud til vandet. Gavlene har glasfacader med udsigt fra både stuen og soveværelset. Hver hytte er på lidt over 40 kvadratmeter, og de rummer bad, toilet og moderne møbler i et rustikt, nordisk look.

Læs mere om Ilimanaq på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.



Kommunal opbakning

10 millioner kroner til zoologisk Grønlands-projekt

Isbjørnene er en stor attraktion i Aalborg Zoo.
Aalborg kommune vil støtte Aalborg Zoos store Grønlandsprojekt med 10 millioner kroner, meddeler Nordjyske Stiftstidende.

Aalborg Zoo havde bedt om 30 millioner kroner til projektet i forbindelse med kommunens budgetforhandling, men så meget blev det altså ikke til i denne omgang.

Støtten gives i form af en såkaldt "sindetskrivelse", som den zoologiske have kan bruge i forbindelse med fund-raisingen til det store projekt. Det er vigtigt for mange bidragsydere at vide, at et projekt nyder kommunal opbakning - og det er altså tilfældet.

Zoo's store projekt omfatter et stor tematiseret Grønlands-område, der kommer til udgøre godt 25% af havens areal. Aalborg Zoos gæster kommer her på "Ekspedition Sikumiut", hvor de tages på en rejse henover Grønlands mange forskelligartede habitater. Undervejs kommer man til at møde alle otte landlevende grønlandske pattedyr, men også sæler og søpapegøjer samt en virtuel fremstilling af de store havdyr og livet under havoverfladen.

Projektet blev lanceret kort før sommerferien - blandt andet på et medlemsmøde i Arctic Business Network. Zoo er meget engageret i det grønlandske miljø i Aalborg og lægger blandt andet have til den lokale fejring af den grønlandske nationaldag.

Udnyttelsestilladelse til Ironbark

Resultatet af mange års arbejde

Citronen Fjord ligger i det
allernordøstligste Grønland. Foto: Naalakkersuisut
Fredag i sidste uge kom det stort anlagte zink-mineprojekt ved Citronen Fjord i det allernordøstligste og fjerne hjørne af Grønland et skridt nærmere, da selskabet bag, Ironbark A/S, fik en udnyttelsestilladelse til et 120 kvadratmeter stort areal i området.

Udnyttelsestilladelsen kommer, efter at Naalakkersuisut torsdag godkendte selskabets VVM-redegørelse.

Udnyttelsestilladelsen giver Ironbark A/S eneret til udnyttelse af sphalerite (zink-åre mineral) og galena (bly-åre mineral) ved Tarsarneq i Nordgrønland og sikrer Ironbark A/S en eneret til udnyttelse i tilladelsesområdet i 30 år. Tilladelsen kan forlænges til 50 år.

Næste skridt i processen bliver en udnyttelses- og nedlukningsplan samt aktivitetsplaner. Disse planer skal udarbejdes i et samarbejde mellem selskabet og Naalakkersuisut. Selskabet har en frist på et år til at opnå Naalakkersuisuts godkendelse af udnyttelses- og nedlukningsplanen, som vil indeholde de mere detaljerede krav til blandt andet sikkerheds- og miljømæssige spørgsmål.

Godkendelsen af selskabets VVM afslutter et forløb, der har varet i mange år. De første miljøundersøgelser startede i 1994. Ironbark A/S har i forløbet været i dialog med borgere og interesseorganisationer gennem høringsmøder og skriftlige høringssvar. Det har ført til den endelige VVM-redegørelse og hvidbog. Her fortæller selskabet hvordan de forholder sig til miljøpåvirkninger og hvordan de vil forhindre skadelige virkninger på miljøet i forbindelse med projektet.

Læs Ironbarks udnyttelsestilladelse til Citronen Fjord.

Tilladelsen blev underskrevet den 16. december 2016 - næsten på årsdagen for den grønlandske slædekører og ekspeditionsmand Jørgen Brønlunds fødsel 139 år tidligere og 109 år efter hans formodede dødsdag i november eller december 1907. Jørgen Brønlund var journalfører på Danmarks-ekspeditionen og døde sammen med Mylius-Erichsen og Høeg Hagen i 79-fjorden nær Citronen Fjord.

16. december 2016

Atter grønlandsk deltagelse i PDAC

Forberedelserne til  verdens største minemesse er i fuld gang

PDAC samler mellem 30.000 og 40.000 repræsentanter
fra råstofindustrien til branchens vigtigste
sammenkomst. GE og ARCM arrangerer delegationsrejse
 for de grønlandske deltagere.
I disse dage er forberedelserne til verdens største råstofmesse og konferencen, PDAC iToronto, i fuld gang - og 2017-messen får i lighed med tidligere år grønlandsk deltagelse, fortæller Thomas Tyt Mogensen fra Grønlands Erhverv.

Grønlands Erhverv har sammen med Arctic Cluster of Raw Materials og i samarbejde med det danske konsulat i Toronto de seneste år haft stor succes med at arrangere delegationsrejser til PDAC.

PDAC konferencen finder i 2017 sted fra søndag den 5. marts til onsdag den 8. marts. I gennemsnit er der mellem 30.000 og 40.000 deltagere i konferencen, der betegnes som et af de vigtigste mødesteder i råstofbranchen. PDAC er blandt andet rammen for den spændende Greenland Day, hvor aktører fra hele verden kan møde den grønlandske mineindustri.

- I 2016 var en relativ stor delegation i Toronto, selv om konferencen fandt sted samtidig med Arctic Winter Games. Vi forventer derfor en stor deltagelse i år. Greenland Day bliver spændende, fordi vi for første gang, siden Olivinminen lukkede, kan fortælle om en aktiv mine i drift og endnu en, som er under opbygning, fortæller Thomas Tyt Mogensen.

I lighed med tidligere år vil Arctic Business Networks råstofgruppe arrangere medlemsmøder efter PDAC, hvor netværkets medlemmer kan høre de seneste nyheder fra en en spændende branche med store muligheder i Arktis.

- Mødedatoerne og aftalerne er endnu ikke helt på plads, men det vil blive annonceret på hjemmesiden efter nytår Ellen Arnskjold.

Hvis man er interesseret i at deltage i PDAC, kan man kontakte Thomas Tyt Mogensen i Grønlands Erhverv eller læse mere på Grønlands Erhvervs hjemmeside, hvor der fra forsiden er link til program og yderligere information.

Det foreløbige program for konferencen og messen kan ses på PDAC's hjemmeside.

14. december 2016

Arktisk erhvervsamarbejde med Sydkorea

Arctic Economic Forum goes global

Tero Vauraste takkede ja til
samarbejde med Sydkorea.
Foto: Korea Maritime Institute.
Arktisk Økonomisk Råd skal have et bredere perspektiv og lancerer nu en global strategi, der blandt andet medfører samarbejde med Sydkorea.

Interessen for Arktis er stor i Sydkorea, der i en årrække har haft observatørstatus i Arktisk Råd. Sydkorea bejler nu til et tættere samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd, der stiller sig positivt til et tættere samarbejde.

Det blev afsløret, da næstformanden i Arktisk Økonomisk Råd (AEC), Tero Vauraste, deltog i Arctic Partnership Week i den sydkoreanske havneby Busan, hvor han desuden talte ved det femte Arctic Shipping Seminar.

De sydkoreanske følere kom allerede frem tidligere på året på Arctic Circle i Reykjavik, hvor Sydkoreas arktiske ambassadør foreslog et samarbejde med AEC. Samrbejdet skal indebære, at AEC bliver mere synligt i Sydkorea blandt andet i form af en messe med fokus på arktiske forretningsmuligheder.

Tero Vauraste fortalte i Busan, at forslaget har været diskuteret i AEC's bestyrelse. Vauraste pointerede, at værdikæderne i Arktis er internationale, og det vil derfor være naturligt at udvikle AEC fra at være et rent arktisk forum til et mere globalt forum.

Kielsen undsiger Qujaukitsoq

Vi skal værne om samarbejdet, lyder det fra Kim Kielsen

Kim Kielsen lægger afstand til Qijaukitsoqs udtalelser.
- Generelt er det min opfattelse, at vi skal værne om og udbygge samarbejdsrelationerne mellem Naalakkersuisut og den danske regering, til fordel for begge parter og til gavn for Grønlands udvikling. På samme måde bør vi værne om og gøre brug af vores internationale samarbejdsrelationer, for eksempel det internationale fiskerisamarbejde, på råstofområdet og i Arktisk Råd.

Sådan lyder det fra formanden for det grønlandske landstyre Naalakkersuisut, Kim Kielsen, efter at det tirsdag vakte betydeligt opsigt, da Vittus Qijaukitsoq, der er landstyremedlem for udenrigsanliggender kom med nogle markante udtalelser, hvor han blandt andet truer både med at smide USA ud af Thule og med en grønlandsk udmeldelse af Rigsfællesskabet.

Kim Kielsen undsiger i en pressemeddelelse udsendt tirsdag eftermiddag Qijaukitsoq og skriver, at det hverken har været drøftet eller vedtaget i Naalakkersuisut, at USA skulle smides ud af Thule eller at Grønland skal melde sig ud af Rigsfællesskabet.

- I almindelighed værdsætter vi i Grønland vores demokrati og det fællesskab og samarbejde, vi deler med både Danmark og Færøerne. Grundloven er vores fælles demokratiske fundament inden for Rigsfællesskabet; sammen med Selvstyreloven er den grundlaget for vores samarbejdem skriver Kielsen, der ikke ser nogen modsætning til de grønlandske forfatningsplaner og det fortsatte samarbejde i Rigsfællesskabet:

- Inatsisartut har tilsluttet sig Naalakkersuisuts forslag om, at en bredt sammensat kommission skal se på de muligheder, der kan være for en særlig grønlandsk forfatning. Det ser jeg i høj grad som et tiltag, der skal bidrage til en videre udvikling af den grønlandske selvbestemmelse i forlængelse af selvstyreordningen. Der er derimod ikke truffet beslutninger, som ændrer ved Grønlands status som en del af rigsfællesskabet. Denne status består fortsat i god overensstemmelse med den brede folkelige tilslutning til den gældende selvstyreordning.

13. december 2016

Alaska holder fest

Et godt tilbud til arktiske DJ's, filmskabere, kunsthåndværkere og fødevareproducenter

DJ's skal præsentere kultur fra de forskellige arktiske
stater, når Arktisk Råd holder udenrigsministermøde i
 Alaska til maj.
Alaska er godt i gang med at forberede sig på fest i gaden, når Arktisk Råd til maj holder udenrigsministermøde i Fairbanks.

Den arktiske amerikanske stat har dannet en "Host Committee", der står for arrangementerne i forbindelse med udenrigsministermødet, der markerer afslutningen på det amerikanske formandsskab i Arktisk Råd. The Alaska Arctic Council Host Committee ønsker at byde delegationerne velkommen med masser af aktiviteter i især Fairbanks og Anchorage, men også andre steder i staten.

Festen er ikke bare forbeholdt de lokale, for man ønsker deltagelse fra hele den arktiske verden. I øjeblikket efterlyser arrangørerne blandt andet arktiske DJ's, der skal medvirke i arrangementer rundt i Anchorage. Blandt de interesserede vil værtskomiteen holde en afstemning på nettet - og en deltager fra hver af de arktiske stater vil blive inviteret til at deltage i festlighederne med musik fra sin egen region.

Den 12 maj bliver der arktisk kortfilmsfestival i en af Anchorages mange parker. I den forbindelse er arrangørerne interesserede i kontakt med arktiske filmskabere.

Den alaskanske værtskomite vil også gennemføre en stor messe - en såkaldt Expo - hvor kunstnere, kunsthåndværkere og små og mellemstore virksomheder kan sælge deres produkter. I den forbindelse fortæller arrangørerne, at man er specielt interesserede i blandt andet fødevareproducenter og bryggerier, der kan medvirke i et særligt innovationsarangement den 13. maj.

Hvis man er interesseret i at deltage i nogle af de mange arrangementer i dagene omkring udenrigsministermødet i Fairbanks 11. maj, kan man kontakte Niels Andreasen på Institute of the North.

Læs også mere på The Alaska Arctic Council Host Committees hjemmeside.

12. december 2016

Arktisk forsvar på plads

Grønlandsk hjemmeværn og genåbning af Grønnedal

Grønnedal skal genåbnes og fungere som såkaldt
logistisk støttepunkt, har et flertal i Folketinget
netop aftalt. Foto: Grønlands Kommando
De danske regeringspartier Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik torsdag en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om det danske forsvars fortsatte opgaveløsning i og omkring Grønland.

Aftalen bygger på rapporten "Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis", som udkom tidligere på året. Det er målet, at aftalen skal styrke overvågning, kommando, kontrol og kommunikation og operative indsatsenheder til støtte for  suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljø og støtte til det civile samfund. Aftalen holder sig inden for den tidligere afsatte beløbsramme på 120 millioner kroner årligt.

Partierne fremhæver at Rigsfællesskabet indgår i flere forskellige internationale aftaler på redningsområdet, herunder aftale om samarbejde om flyveredning og søredning i Arktis i regi af Arktisk Råd, og forudsætter, at regeringen også fremadrettet vil arbejde for sikker sejlads for blandt andet krydstogtskibe i Arktis, som det også er tilfældet med IMO’s Polarkode, der træder i kraft 1. januar 2017.

Konkret peger aftalen blandt andet på, at der skal laves et forsøg en frivillig beredskabsorganisation i Grønland baseret på erfaringer fra det danske beredskab og Hjemmeværnet.

Aftalen indebærer også en genåbning af forsvarets base i Kangillinguit, der ellers blev lukket i forbindelse med etableringen af Arktisk Kommando i Nuuk.I forligsaftalen hedder det, at basen skal fungere som et strategisk, logistisk støttepunkt, som kan anvendes dels til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel, dels til øvelses- og uddannelsesformål. Derudover kan Grønnedal stilles til rådighed for øvrige myndigheders opgaveløsning i det arktiske område.

Lukningen af Kangillinguit/Grønnedal i 2009 har efterfølgende været meget omdiskuteret. Det skyldes dels, at lukningen frygtes at medføre store udgifter til miljøoprydning, og at de mange bygninger af mange betragtes som bevaringsværdige af både kulturhistoriske og turistmæssige årsager.

Med forliget skulle man tro, at der dermed var lagt låg på debatten om Kangillinguit, men Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug Suka K. Frederiksen, udsendte fredag en pressemeddelelse, hvor hun forlanger, at der skal gennemføres en grundig miljøoprydning – uanset om Forsvaret genetablerer sin tilstedeværelse eller ej.

- Jeg vil som Naalakkersuisoq for Miljø fortsat holde Danmark op på, at Grønland ikke kan acceptere, hvis en genåbning af Grønnedal handler om, at Danmark løber fra sit ansvar for at rydde op, siger Frederiksen.

Læs aftalen om forsvaret i Arktis.

Aftalen bygger på rapporten "Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis".

9. december 2016

Netværk skaber værdi

Ny medlemsvirksomhed tror på forretningsudvikling over Atlanten

Micheal Binzer mener, at netværk og
 samarbejde skaber værdi. Foto: Mentorix
- Mentorix deler værdier med Arctic Business Network. Vi arbejder ligesom netværket med forretningsudvikling tværs over Atlanten. Det forklarer Michael Binzer fra Mentorix.gl om baggrunden for, at den grønlandsk virksomhed for nylig meldte sig sig ind i Arctic Business Network.

- Vi tror på, at netværk og samarbejde skaber værdi for vore kunder, og så skal vi selvfølgelig også tage vores egen medicin, forklarer Binzer, der især lægger vægt på den mangeårige tradition for samarbejde mellem grønlandske og danske virksomheder.

- Dette samarbejde er en del af kulturen i mange virksomheder og er med til at udvikle kompetencerne i de grønlandske virksomheder, forklarer Michael Binzer, der tog initiativ til at starte Mentorix.gl i 2015. Virksomheden arbejder især med strategi, kurser, organisations- og kompetenceudvikling samt projektledelse.

- Vi er meget praksisorienterede og sætter en ære i at få ting til at fungere godt hos kunderne. Det at skabe værdi handler om at skabe varige resultater og ikke bare en smart model, som forsvinder med konsulenten. Vi kalder det gummistøvleledelse, forklarer Michael Binzer i en artikel på Mentorix.gl's hjemmeside.

Mentorix.gl's kundekreds tæller så forskellige virksomheder som Brugseni, Tele-Post, Nuuk TV og Kommuneqarfik Sermersooq.

Se Mentorix.gl's hjemmeside.

Qaanaaq ramt af orkan

Vandrørene sprang, og fastisen brød op

Orkanen brød fastisen i bugten syd for Qaanaq op, og der
er nu åbent vand. Det er et stort problem for
fangerne i Qaanaq. Grafik: DMI/Jens Jacobsen
Qaanaaq blev onsdag ramt af den værste orkan i mange år. Middelvind af orkanstyrke og vindstød helt op til 50 m/s sammen med 22 graders frost ødelagde mange vandrør, lukkede skolen og børnehaven, væltede containere og fik havisen til at bryde op.

- Vi har aldrig set noget lignende, fortæller meteorolog Erik Hansen fra DMI, der forklarer, at uvejret skyldes, at Qaanaaq ligger på sydsiden af et fjeld, og når det blæser med dyb koldluft fra nord, så kanaliseres vinden ned på bagsiden af fjeldet, så byen nærmest kommer til at ligge i et koldt vandfald af tung luft.

- Det vil sige, at når man bevæger sig ud – og bare rolig, det er der ikke nogen, som gør – så føles kulden jævnfør chillfaktoren som noget nær 60 graders frost, siger Erik Hansen til DMI's hjemmeside.

Det er et iskoldt lavtryk, som siden onsdag er væltet ned over det nordvestlige Grønland, og det giver ekstreme vejrforhold i området. Lavtrykket er en afsnøring af den arktiske kuldehvirvel , som normal ligger og bølger omkring Nordpolen.

- Den massive nordøstenvind, som siden onsdag har væltet ned over Qaanaaq og Inglefields Bredning, har brudt den ellers fastfrosne havis i fjorden op. Til gengæld ser det ud til, at fastisen umiddelbart vest for Qaanaaq holder, siger isrådgiver Jens Jakobsen.

8. december 2016

Business Opportunities in Greenland

Ny rapport tager temperaturen på forretningsmulighederne i Grønland

Ny rapport afdækker forretningsmulighederne
 i den grønlandske råstofindustri.
Selv om der i dag bliver skrevet mindre i pressen om de grønlandske råstofprojekter end for en halv snes år siden, er der stadig mange forretningsmuligheder i Grønland. Det skriver Niels Tanderup, direktør i Arctic Cluster of Raw Materials, i organisationens nyeste rapport, Business Opportunities i Greenland, der udkom i slutningen af november.

Rapporten henvender sig både til virksomheder i råstof- og mineindustrien og virksomheder, der er interesseret i blandt andet de store grønlandske infrastruktur-projekter.

Rapporten er en fyldig gennemgang af de mange grønlandske råstofprojekter og gennemgår også de forretningsmuligheder, der ligger i blandt andet planerne om at udbygge nogle af de grønlandske lufthavne. Desuden byder rapporten på en basal indføring i de grønlandske forhold med statistiske oplysninger og oversigter. Et særligt afsnit er viet til nordpolen og det arktiske hav, hvor der kan forventes øget aktivitetet i de kommende år.

Rapporten kan downloades fra ACRM's hjemmeside.


Stort vandprojekt i Paamiut

Planer om Grønlands største bygning

Martin Ben Shalmi på scenen torsdag aften i
Paamiut. Foto: Sermersooq
Interessen for at eksportere grønlandsk drikkevand er stor - og et nyt projekt kan måske skabe nye arbejdspladser i Paamiut.

Det var i hvert fald perspektivet, da Martin Ben Shalmi, administrerende direktør og medejer af Frederikshåb Betoncentral,på et borgermøde i Paamiut fortalte om et nyt projekt, som han kalder "Paamiut Nordhavn", meddeler Kommuneqarfik Sermersooq.

Shalmi oplyste, at den canadiske velgørenhedsorganisation ”On Guard for Humanity” er klar til at investere en halv milliard kroner i projektet.

Velgørenhedsorganisationen har kontrakt med FN om at levere vand til flygtningelejre rundt omkring i verden. Lejrene mangler vand, og i Paamiut strømmer masser af rent vand hver dag direkte ud i fjorden. Det vand kan i stedet blive en gevinst for byen ved at tappe det på flaske og eksportere det.

- Hvis vi kan få projektet på benene som skitseret, giver det nye arbejdspladser, nyt liv og nye mennesker i byen. Det er alle ting, som byen i den grad har brug for. Forhåbentligt kan vi få familier til at vende tilbage, få flere børn i byen og starte en positiv spiral. Jeg vil garantere, at projektet minimum vil generere 70 nye arbejdspladser i byen, siger Martin Ben Shalmi.

I følge planerne vil den canadiske velgørenhedsorganisation og Frederikshåb Betoncentral bygge Grønlands største bygning på i alt 15.000 kvadratmeter. Bygningen skal rumme et tapperi, hvor vandet bliver filtreret og kommer på flaske. Folkene bag projektet tror på 30 ansatte i produktionen og en eksport på rundt regnet 30.000 containere med 600.000 liter vand årligt i år 2024.

- Paamiut kan blive et knudepunkt for søfart omkring år 2024, siger Martin Ben Shalmi til de fremmødte borgere og fremhæver de gode eksportmuligheder i kraft af et stort produktionsområde med adgang til havnen. Endvidere muliggør en isfri havn eksport året rundt.

Ado Holm (IA), udvalgsformand for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, smiler ved tanken om et kommende vandprojekt i byen:

- Det er et rigtigt spændende projekt for mange mennesker i Paamiut, og det kan få kæmpestor betydning for udviklingen af byen på længere sigt.

Projektet skal nu i høring, inden kommunalbestyrelsen godkender den endelige arealreservation til projektejeren i marts 2017.

6. december 2016

SAR og olieforurening på dagsordenen

Arktisk Råd-arbejdsgruppe mødes i København

EPPR arbejder blandt andet med
Arktisk Råds SAR-aftale. Foto: Arktisk Kommando
Arktisk Råds udenrigsministermøde i Nuuk i maj 2011, mens Rigsfællesskabet havde formandsskabet i rådet, er omtalt som det nok vigtigste møde i rådets historie. På mødet vedtog ministrene en aftale om eftersøgning og redning i Arktis (SAR), der er den første juridisk bindende aftale indgået i regi af Arktisk Råd. Siden er kommet en tilsvarende aftale om bekæmpelse af olieforurening.

Begge aftaler sorterer under EPPR-arbejdsgruppen i Arktisk Råd, der arbejder med forebyggelse og håndtering af katastrofer i de vidtstrakte arktiske områder.

EPPR holder i København i denne uge det andet af arbejdsgruppens to årlige møder. Møderne i Arktisk Råds arbejdsgrupper består normalt af en gennemgang af arbejdsgruppens aktiviter, som i EPPR's tilfælde ud over SAR-aftalen og olieforureningsaftalen også omfatter projekter om blandt andet isovervågning.

Et andet væsentligt punkt på dagsordenen er forberedelserne til det næste ministerrådsmøde i Arktisk Råd, der finder sted i Fairbanks, Alaska, den 11. maj. På mødet vil formandsskabet i Arktisk Råd skifte fra USA til Finland. Forberedelserne til formandsskiftet er godt i gang, og EPPR vil blandt andet blive orienteret om de finske planer for formandsskabet de kommende to år.

EPPR's nuværende formand er amerikanske Amy Merten. Desuden består formandsskabet af to viceformænd fra Norge og Danmark. EPPR har sekretariat i Tromsø i Norge.

Læs mere om EPPR.

Ny arktisk helikopter

Kan flyve 1300 km i 40 graders kulde uden optankning 

Ny russisk helikopter er specielt udviklet til
Arktis. Foto: Russian Helicopters
Russian Helicopters har netop leveret det første eksemplar af en arktisk udgave af firmaets storsælger MI-8 til det russiske forsvar, fortæller The Independent Barents Observer.

Den nye helikopter, der bærer den officielle betegnelse MI-8AMTS-VA, er specielt udviklet til brug i Arktis og kan operere i temperaturer ned til -40 grader. Helikopteren kan flyve 1300 km på en optankning. Til sammenligning har Air Greenlands S-61N en rækkevidde på 600 km.

- MI-8AMTS-VA kan operere i ekstreme vejrforhold, i vanskeligt terræn og i den arktiske mørke uden satellitforbindelser og med ustabile radioforhold og fungerer fint i enorme vådområder med langt mellem baserne, fremhæver Russian Helicopters. Virksomheden oplyser, at der også har været stor interesse for den nye helikopter fra blandt andet det russiske politi.

Desuden planlægger virksomheden en civil udgave af den ny helikopter, der vil kunne bidrage til en forbedret infrastruktur i Ruslands vidtstrakte arktiske territorium. Firmaet betragter også den russiske olieindustri som en potentiel kunde til en civil udgave af den ny arktiske helikopter.

MI-8 blev lanceret helt tilbage i 1967 og regnes sammen med Bells 204/205/212-serie at være verdens mest solgte helikoptermodel. MI-8 bruges i flere end 50 lande. Russian Helicopters tegner sig for cirka 10 procent af verdens samlede helikopterproduktion.

4. december 2016

Julehilsen fra Aalborg

Historisk TV-program byder på stjernedrys, grønlandsk øl og masser af underholdning

Danmarks Radio havde skabt en rigtig julekulisse i Musikkens
Hus, hvor Ikinngutigiit-koret var på plads lige under orglet.
Så er årets "Julehilsen til Grønland" i hus - eller rettere i "Musikkens Hus". For det var Aalborgs nye musikhus, der var kulissen, da Danmarks Radio lørdag aften indspillede det traditionsrige program, der i år bliver sendt for 85. gang.

Musikkens Hus havde rullet den røde løber
ud til ære for det grønlandske publikum.
- Aalborg er den by i Danmark, hvor der bor flest grønlændere i forhold til det samlede indbyggertal. Det skyldes ikke mindst Grønlandshavnen, så byen er et naturligt valg, forklarer programmets vært Timm Vladimir, der i Julehilsen til Grønland sammen med medværten Maria Motzfeldt er på en helt særlig mission til verdens største ø for at finde julemanden.

Årets program byder på underholdning af blandt andre det nordjyske grønlandske kor Ikinngutigiit, Small Time Giants og Julie Berthelsen. Alle 1200 pladser i Musikkens Hus var udsolgt, og mange har været på venteliste for at overvære begivenheden. Blandt tilskuerne var mange grønlændere bosat i Nordjylland, mange nordjyske venner af Grønland og hele to rådmænd fra Aalborg kommune.

Danmarks Radio har skabt et stort show, der blandt
andet byder på konfetti-snestorm,
mens Small Time Giants spiller.
Optagelserne forløb gnidningfrit. Kun en enkelt scene måtte tages om. Adskillige af tilhørerne fik også en spændende TV-debut foran kameraet, så de kunne sende en hilsen hjem til Grønland.

Aftenen bød bogstavelig talt på stjernedrys. Musikkens Hus var udsmykket med hundreder af grønlandske julestjerner, og alle fik en stjerne med hjem efter optagelserne, ligesom Danmarks Radio bød på klejner.

Der var også grønlandsk øl på programmet. I dagens anledning solgte baren i det nordjyske musikhus øl fra Godthaab Bryghus. Publikum kunne vælge mellem den traditionelle Baaja og så den nye champagneøl Pullartat.

Seerne i Grønland og Danmark må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Julehilsen til Grønland sendes af KNR og Danmarks Radio den 18. december. De seneste fem år har Julehilsen til Grønland i gennemsnit haft godt en halv million seere til førstegangsudsendelsen, oplyser Danmarks Radio.
Det vakte begejstring, da tilhørerne fik lov til at tage
de grønlandske julestjerner med hjem. Stjernerne var en del
 af den flotte kulisse til årets Julehilsen til Grønland.
Kirsten Ørgaard fra Mælkebøttecentret i Nuuk morede sig sammen
med rådmand Mai-Britt Iversen (S) og rådmand Mads Duedahl (V)
fra Aalborg kommune.
Line fra baren i Musikkens Hus byder på øl fra Godthaab Bryghus.
Julen er børnenes fest, så Nukappi havde medbragt en glad junior.

30. november 2016

Genbrug af paller

Cirkulær økonomi er også CSR

Også Arctic Business Network fokuserer på den
cirkulære økonomi. Tidligere på året fortalte Per Kaldvig
fra GEUS om den cirkulære økonomi på et medlemsmøde,
og Arctic Business Network har nedsat en fokusgruppe
for affald og genanvendelse.
Transportpaller er en stor ressource. Det mener direktør Hans Gerstrøm fra flytte- og speditionsvirksomheden Usisaat i Nuuk.

- Træpallerne kan knuses og findeles til træflis, som vi bruger til vores stokerfyr, der kan opvarme flere af virksomhedens store haller og på den måde sparer vi penge til olie, samtidig med at det er bedre for miljøet, forklarede Hans Gerstrøm, da han i sidste uge deltog i CSR Greenlands årlige konference, der denne gang havde fokus på miljø og cirkulær økonomi.

Gerstrøms ideer er et eksempel på den cirkulære økonomiske tankegang, der breder sig mange steder i verden. Hvor produktionsvirksomhederne hidtil har tænkt mest i en lineær økonomi, hvor man starter med et råstof, der forarbejdes, bruges og bortskaffes, så kommer der nu stadigt mere opmærksomhed på, at de enkelte dele af et produkt kan genbruges i andre sammenhænge og at affald kan være af værdi.

CSR Greenland havde inviteret to udenlandske talere til konferencen. En af dem var Stephanie Hubold, der arbejder for den internationale Ellen MacArthur Foundation. Den har til formål at udbrede kendskabet til og påvirke udviklingen hen imod en mere cirkulær økonomi hos såvel offentlige myndigheder og instanser, og private virksomheder.

- Hvis vi fortsætter som hidtil med at producere nyt,  tømmer vi verdens lagre af råstoffer og råvarer, og da det samtidig er god økonomi i at genbruge såvel biologisk som teknologisk, så er det den rigtige vej at gå, var budskabet fra Stephanie Hubold.

Konferencens anden udenlandske taler, Sofia Ritzén, der er professor på Royal Institute of Technology i Stockholm og forsker i blandt andet innovation og produkt-design. Hun ser en tendens til, at bæredygtighed i stigende omfang opfattes som en forretningsmulighed mere end en hæmsko for virksomhederne.

- Drivkrafterne er blandt andet, at virksomhederne ønsker at blive opfattet som ansvarlige, der er flere regler og mere lovgivning, kunderne efterspørger det, og råvarer bliver dyrere. Alt dette er tilsammen med til at drive en mere bæredygtig udvikling frem. Der er fokus på at mindske den negative miljøpåvirkning, og eksempler på dette er fx e-bøger, car-pooling og salg af service i stedet for produkter, sagde Sofia Ritzén.

29. november 2016

Jubel over isbjørnefødsel

Aalborg Zoo har fået tre nyfødte isbjørneunger

Familieforøgelse hos isbjørnene i Aalborg Zoo.
Jubelen og stoltheden er stor i Aalborg Zoo, efter at en af havens isbjørne, Malik, lørdag morgen fødte hele tre unger.

- Så vidt vi ved, er det første gang, at en isbjørn i fangenskab føder tre unger, jubler en stolt direktør Henrik Vesterskov Johansen, samtidig med at han forsøger at holde benene på jorden. Forleden døde to isbjørneunger kort efter fødslen i Skandinavisk Dyrepark.

- Men alle tre unger ser sunde ud og er cirka lige store, så vi er optimister, siger Johansen.

For Aalborg Zoo kommer den lykkelige begivenhed på det helt rigtige tidspunkt. Haven har planer om at omdanne et større område til et grønlandsk temaområde. I forvejen har Aalborg Zoo landets flotteste og mest naturtro isbjørneanlæg.

- Fødslen er en helt enestående reklame for vores planer, siger direktøren.

Der vil gå nogen tid, inden offentligheden kan møde de små isbjørne i virkeligheden. Indtil videre dier de på livet løs i isbjørnehulen sammen med moderen, og først når de bliver større, bliver de lukket ud i den barske virkelighed.

Indtil da kan man følge de små isbjørne på Aalborg Zoo's hjemmeside, hvor to webcams transmitterer live fra isbjørnehulen.

Kritik af retssikkerheden i Grønland

Danske myndigheder har ansvaret

Debatten om retssikkerheden må ske i respekt for
de grønlandske forhold, fastslår Advokatsamfundet.
Grønland bør være en retskreds, og forsvarerne bør have bedre rådgivning og uddannelse. Det er nogle af anbefalingerne i en rapport, som Advokatsamtundet netop er barslet med og hvor man tager temperaturen på den grønlandske retssikkerhed.

Det står ikke for godt til med sikkerheden, afslører rapporten, der derfor kommer med en række anbefalinger til ændringer. Blandt andet har der været betydelige problemer med sagspuklen, som har betydet meget lang behandlingstid i de grønlandske retssale.

I en pressemeddelelse slår Advokatsamfundet fast, at der findes mange markante forskelle mellem det danske og grønlandske retssystem, og derfor er det vigtigt at understrege, at en debat om retssikkerhed må ske med respekt for de kulturelle, geografiske og demografiske forhold, der er gældende i Grønland.

- Når vi skal placere ansvaret for forholdene i det grønlandske retsvæsen, så vil jeg gerne understrege, at pilen kun kan pege et sted hen, nemlig på de danske myndigheder, da retsvæsenet jo er et rigsanliggende. Og jeg håber, at vi med vores arbejde kan være med til at skabe den nødvendige fokus på området og skabe debat om disse vigtige emner, så der gennemføres forbedringer, siger Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådets arbejdsgruppe.

Advokatsamfundet er en interesseorganisation for advokater i hele Rigsfællesskabet og har blandt andet til opgave at virke til gavn for retssamfundet og sætte fokus på retssikkerheden, hvor rådet ser et behov for det.

Advokatsamfundets rapport bliver præsenteret på et debatmøde i Nuuk 30. november. Rapporten om den grønlandske retssikkerhed kan læses her.

I forbindelse med rapporten bringer fagbladet "Advokaten" et tema om det grønlandske retssystem og blandt andet et portræt af Peter Schriver fra Nuna Advokater, der har boet 17 år i Grønland. Advokaten kan læses her.

28. november 2016

Ønske om tæt samarbejde

Opbakning til nye grundlove

Den ny regering vil arbejde sammen med de
 grønlandske og færøske folketingsmedlemmer.
Vi prioriterer et tæt samarbejde i rigsfællesskabet om Arktis og om vores internationale arbejde i blandt andet Arktisk Råd, hedder det i det 86 sider og 22.356 ord lange grundlag for den nye danske regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Bagerst i det store dokument er der et kort afsnit om Rigsfællesskabet.

Regeringen slår fast, at et eventuelt spørgsmål om selvstændighed afgøres af det grønlandske og det færøske folk, men at man i øvrigt bakker op om landenes bestræbelser på at lave egne grundlove, så længe disse kan holdes inden for Rigsfællesskabets rammer.

Der lægges op til et tæt samarbejde med de grønlandske og de færøske folketingsmedlemmer:

- Vi ønsker et konstruktivt samarbejde med Færøerne og Grønland. Vi vil i forbindelse med større forligsforhandlinger i relevant omfang have særskilte drøftelser med medlemmer af Folketinget fra Færøerne og Grønland.

Regeringen vil i samarbejde med Færøerne og Grønland fortsætte arbejdet med at reducere grænsehindringer - og så vil man arbejde for, at de områder, som Danmark har ansvaret for, får samme standard som i Danmark - dog med forbehold for de særlige, lokale forhold.

Denny regering ønsker at få løst problemerne i forbindelse med Thule - både servicekontrakten og forureningen ved Camp Century:

- Vi anerkender den betydning, som Thulebasen har for Grønland, og vi vil sammen med Naalakkersuisut arbejde for en løsning af sagen om servicekontrakten. Der er taget initiativ til at afdække omfanget af forureningen fra Camp Century, herunder at udvide den eksisterende klimamonitering til området. Regeringen vil efterfølgende vurdere behovet for en miljøundersøgelse af mulig forurening dér, hedder det i regeringsgrundlaget, der også lover bedre forhold for grønlænderne i Danmark:

- Vi vil fortsætte arbejdet for at styrke inklusionen af grønlændere i Danmark, herunder forbedre forholdene for socialt udsatte grønlændere.

Læs regeringsgrundlaget.

25. november 2016

Fortsat stor interesse for råstoffer

Mindre mineprojekter til gavn for Grønland

Greenland Conference bød på
spændende paneldebatter. Mobilfoto.
Interessen for de grønlandske råstoffer lever fortsat. Det  blev bevist torsdag, da Dansk Industri, Greenland Business og Arctic Cluster of Raw Materials holdt den årlige Greenland Conference.

- Konferencen havde fokus på investeringsklimaet i Grønland. Deltagerne blev mindet om, at der er kommet flere nye mulige finansieringskilder de seneste år, eks. Nordisk Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsbank, EKF og Vækstfonden. Det er godt ikke alene for råstofbranchen, men det grønlandske erhvervsliv som helhed, siger Arctic Business Networks netværksleder Ellen Arnskjold, der deltog i konferencen sammen med en lang række af netværkets medlemmer.

- Vi vil formodentlig i de kommende år se et antal mindre miner komme i gang, sagde professor Minik Rosing, der blandt andet har stået bag rapporten ”Til gavn for Grønland”, hvor perspektiverne i en grønlandsk råstofindustri blev analyseret.

- De mindre miner er godt for Grønland, for det skaber erfaring, udvikling og involvering af lokale virksomheder, sagde professoren.

Han blev bakket op af Christian Motzfeldt fra Vækstfonden og Greenland Venture:
- De mindre miner er væsentlige, for de stimulerer til yderligere aktiviteter.

Direktøren for Grønlands Erhverv anslog også de positive toner, selv om han mener, at ansøgningsprocesserne til råstofprojekterne godt kan strømlines:

- Det gælder om at være klar, når tidsvinduet åbner sig, sagde den grønlandske arbejdsgiverdirektør.
Der var stor tilfredshed med konferencen, der samlede godt 200 deltagere, blandt andet siger et Arctic Business Networks medlemmer:

- Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor interesse for de grønlandske råstoffer. De mange deltagere vidner om, at den årlige konference er et spændende arrangement, hvor specielt medlemmerne af Arctic Business Network har mulighed for at udbygge deres relationer på området, siger Thomas Albrechtsen fra Blue Water Shipping.

Ellen Arnskjold tilføjer, at mødesteder som Greenland Conference har stor bevågenhed fra Arctic Business Networks side:

- Vi repræsenterer jo virksomheder med mange års erfaring i samarbejde over Atlanten, og vi kender de lokale forhold. Det er en afgørende parameter i områder med en udfordrende eller endog slet ingen fast etableret infrastruktur.

Udbyttet af Greenland Conference vil på et senere tidspunkt blive diskuteret i ABN’s fokusgruppe for råstoffer.

23. november 2016

Australien bygger isbryder

Stort dansk islæt i australsk isbryderprojekt

Sådan kommer den australske isbryder til at se ud.
Foto: Damen, DMS Maritime, Knud E. Hansen A/S
Mens Danmark er i gang med afvikle sin isbryderflåde, er der anderledes boller på suppen i Australien, hvor regeringen i øjeblikket er ved at bygge en ny isbryder. Nybygningen skal ifølge en pressemeddelelse fra det australske statsministerium være klar fra oktober 2019.

Isbryderen står for logistikken mellem Australien og Antarktis, hvor australierne har store forskningsinteresser og vil desuden være en del af den australske tilstedeværelse i de kolde farvande syd for kontinentet.

Den nye isbryder, der endnu ikke er navngivet, forventes at få en levetid på 30 år og kommer til at koste 1,9 milliarder australske dollars. Den skal afløse en anden isbryder, Borealis Australis.

Virksomheden MAN Diesel & Turbo har netop fået ordren på maskinerne til den ny isbryder, fortæller fagbladet Søfart. MAN Diesel og Turbo holder til i Frederikshavn, hvor også de danske statsisbrydere indtil for nylig havde base.

Stregerne til det nye skib er blevet slået i Helsingør hos de rådgivende skibsingeniører hos Knud E. Hansen. Firmaets administrerende direktør, Finn Wollesen, siger til Søfart, at Knud E. Hansen har udført designet af den store, avancerede isbryder for det australske selskab DMS Maritime, der er blevet valgt af den australske stat til at forestå tender-, design- og byggeprocessen af isbryderen. Det er Knud E. Hansens ejer, den hollandske værftsgruppe Damen, der skal bygge skibet.

Forlig om finanslov

Vismand rynker panden

Forlig om finanslov. Foto: Tusagasiivik
Et flertal af Inatsisartuts partier bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, Parti Naleraq og Atassut er blevet enige om at indgå en aftale om den grønlandske finanslov for 2017.

Aftalen kommer efter regeringsskiftet sidste måned og byder blandt andet på øgede udgifter til servicekontrakterne på trafikområdet i forhold til det oprindelige finanslovforslag. Desuden peger forligskredsen på, at der afsættes der midler til særlige indsatser for udsatte børn og unge samt til etablering af et børneafsnit på DIH.

Forliget blev indgået i weekenden, hvor Inatsisartut også godkendte et forslag til en forfatningskommision, der skal bane vejen for en grønlandsk grundlov.

Med det nye finanslovsforslag håber regeringspartierne at slutte debatten om servicekontrakterne, der har været udsat for massiv kritik i især Sydgrønland.

I forhold til det oprindelige finanslovforslag er der tale om øgede udgifter, så det forventede overskud i 2017 er reduceret til godt 21 millioner kroner og underskuddet over en fireårig periode ender på 145 millioner kroner.

Det har fået panderynkerne frem hos formand for Det Økonomiske Råd i Grønland, økonomiprofessor Torben M. Andersen, der gerne havde set, at øjeblikkets gode økonomi var blevet brugt til konsolidering:

- Der har været en god økonomi, og det havde været hensigtsmæssigt at de offentlige finanser bliver polstret i de gode år, så de har noget at stå imod med i de dårlige år. Den polstring sker ikke, og det betyder, at man kommer i en mere sårbar situation i fremtiden, siger Torben M. Andersen til den grønlandske Radioavis.

22. november 2016

Ph.d. i netværk

Forsker samarbejder med Arctic Business Network

Stine Bylin Bundgaard har forsket i arktiske
erhvervsnetværk. Mobilfoto: AC/Verena Huppert
Stine Bylin Bundgaard kan nu smykke sig med ph.d.-titlen, efter at hun den 3. november forsvarede sin afhandling om erhvervsnetværk. Afhandlingen handlede om Arctic Business Netværk og viser kort fortalt, at det kan betale sig for virksomheder at være med i netværk - og at udbyttet vokser i takt med engagementet.

I forbindelse med afhandlingen har Stine Bylin Bundgaard interviewet en række af ABN's medlemsvirksomheder. Hun er meget glad for samarbejdet med erhvervslivet:

- Det har været en spændende proces både fagligt og personligt. Specielt har jeg været glad for det gode samarbejde med virksomhederne i Arctic Business Network, som har taget godt imod mig - og som har været en helt uvurderlig kilde til min afhandling. Uden interviewrunden, der har givet min afhandling et stærkt empirisk grundlag, var afhandlingen slet ikke blevet til noget. Det vil jeg gerne rettte en stor tak til virksomhederne for.

Forsvaret af afhandlingen foregik på Center for Logistik og Samarbejde. Efter forsvaret var der reception, hvor både familie, venner, kolleger og  repræsentanter for erhvervslivet ønskede tillykke.

Interesserede kan rekvirere afhandlingen hos Stine Bylin Bundgaard.

21. november 2016

Brand på Nuka Arctica

Ingen skade på mandskab eller gods

Brand i maskinrummet forsinker 
Nuka Arctica. Foto: RAL
Royal Arctic Lines containerskib Nuka Arctica undervejs mod Grønland blev fredag ramt af en brand i maskinrummet. Det lykkedes besætningen at slukke branden. Der er ikke sket skade på hverken mandskab eller gods.

Efter branden vendte Nuka Arctica med reduceret fart mod Frederikshavn, hvor skibet blev repareret. Søndag genoptog Nuka turen mod Grønland med fire dages forsinkelse.

Forsinkelsen vil blive indhentet i løbet af de kommende rejser, således at man er tilbage i planen primo december, oplyser rederiet. Ændringerne i fartplanen vil blive meddelt senere.

18. november 2016

Rekruttering på baggrund af facts

Royal Greenland bruger statistik og antropologer til at styrke rekrutteringen

Stor interesse for medlemsmøde i
Arctic Business Network om Royal Greenlands
 udfordringer på rekrutteringsfronten.
- En af vores store udfordringer er, at uddannelsesniveauet i Grønland ikke er på højde med andre lande, som vi kan sammenligne os med.  Der er simpelthen ikke kvalificerede medarbejdere til, at vi kan konkurrere lige op med konkurrenter fra Europa, Nordamerika og Asien, forklarede direktør Jens K. Lyberth fra Royal Greenland, da han torsdag fortalte om den grønlandske fiskekoncerns bestræbelser på at sikre et kompetent rekrutteringsgrundlag til hele koncernens mange arbejdsfunktioner.

- Royal Greenland er som virksomhed udfordret på flere fronter. Dels mangler man personale til fabrikkerne, når råvarerne er der - og dels nærmer en god del af det sejlende personale sig pensionsalderen. Og man bliver altså ikke skipper på en travler til 300 millioner kroner uden en solid erfaring i oppakningen, fortalte Jens K. Lyberth.

Royal Greenland har blandt andet brugt antropologer og Grønlands Statistik i arbejdet.

Jens K. Lyberth: Vi kan lære af andre virksomheder.
Derfor deltager vi aktivt i netværk.
- Vi vil gerne arbejde på baggrund af facts i stedet for uvidenhed. Også selv om betyder, at vi bliver nødt til trykke på de ømme punkter. Det var baggrunden for, at vi indledte et samarbejde med antropologer, der har undersøgt, hvorfor medarbejderne går på arbejde - og også hvorfor de eventuelt ikke går på arbejde. Vi har også et tæt samarbejde med Grønlands Statistik. Takket være deres statistikker kan vi nemlig se, hvor folk arbejder, når de ikke arbejder for Royal Greenland, forklarede Lyberth.

Lyberth nævnte, at man blandt andet har en række medarbejdere, der arbejder på fabrikken i vintermånederne, men som foretrækker at fiske i sommermånederne - og dermed skifter fra at være mearbejdere til leverandører.

Royal Greenland har netop indledt et forsøg med at skaffe foreløbigt 30 kinesiske medarbejdere til fabrikkerne i blandt andet Maniitsooq og Uummanaq.

Efter Jens K. Lyberths indlæg var der paneldebat med deltagere fra Marcod og Arctic Education Network - og mange spørgsmål og synspunkter fra salen.

Mødet i Arctic Business Network var velbesøgt. 25 deltagere i Aalborg, hvor mødet fysisk fandt sted, og desuden en håndfuld deltagere, der via internettet fulgte med fra blandt andet Nuuk.

Jens K. Lyberth var glad for den store interesse:

- Vi har netop meldt os ind i ABN, fordi vi tror på netværkets globale strategi. Vi vil gerne have, at vores medarbejdere kan lære af andre virksomheder - og vi tror også, at andre virksomheder kan lære af os.

- Vi fik mange spændende opmærkshedspunkter på mødet, og vi vil nu sætte os ned og overveje, hvordan vi organiserer en fokusgruppe for HR, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

Oplæggene fra netværksmødet kan ses her.

Thulebasen får ny betydning

Martin Breum forudser mindre amerikansk engagement i Arktisk Råd

Den amerikanske støtte til Arktisk Råd vil formindskes.
- Valget af Donald Trump som præsident og commandor-in-chief vil rykke på forholdet og på hele det internationale samarbejde i Arktis. Det skriver journalisten og forfatteren Martin Breum i denne uges udgave af Sermitsiaq i en analyse af den nye amerikanske præsidents betydning for Arktis.

Martin Breum advarer mod mindre amerikansk interesse for Arktisk Råd, hvor USA i øjeblikket har formandsskabet:

"Trumps hang til det unilaterale – ”America first” – har allerede vakt bekymring. Som den canadiske Arktis-ekspert, Rob Huebert fra University of Calgary, påpeger ifølge netmediet ArcticDeeply, betyder Trumps tilbagerulning af USA internationale engagement givetvis “at støtten til Arktisk Råd, som har været et af de afgørende elementer i Obama-administrationen, vil formindskes”.

Det kan lyde udramatisk, men det er Arktisk Råd som i høj grad sikrer Danmark og Grønland indflydelse på den arktiske udvikling og som sikre samarbejdet mellem de vestlige arktiske stater og Rusland. I Arktisk Råd har små som store stater formelt samme stemme, og ingen beslutninger træffes uden Grønland og de øvrige arktiske folk – men det har i hele Rådets 20-årige liv været en kamp at få USA til for alvor at involvere sig."

Martin Breum forudser, at den amerikanske interesse for Thulebasen vil øges med den kommende præsident:

"Thulebasen kan få helt ny betydning. Grønlands enorme landmasse ligger som bekendt som et arktisk låg på Nordamerika, hvor det for USA udgør en strategisk buffer mod Kina, Nordkorea, Rusland og Mellemøsten. Radaren i Thule indgår centralt i forsvaret mod de interkontinentale nukleare missiler, USA frygter. Donald Trump ønsker et markant stærkere amerikansk missilforsvar, så interessen for Thule-basen vil givetvis vokse markant."

Breum mener dog ikke, at der udsigt til, at den øgede amerikanske interesse for Thule kan omsættes til hård valuta for Naalakkersuisut i Nuuk:

"Det er for tidligt at spå om nogen konkret Trump-effekt på dette punkt, men som magasinet Foreign Policy har rapporteret i de seneste dage, har Trump sat en række tidligere spidser fra den amerikanske forsvarsindustri til at lede republikanernes overtagelse af Pentagon. Her har man i forvejen svært ved at forstå Nuuks tabs-estimat, og der er ingen grund til at tro, at et republikansk Pentagon vil lægge en blidere kurs overfor Grønland, eller at Grønlands særlige karakter i sig selv vil afføde den Trump-administrationens forståelse."

Martin Breums analyse i sin helhed kan læses i dagens trykte udgave af Sermitsiaq. Adgang til avisen kan købes her.

17. november 2016

God kartoffelhøst

Grønlandsk slagteri har oprettet kartoffelcentral

Grønlandske kartofler i Upernaviarsuk.
Grønland er et godt sted for kartoffelavl, viser erfaringerne fra de senere år, hvor klimaet er blevet mildere.

Den samlede grønlandske høst har i flere år ligget over 100 ton årligt og går primært til hjemmemarkedet, men der har også været interesse for kartoflerne i udlandet, hvor man betragter de grønlandske kartofler som "mad med en god historie" - og de indgår dermed i fortællingen om det nye nordiske køkken.

Successen har ført til, at slagteriet Neqi i Narsaq nu har oprettet en kartoffelcentral, som i år har modtaget 100 tons primært fra Eqaluit Ilua samt Kangerluluk.

- NEQI A/S har sammen med landmændene deltaget aktivt i opdyrkning af kartofler i form af indkøb af diverse maskiner samt herudover taget initiativ til at oprette en kartoffelcentral, så opbevaringen af kartoflerne ved indhandlingen sker på den mest forsvarlige måde. NEQI A/S forventer at kunne forsyne butikker med kartofler indtil foråret. Kartoflerne er ikke sprøjtet med gift under dyrkning, sådan som man gør med udenlandske kartofler, fortæller direktør Per Jensen fra Neqi.

For det sydgrønlandske slagteri kommer kartoflerne som et godt supplement til lammeslagtningen, der de seneste år har udvist en faldende tendens. Der er i år slagtet 17.458 lam mod 18.425 året før. 2016 lammene var dog større, så den samlede kødmængde er i år på 278 tons mod 246 tons, forklarer direktøren, der mener, at bunden er nået.

- Det var forventeligt, at der i år ville blive indhandlet færre lam og får i forhold til foregående år. Det er imidlertid glædeligt, at der er sket en opbremsning i det store fald, som vi oplevede fra 2014 til 2015. Vi forventer, at der for slagtningen i 2017 vil ske en stigning i forhold til tallene for 2016.

Forsøgvis har NEQI A/S indhandlet moskusokser fra Arsuk Fjorden. Trods udfordringer med vejr under forsøgsperioden er NEQI A/S meget tilfredse med resultatet ligesom det også er slagteriets indtryk, at deltagerne fra Arsuk også har været tilfredse med forsøget. Til næste år er det planen at NEQI A/S vil gentage forsøget, hvor målet er at udnytte kødet fra mokusokserne så meget som overhovedet muligt. Produktionen blev på i alt 57 moskusokser.

Slagteriet i Narsaq har i 2016 desuden slagtet 73 rensdyr og 23 styk kvæg.

Arctic Business Network har en fokusgruppe, der arbejder med mulighederne i den grønlandske fødevareproduktion. Fokusgruppen planlægger at holde et større seminar om emnet i slutningen af marts.

Succes med revalidering

Kommune arbejder tæt sammen med erhvervslivet

Sermersooq satser på revalidering.
Den grønlandske hovedstadskommune, Kommuneqarfik Sermersooq, har succes med et samarbejde med erhvervslivet om revalidering.

Grønlandsbanken i Nuuk har haft to personer i revalidering. Den ene medarbejder kunne efter flere alvorlige sygdomsforløb kun arbejde halvdags og takket være revaliderings ordningen var dette muligt. Det betød, at medarbejderen sidenhen var i stand til at genoptage et fuldtidsjob i banken igen og herved undgå at komme på førtidspension.

Den anden medarbejder, blev henvist fra kommunen og startede sit revalideringsforløb i marts i år. Efter et vellykket revalideringsforløb, er vedkommende i dag ansat i et barselsvikariat i banken.

- Det er første gang vi fra Grønlandsbanken har benyttet kommunens tilbud om revalidering. Det har betydet, at vi kan beholde en medarbejder og samtidig tage imod en ny, som efter lang tid har haft svært ved at komme på arbejdsmarkedet igen. Rent samfundsmæssigt er det en gevinst og meget tilfredsstillende for banken at kunne bidrage hertil. For den enkelte medarbejder er det af stor værdi, at kunne forsørge sig selv og være en del af et arbejdsfællesskab og uden det gode og konstruktive samarbejde med kommunen, havde dette ikke være muligt, fortæller HR chef i GrønlandsBANKEN Patricia Lund Olsen.

Der er 21 personer, som er under revalidering i Nuuk i dag, og 24 der er på flexjob i forskellige virksomheder.

15. november 2016

Sådan gør Royal Greenland

Kompetencer og arbejdsmarked til gavn for rekruttering og fremtidens arbejdsmarked 

Direktør Jens K. Lyberth fortæller om
Royal Greenlands rekrutteringsarbejde.
For nylig annoncerede Royal Greenland, at man er begyndt at rekruttere medarbejdere i Kina til den grønlandske fiskeindustri.

Det er blot et af flere tiltag, som den store grønlandske virksomhed har gjort for at sikre produktionen. Blandt andet har man også trukket på bistand fra konsulentvirksomheden Antropologerne, som har gennemført en interviewrække for at komme tættere på en forståelse af, hvad der er vigtigt for nuværende medarbejderne. Samtidig udarbejder Grønlands Statistik kvantitative analyser på grundlag af løndata fra Royal Greenland. Analyseresultaterne viser medarbejdernes køns- og aldersfordeling, lønforhold, arbejdstid over året, tilknytning til andre arbejdspladser samt modtagelse af arbejdsmarkedsydelser og andre offentlige ydelser.

På et møde torsdag i Arctic Business Network vil direktør Jens K. Lyberth fortælle mere om Royal Greenlands bestræbelser på at sikre et kompetent rekrutteringsgrundlag til hele koncernens mange arbejdsfunktioner.

Efter Jens K. Lyberths oplæg vil der være paneldebat med  deltagere fra blandt andet Marcod, AAU og Arctic Education Network.

Mødet finder sted i Aalborg i Arktisk Hus torsdag kl. 15-17 med mulighed for efterfølgende spisning. Desuden er der mulighed for udenbys deltagere at følge mødet via Arctic Business Networks konferencesystem, ligesom medlemmerne i Nuuk inviteres til at følge mødet kl. 11-13 hos Rambøll Grønland. Tilmelding hertil skal ske til sekretariatet.

Læs mere om ABN-mødet her.

Læs mere om Royal Greenlands rekrutteringsarbejde.

Arktis-konference i Bruxelles

Fokus på bæredygtighed og Arktisk Råds 20 års fødselsdag

Naalakkersuisoq Vittus Qijaukitsoq
 åbner konference i Bruxelles.
Arctic Future Symposium stiller i år skarpt på bæredygtige samfund i Arktis. Det sker ved den årlige konference i Bruxelles, hvor man desuden markerer Arktisk Råds 20 års jubilæum.

Programmet er netop blevet offentliggjort og byder på indlæg fra blandt andre naalakkersuisoq Vittus Qijaukitsoq og Arctic Consensus-direktøren Lise-Lotte Terp.

Qijaukitsoq står for selve åbningstalen og Terp skal tale om investerings- og forretningsmuligheder i Arktis.

Arctic Futures Symposium er et af de helt store mødesteder i europæisk regi for politikere, lobbyister, videnskabsfolk og andre, som beskæftiger sig med Arktis og ikke mindst EU's Arktis-strategi. Sidste år deltog blandt andre Arctic Business Networks Ellen Arnskjold, og hun udtalte dengang:

- Symposiet havde hele 180 deltagere - og det var en imponerende forsamling, som talte blandt andet EU-kommisærer, EU-parlamentarikere, embedsfolk, lobby-organisationer, forskningsrepræsentanter, erhvervsfolk og politisk administrative organisationer med direkte eller indirekte relation til arktiske lande.

Konferencen ledes af en styrekomite, der blandt andet tæller Arctic Consensus og Nord-Danmarks EU-kontor.

Programmet og tilmeldingsblanket kan findes på Arctic Future Symposiums hjemmeside.