29. august 2016

Festlig eftermiddag

Det Grønlandske Hus i Aalborg fejrede sine nye lokaler

Stemningen var høj på den varme sommerdag.
Fredag eftermiddag var der grønlandsk feststemning i Aalborgs midtby, da byens grønlandske hus havde inviteret til åbningsreception i de nye lokaler på Vesterbro.

Det skete på en af sommerens varmeste dage, og DGH-Aalborg havde fornuftigvis forlagt begivenheden til et stort telt i gården. Allievel blev det en varm eftermiddag, hvor der blandt andet blev budt på taler af husets direktør Søren Stach Nielsen og bestyrelsesformand Lise-Lotte Terp.

Men der var også kaffe og kage, grønlandske specialiteter og spontan fællessang - og jubelen ville ingen ende tage, da den kendte grønlandske sanger Simon Lynge gik på scenen.

Begivenheden samlede et par hundrede deltagere, der fik sat den grønlandske kultur eftertrykkeligt på det aalborgensiske bykort.
Brugerne havde medbragt en gave i form af en marokkopude og et stiliseret
 grønlandskort. Begge dele fremstillet i sælskind. Her modtager
bestyrelsesformandLise-Lotte Terp (tv) og direktør Søren
Stach Nielsen (th) den flotte gave. 
En koncert med verdensberømte Simon Lynge var husets gave til gæsterne.
Receptionsdeltagerne nød solen i gården bag det Arktiske Hus, som
 Det Grønlandske Hus i Aalborg nu er en del af.
Som altid var der trængsel om de herlige grønlandske specialiteter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar