16. august 2017

Ny direktør i Arctic Group

Ny på toppost

Thomas Hjort bliver ny administrerende
 direktør i Arctic Group.
Thomas Hjort tiltræder som administrerende direktør for Arctic Group A/S den 17. august 2017, meddeler bestyrelsesformand Stig Bøgh Karlsen. Hjort afløser Peter Freiesleben, der i april opsagde sin stilling.

Thomas Hjort har siden 2015 været administrerende direktør for Universal Transport i Vejle og kommer med en bred erhvervsbaggrund til sin nye stilling.

Thomas Hjort startede sin erhvervskarriere i revisionsvirksomheden KPMG og blev med sin økonomiske uddannelse Business Controller og sektionschef i Telenor fra 2001. Efter fem år i Telenor blev han økonomichef i Aalborg virksomheden Vermund Larsen i 2006 og tiltrådte i 2007 en stilling som økonomichef og senere økonomidirektør I RIKKI TIKKI Company, hvor han i 2009 blev administrerende direktør med opgaven at gennemføre en rekonstruktion af virksomheden. Thomas Hjort gennemførte efterfølgende en vækststrategi for selskabet blandt andet med opbygning af eksport og e-commerce og var ansvarlig for en meget positiv udvikling af RIKKI TIKKI Company frem til 2015.

Thomas Hjort er HD i Regnskab og HD i Organisation fra Aalborg Universitet og har gennemført Executive Management Programme ved INSEAD.

Arctic Group AS er en privatejet koncern med over 200 medarbejdere. Koncernen er specialiseret samhandelspartner for offentlige og private virksomheder i vore primære markeder Grønland, Island, Færøerne, Østafrika, Kina og Danmark. Gennem salgsselskabet Arctic Import A/S leverer Arctic Group kolonialvarer til købmænd, restauranter og skibe samt et bredt sortiment af dagligvarer og udvalgsvarer til offentlige og private virksomheder i Grønland, Island og på Færøerne. I Østafrika og Kina gennem selskabet Global Supply and Trading EA A/S. I Grønland driver Arctic Group egne dagligvareforretninger.

15. august 2017

Sikuki klar til brug

Nu begynder de nye tid på havnen i Nuuk

Havnedirektør John Rasmussen glæder sig
 over, at byggeriet nu er slut.
Byggeriet af den nye containerterminal i Nuuks nye havn, Sikuki, er færdigmeldt af entreprenøren, Per Aarsleff Grønland ApS, som mandag afleverede byggeriet til bygherren.

Havneudvidelsen på Qeqertat, der er et af de største anlægsprojekter i Grønland, omfatter en moderne containerterminal på 47.000 m2, kraner, pakhus, kontorer og værksted som Sikuki udlejer til Royal Arctic Line. Sikuki får også en stor oplagsplads på Fyrø, samt den gamle containerterminal i Skibshavnen, klar til udlejning i løbet af efteråret.

- Terminalen og det udstyr, som er her, giver nye muligheder for logistikken i hele Grønland, og derfor bliver det et vigtigt knudepunkt for hele landet, siger direktør John Rasmussen, Sikuki.

Anlæggelsen af den nye terminal har ikke været uden udfordringer for entreprenøren, og byggeriet har været forsinket i flere måneder. Det får nu et efterspil, siger John Rasmussen:

- I henhold til kontraktens bestemmelser, bliver det en Voldgift der må afgøre de økonomiske konsekvenser af forsinkelsen. Foreløbig glæder vi os over, at terminalen er klar, og at Royal Arctic Line endelig kan flytte deres aktiviteter til den nye terminal.

Den officielle indvielse af havnen finder sted i løbet af efteråret.

Læs mere om Sikuki.

Solcelleanlæg indviet

Nye tider i Igaliku

Solcelleanlægget er det første af sin art i Grønland.
Det var en stor dag i  Igaliku, da det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit 27. juli indviede et stort solcelleanlæg i den sydgrønlandske bygd, der især er kendt for de mange nordboruiner, men også som stedet, hvor den grønlandske fåreavl blev grundlagt.

Anlægget består af består af 620 m2 solcellepaneler opsat på et 1.400 m2 stort areal. Oven på solcellepanelerne er der blevet monteret 67 stk. vandrette vindturbiner.

Solcelleanlægget, der er det første af sin art i Grønland, skal teste, om en kombination af solpaneler, vindkraft, en batteribank og en dieselgenerator kan fungere tilfredsstillende i en grønlandsk sammenhæng og sikre en stabil og økonomisk attraktiv elforsyning i bygde-Grønland.

Bygdeidyl anno 2017.
Planen er, at Igaliku om sommeren hovedsagelig skal forsynes med el fra solpaneler og vindkraft. Sol og vindkraft er ikke stabile, så en batteribank skal sikre en jævn forsyning over døgnet. Den eksisterende dieselgenerator vil samtidig fungere som back-up til solen og vinden, men håbet er, at dieselgeneratoren vil stå stille i sommermånederne.

 I vinterperioden har solen ikke kraft nok, men vinden vil stadig kunne udnyttes, og sammen med dieselgeneratoren sikre Igalikus elforsyning. Batteribanken vil også sikre en optimal drift af dieselgeneratoren, således batterier oplades i løbet af dagen, hvorefter bygden forsynes fra batteribanken om natten. Det vil spare dieselolie, og samtidig forlænge levetiden for generatoranlægget.

Energidirektør Michael Pedersen er stolt af det nye anlæg. Ved indvielsen sagde han blandt andet:

- Det er et konkret eksempel på, hvordan Nukissiorfiit gør Grønland grønnere på nye måder. Når projektet er fuldt implementeret er det ambitionen, at vi kan skære betydeligt ned på brugen af dieselolie og i stedet bringe lokale og bæredygtige energiressourcer – nemlig sol og vind – i spil. Til gavn for såvel det lokale klima som det globale klima.

Nukissiorfiit forventer spares omkring 36.000 liter dieselolie pr. år – svarende til ca. 200.000 kroner. Projektet skal evalueres om et år.

Det ny solcelleanlæg er bygget af firmaet LED Solar Greenland i Qaqortoq, der er et datterselskab af Maniitsoq el-service.

Læs mere om LED Solar Greenland.

14. august 2017

Grønlandske lækkerier i Aarhus

Smag på Grønland

Der er mulighed for at sætte tænderne i grønlandske
lækkerier, når aarhusianerne inviterer til Danmarks
største middagsselskab.
Bølgen af ny nordisk mad er nået til Grønland, fortæller Aarhus-initiativet Nukiga, der er med, når aarhusianerne markerer kulminationen på Europæisk Gastronomiregion 2017 med en kæmpemæssig fællesspisning på Tangkrogen. Det sker som et led i den traditionelle Food Festival, der foregår på Tangkrogen 1. - 3. september.

Nukiga mener, at de unge, spirende og progressive grønlandske kokke holder historien intakt med respekt for egen kultur. Det er kokke, som for alvor dyrker lokale råvarer samtidig med at have den gode smag på kornet. Grønland er kendt for dybe have, kolde vintre og rent vand, som har skænket mennesket smagsfulde råvarer.

Arrangementet kaldes "Det gode bord" og betegnes på forhånd som Danmarks største middagsselskab, som løber af stabelen 1. og 2. september om aftenen. I den grønlandske del af arrangementet vil menuen bestå af det bedste fra havet, landet og hvad der vokser i Grønlands rene natur. Kir på grønlandske blåbær serveres som velkomstdrink.

Læs mere om den grønlandske del af "Det gode bord".

Edderkop med bid i

Nyt fra spindesiden

Giftig edderkop på spil i Aasiaat.
Det lignede ærlig talt en vits eller måske endda et tilfælde af fake news, da den grønlandske radio KNR torsdag meddelte, at en medarbejder ved kystradiostationen Aasiaat Radioa var blevet bidt af en giftig columbiansk edderkop, som var kommet til Grønland med et parti økologiske bananer.

Men den var god nok med billeder fra sygesengen af den kvæstede kantinedame ved kystradiostationen. Blogredaktørens skepsis over for historien skyldes især, at Aasiaat betyder edderkopper på grønlandsk.

Dobbeltheden fremgår tydeligt af historiens grønlandske overskrift: "Aasiaap toqunartullip arnaq Aasianni napparsimavimmut unitsikkaa" (Giftig edderkop sender kvinde på hospitalet i Aasiaat). I øvrigt appellerer historien voldsomt til den grønlandske offentlighed, da mange grønlændere døjer med voldsom araknofobi på trods af, at Grønland faktisk er hjemsted for ikke mindre end 52 edderkoppearter, selv om ingen af disse er giftige.

 Kystradiostationen Aasiaat Radioa er et vigtigt led i sikkerheden til søs i Grønland. Stationen drives af TELE-POST på vegne af den danske stat. Aasiaat Radio udsender med faste mellemrum trafiklister på deres normale arbejdsfrekvenser- og kanaler. Trafiklister er et internationalt begreb, som bliver brugt, hvor skibe ikke nødvendigvis forventer opkald. Alle skibe på 20 bruttoregistertons og derover og fiskeskibe på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser skal give Aasiaat Radio melding om: Skibsnavn, afgangssted og tidspunkt, rute. forventet ankomststed og tidspunkt samt antallet af personer ombord. Varer rejsen over et døgn, melder skibet mindst en gang i døgnet med sin position. Når man når frem til det planlagte ankomststed, melder man dette til Aasiaat Radio. Udebliver en aftalt melding, bliver redningsmyndighederne underrettet.

Statoil med i AEC

Ny partner i det arktiske erhvervssamarbejde

AECs styrekomite består af Tara Sweeney, Robert
Gudfinnson, Tara Vauraste og Erling Kvadsheim. Foto: AEC
Det statsejede norske oliesselskab, Statoil, er netop blevet partner i Arctic Økonomisk Råd, AEC.

Det økonomiske råd består af de otte medlemsstater samt de seks organisationer for oprindelige folk, der også udgør den stemmeberettigede del af Arktisk Råd, men det nye råd for arktisk økonomis statutter åbner også op for såkaldte partners, der kan deltage i rådets møder.

Her er Statoil den første partner i det nordiske område, der deltager. Tidligere er også det inuit-ejede alaskanske selskab Arctic Slope Regional Corporation optaget.

Arctic Economic Council har potentialet til at blive et vigtigt forum for samarbejde og fælles forståelse i arbejdet med de særlige udfordringer og muligheder i Arktis. Det er vigtigt for Statoil at bidage med vores viden og erfaringer til dette forum, så vi kan lytte, lære og blive en del af den arktiske debat, fortæller Toril Inga Røe Utvik, som er chef for Statoils arktiske aktiviteter.

Arctic Economic Council blev dannet i 2015 på initiativ af Arktisk Råd og skal i sit arbejde fokusere på den økonomiske udvikling i de arktiske områder.

Se også AEC's hjemmeside.

10. august 2017

Egede tror på Citronen Fjord

Ironbark søger investorer til zinkmine

Her i Nordøstgrønland - fjernt fra stort set alt - satser det
 australske firma Ironbark på at åbne en zinkmine.
Foto: Tusagassiivik
- Der vil gå mellem to og fire år, inden bly- og zinkminen ved Citronen Fjord kommer i gang. Det mener Naalakkersuisoq for Råstoffer, Múte B. Egede, efter at han i sidste uge besøgte området i Nordøstgrønland.

Naalakkersuisoq var med, da repræsentanter for Ironbark A/S skulle inspicere området sammen med den kinesiske samarbejdspartner China Nonferrous (China Nonferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construction Co., Ltd). China Nonferrous skal blandt andet hjælpe Ironbark med at skaffe investeringer fra det kinesiske marked.

- Der er store udfordringer i vente, men med de rette samarbejdspartnere skal det nok lykkes at få planerne udført, mener Mute B.Egede med det lille forbehold, at det kræver, at zinkpriserne internationalt fortsat vil ligge på et relativt højt niveau.

Udnyttelsestilladelsen til den kommende mine blev givet i december 2016. Ironbark A/S er nu i gang med at skaffe investorer til projektet.

Skibskiks til København

Grønlandsk proviant

Skibskiks og Araba-kaffe er en del af det sortiment,
der med et lidt gammeldags ord benævnes Grønlandsk
Proviant.
Det grønlandske miljø i København har været i en mindre krise, siden Tranhuset stoppede importen af grønlandske skibskiks - en velkendt grønlandsk delikatesse med mange minder om den store ø.

Nu kommer Det Grønlandske Hus i København imidlertid grønlænderne til hjælp.

- Da Tranhuset også var vores leverandør af skibskiks, så har vi været nødsaget til at finde en ny løsning. Den er netop ankommet i form af en hel palle (!) skibskiks. Så kom bare ind og køb en pakke – vi løber ikke tør lige foreløbig, skriver huset på sin Facebook-profil, der i øvrigt også gør opmærksom på, at man i modsætning til landets øvrige grønlandske huse ikke tilbyder andre grønlandske fødevarer.

Penge til genhusning

Støtte til blandt andet nybyggeri
Ødelæggelser i Nuugatsiaq.
Foto: Palle Lauritsen/Arktisk Kommando
Naalakkersuisut kommer nu med en hjælpende hånd til ofrene for sommerens tsunami-katastrofe i Nuugatsiaq og Illorsuit.

Det er Naalakkersuisoq Erik Jensen, der meddeler, at den grønlandske regering og Inatsisartuts finansudvalg har reserveret 70 millioner kroner kroner til genhusning af de berørte borgere efter naturkatastrofen i Nuugaatsiaq og Illorsuit.

Pengene skal gå til atetablere permanente boliger som byggesæt, køb af private boliger i området og ved at renovere eksisterende boliger ejet af Selvstyret eller Qaasuitsup Kommunia. Etableringen af permanente boliger kan ske i for eksempel Uummannaq og bygder, Upernavik, Aasiaat, Qeqertarsuaq eller Qasigiannguit. Placeringen af permanente boliger vil tage udgangspunkt i hver husstands ønsker og behov.

Qaasuitsup Kommunia arbejder på nuværende tidspunkt med at indhente disse oplysninger hos de berørte borgere.

 Midlerne er overført fra Selvstyrets anlægsprojekter, der er afsluttet med mindreforbrug, hvor kommunerne har ligeledes bidraget med uforbrugte midler, øremærket til Boligprogram for Bygder og Yderdistrikter i 2016 og 2017.

 Yderligere er det besluttet, at der vil ske nedskrivning af gæld til 0 kr. i de tilfælde, der er borgere med Medbyggerhuse og Selvbyggerhuse, hvor der stadig er gæld til Selvstyret.

Pas på røgen

Visit Greenland advarer vandreturister

Store fjeldbrande vest for Kangerlussuaq.
Foto:Arktisk Kommando
På grund af en stor naturbrand i området vest for Kangerlussuaq fraråder Visit Greenland på organisations hjemmeside vandreturister mod at bruge det såkaldte Arctic Circle Trail.

Branden har stået på i en uges tid og dækker et område på mindst 15 kvadratkilometer i området ved Nassuttooq.

Beredskabschef i Qasuitsup kommune Bjarne Gregersen fortæller til Sermitsiaq, at det sandsynligvis er den største brand i Grønland i nyere tid. I følge Grønlands Politi stiger røgen op i to kilometers højde og breder sig flere hundrede kilometer rundt om brandstedet.

Desuden er der brand i et mindre område på ca. 800 x 800 meter ved Amitsorsuaq.

Branden-  afgiver røg til området. Røgen kan være årsag til, at personer mister orienteringen i områderne. Der er ikke udsigt til, at brandene vil ophøre indenfor de nærmeste dage, advarer politiet på Facebook.

8. august 2017

Grønland trækker overskrifter

Sommer-summary

Sommerlig idyl ved Hans Egedes hus i Nuuk, der
også er Naalakkersuisits repræsentationsbolig. Der har nu
ikke bare været fred og idyl i den grønlandske sommer...
Det har ikke skortet på grønlandske overskrifter i medierne denne sommer, selv om feriemånederne normalt betragtes som agurketid, hvor der ikke sker alverden.

Først og fremmest vakte det oomærksomhed, at Vittus Qujaukitsoq udfordrede Kim Kielsen som formand for regeringspartiet Siumut med en dagsorden om, at Grønland skal løsrive sig fra Rigsfællesskabet i løbet af få år. Hvis Qujaukitsoq var blevet valgt, ville det sandsynligvis have ført til nyvalg til Inatsisartut med løsrivelsen som det gennemgående tema.

Kielsen sejrede i formandsstriden, og det blev af iagttagerne opfattet som en tilslutning til landsstyreformandens mere moderate linje, hvor selvstændigheden ikke står øverst på dagsordenen. Kielsens tilhængere ønsker først og fremmest en løsning på landets økonomiske udfordringer, før selvstændighed kan komme på tale.

Qujaukitsoqs formandskandidatur fulgte efter længere tids uro omkring det tidligere medlem af Naalakkersuisoq for blandt andet udenrigsanliggender, som førte til hans fyring fra den grønlandske regering efter at han uden at have baglandet med kritiserede den danske regering i dagbladet Politiken.

Kort før sommerferien meddelte Royal Arctic Line Aalborg Havn, at man fra 2019 ønsker at bruge Aarhus Havn som basishavn. Dette kombineret med problemer med rettidighed i sejladsen fik GE-formanden Brian Buus Pedersen til at gå ud med en pressemeddelelse, der kritiserede det grønlandske rederi for ikke at tage kundernes frustrationer over forsinkelser alvorligt. Kritikken resulterede i et forsoningsmøde mellem GE-ledelsen og RAL-direktøren Verner Hammeken. Her blev parterne enig om, at gennemføre en undersøgelse, der skal afdække Royal Arctic Line kunders forventninger og bekymringer i forbindelse med rederiets nye strategi.

Fremtiden er fortsat uafklaret for beboerne i de nordgrønlandske bygder Nuugaatisiaq og Illorsuit, der blev evakueret efter tsunami-katastrofen i juni. Myndighederne frygter fortsat nye fjeldskred i området, og det er uvist, om beboerne nogensinde kan vende tilbage. Naalakkersuisut bad i slutningen af juli Arktisk Kommando om hjælp til at hente beboernes vigtigste ejendele i de to bygder, og i øjeblikket er man i gang med at miljøsikre bygderne, så miljøfarligt affald fjernes, og bygningerne i øvrigt sikres før vinteren. Det har i øvrigt ikke skortet på ros til Arktisk Kommando for den omfattende indsats i forbindelse med katastrofen.

Grønland er også på forsiderne i Danmark. Mandag kunne dagbladet Politiken fortælle, at den grønlandske søkortproduktion er gået helt i stå, efter at Geodatastyrelsenblev flyttet til Aalborg. I forbindelse med flytningen sagde medarbejderne op, og det tager tid at uddanne nye. Enhedslisten har nu forlangt sagen taget op i et hastesamråd i Folketingets Grønlandsudvalg. Sagen drejer sig om i alt 73 digitale søkort, der skønnes af vital betydning for sejladsen i grønlandske farvande.

Den grønlandske indlandsis - nærmere bestemt forskningsstationen Summit midt på indlandsisen - har i juli noteret hele to temperaturrekorder. Den fjerde juli noterede stationen den koldeste juli-temperatur nogensinde med hele 33 minusgrader. Den hidtidige julirekord var på -30,7 grader. I slutningen af juli gik det så den modsatte vej, og Summit noterede den højeste juli-temperatur nogensinde på 1,9 varmegrader. Den højeste temperatur, der nogensinde er målt på summit, er plus 4,4°C, mens den laveste er isnende minus 63,3°C.

Sommertid er normalt også isbjørnetid i Sydvestgrønland, hvor verdens største rovdyr kommer drivende med storisen fra Østgrønland. Senest er der observeret isbjørne ved Qeqertarsuatsiaat og Igaliko. De grønlandske myndigheder gør i den forbindelse opmærksom på, at isbjørnekvoten er brugt, og bjørnene derfor ikke må skydes uden forudgående tilladelse. Departementet for fiskeri og fangst opfordrer i øvrigt alle til at holde sig væk fra isbjørnene...

6. juli 2017

Øget grønlansk selvforsyning

Fåreholderne skal være omstillingsparate

På forsøgsstationen Upernaviarsuk arbejder
man med nye grønlandske afgrøder.
Naalakkersuisut, Det Grønlandske Selvstyre, satser på en større grad af selvforsyning, blandt andet gennem landbrugserhvervet. Det sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen, da hun fredag deltog i generalforsamlingen i Fåreholdernes Sammenslutning i Qaqortoq.

- Fåreholderne, kvægejerne, rensdyrejerne samt afgrødeejerne, som har udviklet deres områder, er med til at forsyne vort land. Naalakkersuisoq arbejder på at styrke Landbrugsrådets virke for at forbedre samarbejdet i endnu højere grad, da det er vigtigt at have fælles fodslag for at opnå konkrete resultater.

- Der må ske ændringer, fordi det er vigtigt at tilpasse tilskudsordningen politisk og bane vejen, så der kan komme større udbytte af selvforsyning af kød. Ved sådanne tiltag kan man minimere import af kød og grøntsager, ligesom sunde dyr og bedre kødkvalitet er vigtig at opnå i fremtiden som dermed også kan bane vejen for eksport. Under indflydelse af klimaændringerne i Arktis og her i landet, er det meget vigtigt og én af de største opgaver, at fåreholderne er velforberedte og tilpasningsparate, også fordi problemet ikke vil blive mindre i fremtiden og at der derfor opfordres til større forsøgsordning. sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen.

Mulighederne for øget grønlansk selvforsyning og mulig eksport af landbrugsprodukter blev tidligere på året berørt, da Arctic Business Network var vært ved en større fødevarekonference på Ilisimatusarfik i Nuuk. Her udtalte formanden for ABN's fødevaregruppe Allan Frost blandt andet:

- Det er vigtigt, at vi får sat fødevareproduktionen ind i en iværksætterstrategi – og det er vigtigt, at vi får afdækket hindringerne for vækst i erhvervsstrukturen og ikke mindst lovgivningen.

Kujalleq fløjter op til kamp

Kunststofbaner i Sydgrønland

Grønne kunstofbaner til fodbold er det nye sort i Grønland.
Nu skal der for alvor fløjtes op til bold i Sydgrønland. Kommune Kujalleq realiserer en plan om kunststofbaner i kommunens tre byer, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

Forleden var der licitation på de projektet, som blev vundet af entreprinørselskabet HEE Entreprise A/S, som forventer at gå i gang med arbejdet i starten af august i år. Den første fodboldbane, som forventes at være færdig i år, er Narsaq’s fodboldbane, men det forventes at alle tre baner når at blive færdige i år, inden vinteren kommer.

 Alle banerne bliver bygget på de eksisterende fodboldbaner og vil have en størrelse som lever op til kravene for en 11-mands fodboldbane. Dog bliver banen i Qaqortoq drejet og flyttet lidt, så banen ligger mere i læ, når byen rammes af den berygtede sydost ”Nigeq”.

Grønlansk arkitekt hædret

Afgangsprojekt om Siorarsiorfik

Området ved Kobbefjorden, hvor Sermersooq vil bygge
Siorarsiorfik. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq

Der var kolde kontanter til arkitekt Kimmernaq Lyberth, da hun i sidste uge dimitterede fra Arkitektskolen Aarhus. Sammen med arkitekt Bodil Hemgaard modtog Lyberth et såkaldt vola-legat på 15.000 kroner for deres afgangsprojekt, der indeholder forslag til, hvordan Kommuneqarfik Sermersooq skal designe den nye Siorarsiorfik-by på pynten ved Kobbefjorden. Kommunen planlægger at opføre 1600 boliger og adskillige skoler og institutioner i forbindelse med projektet.

Kimmernaq Lyberth.
Foto: Arkitektskolen Aarhus
"Legatmodtagerne viser med deres afgangsprojekt, at byer også kan ligge smukt i landskabet. Uden at opgive traditionelle byplanlægningsdyder foreslår legatmodtagerne et nyt byområde i Nuuk, som synes at være vokset ud af det helt særlige kystlandskab på Grønlands vestkyst. Den grønlandske natur, i form af smeltevand, vind, sollys og ikke mindst det allestedsnærværende kystterræn, er på overlegen vis indlejret i projektets DNA", hedder det i begrundelsen for legatet.

Selv fortæller Kimmernaq Lyberth, at projektet fokuserer på kultur, traditioner og topografi.

- Vi kritiserer fraværet af hierarki i byplanlægningen i Grønland, hvor al jord tilhører fællesskabet. Vi kommer med et anderledes forslag til, hvordan man kan skabe liv og følelser i det arktiske landskab, fortæller Kimmernaq Lyberh på arkitektskolens hjemmeside.

30. juni 2017

Nye småskala-områder

Minedrift i det små

Naalakkersuisut vurderer, at der er gode muligheder for
at finde guld i to områder i Sydgrønland. Foto: Wikipedia
Nu er der nye muligheder for grønlændere, der vil forsøge sig som guldgravere, fortæller det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut har netop frigivet to nye områder til småskala-efterforskning. Det drejer sig om to områder, der tidligere har tilhørt Nuna Minerals, ligger i Sydgrønland i området omkring Uunartoq Fjord.

Områderne, der er på hver ti kvadratkilometer, vurderes at have en interessant geologi med gode muligheder for, at potentielle småskalarettighedshavere kan gøre interessante fund. Det er særligt de potentielle guldforekomster i områderne, som formentlig har en tilgængelighed og omfang, der kan være interessant for småskalaaktører, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Det grønlandske selvstyre er meget interesseret i at sætte gang i den grønlandske råstof- og mineralefterforskning. Det sker blandt andet gennem de såkaldte småskala-tilladelser, der er rettet mod enkeltpersoner, der har lyst og mod på at starte i den spændende branche.

Naalakkersuisut har udgivet en vejledning for alle, der er interesser i at komme i gang med småskala-efterforskning.

Grønlandsk hellefisk MSC-certificeret

Hellefisk-bestanden ved Grønland er sund og stabil

Røget hellefisk er populært på frokostbordet - og kan
nu fås med MSC-certifikat.
Udenskærs fiskeri efter hellefisk i Vestgrønland er netop blevet certificeret som bæredygtigt af den internationalt anerkendte organisation MSC.

Certificeringen skyldes en stor arbejdsindsats fra organisationen Sustainable Fisheries Greenland, som består af blandt andet grønlandske fiskere, fiskeproducenter og myndigheder. Arbejdet har resulteret i, at hellefisk fra udenskærs fiskeri i Grønland nu er MSC-certificeret. MSC vurderer, at bestanden er sund og stabil.

De nu MSC-certificerede hellefisk fanges primært ud for den vestgrønlandske kyst, nærmere bestemt i Baffinbugten og i Davisstrædet. Fiskerne skal føre logbog over fiskeriet og observere fangsten, og skal derudover fiske med net med store masker, så bifangsten af uønskede arter mindskes mest muligt. På den måde kan man sikre, at fiskeriet efter hellefisk fortsætter med at være bæredygtigt og miljørigtigt.

Det er Royal Greenland, der fortæller den glade nyhed på selskabets hjemmeside, hvor man bebuder, at man er klar med et helt nyt sortiment af MSC-certificerede hellefisk senere på året.

Hellefisk er blandt andet et populært alternativ til den røgede laks på frokostbordet, men er også en lækker middagsfisk. Royal Greenland tilbyder en lang række opskrifter på hjemmesiden.

Travlhed på White Mountain

Se billederne fra den nye grønlandske mine

Anlægsarbejdet giver travlhed i havnen ved den nye mine.
Foto: Hudson Resources.
Sprængningsarbejdet er færdigt til den kommende
 lagerhal, der bliver på 45 x 90 meter.
Foto: Hudson Resources.
Den grønlandske sommer giver travlhed i området ved det såkaldte White Mountain nær Kangerlussuaq, hvor der næste år starter en produktion af anorthosit til blandt andet glasfiberindustrien.

Bag minen står selskabet Hudson Resources, der er noteret på børsen i Toronto. Selskabet er ved at lægge sidste hånd på anlægsarbejderne og forventer, at den første udskibning vil finde sted til næste år.

Selskabet har gennemført sprængningsarbejder til blandt andet adgangsvejen til det åbne brud, olieanlæg, lagerhal og procesanlæg.

- Anlægsarbejdet skrider planmæssigt frem, men på grund af en forsinket leverance af transportbånd har vi revideret tidsplanen, så anlægget først bliver sat i drift næste år. I mellemtiden vil de potentielle kunder fortsætte med at teste vores anorthosit til blandt andet glasfiberindustrien, siger Hudsons canadiske formand, James Tuer.

Bestyrelsesformand i Hudson Greenland A/S er Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe. Greenland Venture investerede tidligere på året fire millioner canadiske dollars i Hudson Resources.

Anorthosit anvendes blandt andet til produktion af glasfiber og maling. Hudson har en 50-årig udvindingstilladelse til forekomsten ved Kangerlussuaq, der anslås at indeholde anorthosit til mindst 100 års produktion. Læs mere om udvindingsprojektet på Hudson Resources hjemmeside.
White Mountain-området nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson Resources.
Her bores de sidste huller inden udsprængning til
lagerhallen. Foto: Hudson Resources.
Her er der sprængt ud til det kommende olieanlæg.
 Foto: Hudson Resources.
Den grønlandske stenfisker Masik Sioraq fra Nuuk.
 Sioraq betyder sand på grønlandsk. Foto: Hudson Resources.

28. juni 2017

12-taller på stribe

Tre grønlændere fik topkarakterer

Nuunu-Mari Olsen er den første juridiske kandidat fra Aalborg
Universitets særlige North Atlantic Law Programme, der retter sig
specifikt til grønlandske og færøske studerende.
12-tallerne faldt på stribe, da de grønlandske studerende på North Atlantic Law Programme gik til eksamen på Aalborg Universitet forleden.

Nuunu-Mari Olsen forsvarede sin kandidatopgave til et 12-tal, og hun kan dermed kalde sig cand.jur. som den første, der er uddannet under North Atlantic Law Programme. Nuunu-Mari Olsen har allerede sikret sig et job og begynder efter sommerferien som advokatfuldmægtig i Advokatfirmaet Meinel i Nuuk. Hendes kandidatopgave handlede om familie- og arveret.

Ivana Knudsen fik sammen med Sika Lange 12 for
deres juridiske bachelor-projekt om forvaring i Grønland.
Det blev også til 12-taller til de to bachelorstuderende Sika Lange og Ivana Knudsen. De har skrevet projekt om forvaring i samarbejde med Retten i Grønland.

- Der er ikke ret meget litteratur om grønlandsk ret, og det er derfor de studerende, der ved at bruge den juridiske metode selv skal komme med en analyse af de retsafgørelser, de har fundet og konkludere, hvad der er gældende ret. Det er netop deres evne til at bruge juridisk metode, der er testet til bachelorprojekteksamen, fortæller lektor Louise Faber, der står i spidsen for det særlige dansk-grønlandske uddannelsesprojekt for jurister..

Sika Lange er i øjeblikket på
sommerjob hos Advokatfirmaet
Meinel i Nuuk. Privatfoto.
- Bachelorprojektet har været udfordrende, da det ikke var så nemt at finde retskilder, og emnet forvaring er ikke generelt berørt i litteraturen. Men vi fik lært en hel masse om den grønlandske ret, tilføjer Sika Lange.

På nuværende tidspunkt er der seks grønlandske studerende, der har afsluttet bachelorprojektet på jurauddannelsen i Aalborg. De grønlandske studerende klarer sig generelt meget bedre til denne eksamen, end de klarer sig til de andre eksaminer på den juridiske bacheloruddannelse.

- Det kan formentlig forklares med to forhold. For det første har de indhentet en del af de sprog-vanskeligheder, der prægede deres eksamener i de første år af uddannelsen. For det andet skal de skrive bachelorprojekt om grønlandsk ret, selvom der næsten ikke er nogen, der før dem har skrevet om det, mener Louise Faber.

North Atlantic Law Programmer en særlig studieordning ved Aalborg Universitet, der er rettet mod færøske og grønlandske studerende. Programmet giver de studerende mulighed for at gennemføre en del af studiet og skrive speciale i deres hjemlande. Aalborg Universitet har tidligere uddannet tre juridiske kandidater med grønlandsk baggrund efter de danske studieordninger.

Kineserne trives i Grønland

Fodbold og tovtrækning

Grønlandsk-kinesisk grillparty i Qasigiannguit.
Foto: Gert Lyberth
Det går forrygende, og kineserne stortrives både i og uden for fabrikken. Det er meldingen fra Royal Greenland, efter at virksomheden for godt en måneds tid siden hentede 38 kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Qasigiannguit, Uummannaq og Maniitsoq i et forsøg på at afbøde mangelen på lokal arbejdskraft.

Medarbejdere i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit arrangerede i lørdags en fodboldkamp samt en tovtrækningskonkurrence, hvor kampene blev spillet imellem grønlandske og kinesiske medarbejdere.

Udendørsaktiviteterne blandt Royal Greenlands medarbejdere i Qasigiannguit blev impulsivt arrangeret af flere medarbejdere på fabrikken, der fik fritidslederen i byen med på ideen.

- Alle vore elleve medarbejdere fra Kina og de ni medarbejdere der oprindeligt skal til Uummannaq, men opholder sig midlertidigt i Qasigiannguit samt medarbejdere fra byen deltog i udendørsaktiviteterne i lørdags, hvor der også blev grillet og spist 17,5 kilo pølser. Kommunen bidrog med læskedrikke til alle deltagerne under arrangementet, der førte os alle tættere til hinanden, siger produktionsleder i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit, Gert Lyberth.

. - Alle i byen er meget gæstfrie, venlige og hilser på os på kinesisk. Da vi også har fået venner i byen, og samtidig er glade for vore jobs på fabrikken, føler vi os hjemme her. Vi er så glade for at bo her, siger en repræsentant for arbejderne, Junfang Zhang.

22. juni 2017

Økonomisk udvikling i Arktis

Netværksmøde med fokus på udenrigspolitikken

Der var stor interesse blandt ABN-medlemmerne
for at møde den arktiske ambassadør.
Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær
fortalte om arbejdet i Arktisk Råd.
Udenrigsministeriet satser på økonomisk udvikling i Arktis og er stærkt interesseret i samarbejde med erhvervslivet.

Det var budskabet, da Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, talte ved Arctic Business Networks møde onsdag. Mødet foregik i Aalborg Zoo i forbindelse medhavens stort anlagte grønlandske nationaldags-arrangement.

Eskjær berettede om udenrigsministeriets arbejde i især Arktisk Råd, hvor Finland netop har overtaget formandsskabet. Finnerne prioriterer blandt andet områder som miljø, bedre internetforbindelser, uddannelse og meteorologi, og det skaber store muligheder for industrien.

- Det skaber store muligheder for industrien i Nordjylland, der blandt andet står stærkt på områder som droner og satellitter, pointerede den arktiske ambassadør.

Udenrigsministeriets arktiske indsats foregår primært gennem Arktisk Råd, men man ser også gerne Arktisk Økonomisk Råd styrket.

På mødet deltog også Lida Skifte Lennert, der er chef for den grønlandske repræsentation i Danmark.

Lida Skifte Lennert er dagligt i kontakt med
 udenlandske forretningsmuligheder.
Lida Skifte Lennert fortalte om repræsentations rolle, når det grønlandske erhvervsliv skal sælges til udlandet. Hun fremhævede, at især Kina og Polen er meget aktivt interesseret i det arktiske erhvervsliv.

Efter præsentationerne bød netværksmødet på en paneldebat, hvor man samlede op på erfaringerne fra dette års Future Greenland konference. Fokus var især på udviklingen af grønlandske kompetencer. Konklusionen var, at det går fremad, omend langsomt - og der ligger fortsat et langt sejt træk og venter. Alle parter er interesseret i at tage del i den udvikling, lød det fra panellisterne, der foruden de to gæster bestod af repræsentanter for AAU Arctic, Arctic Education Network, Det Grønlandske Hus i Aalborg, Arctic Consensus samt Arctic Business Network.

I netværksmødet deltog en større delegation fra Kommuneqarfik
 Sermersooq. Fra venstre Misu Biibi Benjaminsen, Emil Skjervedal,
Lars Møller Sørensen, Jacob Strøm og Brandur Franklin Karlsson.
Lars Jeppesen fra Aalborg Zoo og Mads Faaborg Siegenfeldt fra
 Det Grønlandske Hus har arbejdet med inklusion i køkkenet og
 præsenterede dagens traktement, som var lavet af de seks
unge grønlændere i projektet.
Netværksmødet bød også på smagsprøver på grønlandsk street food.
Inden netværksmødet besøgte Hanne Fugl Eskjær og Lida Skifte Lennert
ABN-kontoret i Arktisk Hus og hørte mere om det spændende
 kontorfællesskab. Fra venstre direktør Søren Stach Nielsen, Det Grønlandske
 Hus i Aalborg, netværksleder Ellen Arnskjold, ABN, dekan Henrik Halkier,
 og lektor Lill Rastad Bjørst, AAU Arctic, direktør Lise-Lotte Terp, Arctic
Consensus, Hanne Fugl Eskjær, Lone Vestergaard, Arctic Education Network,
 erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg kommune, afdelingschef Tina
 Mogensen, Grønlands Rejsebureau og Lida Skifte Lennert.

1200 grønlændere festede i Aalborg

Nationaldag mellem isbjørne og rensdyr

Nationaldagskagen var kæmpestor - og ligesom det øvrige traktement
 ved festen frembragt af seks unge grønlændere fra Det Grønlandske 
Hus i Aalborg i samarbejde med Zoo-kokken Lars Jeppesen.
Isbjørnene brummede veltilfreds, rensdyrene tyggede drøv en ekstra gang, mens løverne og tigrene tog sig en morfar i skyggen, da 1200 grønlændere og venner af Grønland invaderede Aalborg Zoo på den grønlandske nationaldag.

Festen foregik i skyggen af naturkatastrofen ved Uummannaq og blev indledt med et minuts stilhed og Ikinngutigiit-koret sang Guutiga Illimmi.

Direktør Søren Stach Nielsen bød velkommen.
De mange gæster blev budt velkommen af direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach Nielsen, og husets formand ,Otte Albrechtsen, stod for nationaldagstalen:

- Selvmedlidenhed er en sygdom, som er vanskelig at kurere, men ved vilje og anstrengelser kan det lykkes, lød budskabet fra Albrechtsen, der opfordrede grønlændere i Danmark til at tage del i de mange foreninger og tilbud, der findes.

Otto Albrechtsen opfordrede grønlændere
 i Danmark til at tage del i foreningslivet.
- Jeg er selv som 68-årig begyndt at sejle kajak i den lokale klub.Det behandler mig med venlig og drilagtig humor, da jeg er grønlænder og allerede burde være en stor kajakmand, berettede Otto Albrechtsen.

Der blev også budt på både kage og grønlandske specialiteter. Det var Zoo's kok, Lars Jeppesen, der sammen med seks unge grønlændere havde tryllet i køkkenet og frembragt kage og grønlandsk street food til de 1200 deltagere. De grønlandske specialiteter var sponsoreret af Royal Greenland.Grønlands Rejsebureau havde sponsoreret den musikalske underholdning, der bød på optræden af Pele Møller og Ida Kleist.

Nationaldagsfesten i Nordjylland bliver arrangeret af Det Grønlandske Hus i Aalborg i tæt samarbejde med Aalborg Zoo. Det er anden gang, Aalborg Zoo lægger kulisse til den grønlandske fest, men alle er enig om, at det er en tradition, der er kommet for at blive.

- Samarbejdet om den grønlandske nationaldag falder fint i tråd med vores strategiske planer om at skabe et særligt grønlandsk univers i haven - og vi lægger stor vægt på et fortsat samarbejde med både det Grønlandske Hus, de grønlandske myndigheder og ikke mindst det arktiske erhvervsliv, fortæller Zoo's kommunikationschef Søren Sørensen.
Festen blev indledt med et minuts stilhed
efter naturkatastrofen i Nordgrønland.
Udover Guutiga Illimmi sang
 Ikinngutigiit-koret Erfalasorput og Nuna Asiilasooq.
Nationaldagskagen var populær - ikke mindst blandt de mindste.
Blandt gæsterne ved nationaldagsfesten i Aalborg var Kongeriget 
Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær og chefen for
 Grønlands repræsentation i Danmark Lida Skifte Lennert.
Underholdningen var lagt i hænderne på Ida Kleist og Pele Møller.

21. juni 2017

Grønlands nationaldag

Nationaldag med flaget på halv stang

På halv stang i sympati med ofrene
for oversvømmelserne ved Uummannaq.
I dag er det Grønlands Nationaldag. Det er officiel flagdag i hele Kongeriget Danmark, og alle offentlige institutioner skal derfor flage med det grønlandske flag.

Men det bliver med flaget på halv stang. For i går aftes opfordrede formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen alle grønlændere til at flage på halv for at vise sympati med ofrene for oversvømmelsen ved Uummannaq.

Justitsministeriet har besluttet at følge trop og udsendte tirsdag aften denne meddelelse:

"På grund af naturkatastrofen i Grønland flages der i morgen den 21. juni 2017 på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det er Grønlands nationaldag, og flagningen sker derfor med det grønlandske flag Erfalasorput."

20. juni 2017

Stor interesse for ny by

Siorarsiorfik trak fulde huse

Hortens Grønlandskonference samlede 120 deltagere,
 der hørte om planerne for en ny by og en ny
lufthavn ved Nuuk.
- Investorerne skal imponeres, så I skal kalde det en ny by - og ikke bare en bydel. Så kontant var rådet fra Claus S. Madsen, tidligere teknisk direktør i Frederikssund kommune, hvor man i øjeblikket er ved at bygge en hel ny by(del) i Vingeområdet.

Ordene faldt mandag formiddag i København på advokatfirmaet Hortens årlige Grønlandskonference, hvor overskriften var "Byudvikling og Infrastruktur i Grønland". Her kunne deltagerne få et godt indblik i planerne for udvikling af den grønlandske hovedstad og planerne for udbygning af lufthavnen i blandt andet Nuuk.

Det gode råd blev givet til borgmester Asii Chemnitz Narup fra Kommuneqarfik Sermersooq, der præsenterede planerne for en omfattende udvidelse af den grønlandske hovedstad. Den nye by hedder Siorarsiorfik og får plads til 1600 boliger, flere folkeskoler, børnehaver og meget mere. Siorarsiorfik kommer til at ligge syd for Nuuk-bydelen Qinngorput og vil blive forbundet med de øvrige bydele via en tunnel.

Det var fjerde gang, at Horten i samarbejde med Nuna Advokater i Nuuk gennemførte en Grønlandskonference. Interessen for konferencen var overvældende, og de 120 pladser blev revet væk.

- Vi var nødt til at lave venteliste, forklarede senioradvokat Helen Kibsgaard fra Horten, som stod for arrangementet i samarbejde med advokaterne Søren Hornbæk Svendsen, Horten og Peter Schriver, Nuna Advokater stod bag arrangementet.

- Vi ses helt sikkert igen til næste år, noterede Søren Hornbæk Svendsen, da han lukkede konferencen og takkede deltagerne for god ro og orden.

I forbindelse med konferencens åbning udtalte borgmester Asii Chemnitz Narup sin sympati med ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved Uummanaq natten til søndag:

- Det er en forfærdelig naturkatastrofe, der har ramt Nuugaatsiaq. Mine tanker går til alle de mange mennesker, der er berørt af katastrofen i hele området. Jeg sender min dybeste medfølelse til de pårørende, der i øjeblikket savner familie eller venner. Mange mennesker har desuden mistet deres hjem og ejendele. Det rører mig at se, at så mange mennesker har lyst til at hjælpe i denne svære stund.
Borgmester Asii Chemnitz Narup åbnede konferencen med
at udtrykke sin sympati for ofrene for oversvømmelseskatastrofen ved
 Uummannaq. Det fik hun stor opbakning til.
Planchef Bilo Høegh Stigsen, Kommuneqarfik
Sermersooq, fortalte om planerne for Siorarsiorfik.
- Ungdommen er vort vigtigste råstof. Derfor skal der være de bedste
betingelser for børn og unge i Siorarsiorfik, mener Helene Broberg
Berthelsen, direktør for Børn, Familie og Skole
 i Kommuneqarfik Sermersooq.
- Vi er meget langt fremme i processen, men tidsplanen er endnu ikke
 på plads, fortalte bestyrelsesformand Jóhannus Egholm Hansen fra
Kalaallit Airports A/S om lufthavnsplanerne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Journalist og forfatter Martin Breum (tv) sikrede god ro
og orden på konferencen, der forløb planmæssigt.
Efter konferencen ønskede netværksleder Ellen Arnskjold, ABN,
Peter Schriver fra Nuna Advokater og Helen Kibsgaard fra Horten
 til lykke med det gode resultat.