3. marts 2017

Nyt polarforskningsskib

Norge satser stort

Det nye norske polarforskningsskib er kæmpestort
og rummer blandt andet plads til 35 forskere og to
helikoptere.Foto: Øystein Mikkelborg/Norsk Polarinstitutt
Norge har kigget dybt i statens tegnebog og satser nu stort på at befæste positionen som et af verdens førende lande inden for polarforskning. Forleden var der stabelafløbning på landets nye forskningsskib, Kronprins Haakon.

Nordmændene investerer 1,4 milliarder norske kroner i et nyt isbrydende forskningsskib, der skal afløse den bedagede Lance, som har tjent Norsk Polarinstitutt siden 1992 og forinden da var trawler.

For de mange penge får Norsk Polarinstitutt en moderne forskningsskib, der skal overvåge miljø- og klimatilstanden i Arktis og Antarktis og drive forskning og undervisning på en tryg og miljøvenlig måde.

Det nye skib, som bliver bygget i Italien og forventes sat i drift næste år, er kæmpestort - 100 meter langt og 21. meter bredt. Det er klassificeret som isbryder i klasse PC 3 og kan sejle kontinuerligt i 65 døgn. Mandskabet bliver på 15 mand og samtidig rummer skibet plads til 35 forskere. Skibet har plads til to helikoptere.

Efter stabelafløbningen skal skibet nu rigges til. Norsk Polarinstitutt forventer skibet driftklart i begyndelsen af næste år. Norsk Polarinstitutt står som ejer af skipet, mens det norske Havforskningsinstituttet skal stå for driften,, og Universitetet i Tromsø vil være største bruger.

Stabelafløbningen fandt sted næsten samtidig med, at U.S. Coast Guard kontraherede med fem amerikanske virksomheder om udviklingen af en ny isbryderklasse til brug i Arktis. Amerikanerne forventer at påbegynde byggeriet af en række isbrydere i den nye klasse i 2019.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar