31. oktober 2017

Dansk bistand til Svalbard

Arktisk SAR-samarbejde i praksis

Et dansk Challenger-fly blev fredag sendt til
Svalbard af Arktisk Kommando for at bistå eftersøgningen
af en styrtet russisk helikopter ved Barentsburd.
En russisk helikopter af typen MI-8 forsvandt torsdag under indflyvningen til Barentsburg på Svalbard.

Helikopteren er fundet på godt 200 meter vand. Alle otte ombordværende er omkommet. Et lig er foreløbigt bjerget.

Eftersøgningen blev støttet af Arktisk Kommando i Nuuk, der fredag omdirigerede et Challenger-fly til Svalbard. Flyet deltog i eftersøgningen fredag og lørdag.

Det var dog det norske havforskningsinstituts skib, G.O Sars, der søndag fandt vraget af helikopteren tre kilometer fra helikopterbasen ved den russiske mineby Barentsburg. Rusland har sendt et eftersøgningsskib til området, ligesom man har sendt fire mand, der skal bistå den norske havarikommission med at efterforske styrtet.

Den norske statsminister Solberg har kondoleret den russiske premierminister Medvevej, det russiske folk, familie og venner til de omkomne og alle russere på Svalbard.

Kommunen giver morgenbrød

Byudvikling og hovedsstadsstruktur på dagsordenen

Sermersooq inviterer erhvervslivet
 på morgenkaffe og morgenbrød.
Kommuneqarfik Sermersooq og Sermersooq Business Council byder næste torsdag på morgenkaffe med tilhørende morgenbrød til Nuuks erhvervsliv.

Temaet for morgenmødet er blandt andet de igangværende indsatser for erhvervslivet i den grønlandske hovedstadskommune.Kommunen benytter morgenbordet til blandt andet at fortælle om byudviklingsprojektet i Siorarsiorfik samt ikke mindst den nye såkaldte hovedstruktur for Nuuk, der omfatter ikke mindre end 37 forslag til tillæg til kommuneplanen.

Det sker torsdag den 9. november kl. 8.00 - 9.00 i den lille sal i Katuaq.

"Kom, lyt, stil spørgsmål og netværk med det lokale erhvervsliv", lyder opfordringen i indbydelsen.

Kommuniqarfik Sermersooqs nye hovedstruktur for Nuuk kan læses her.

Fra Danmark til Grønland

Mittarfeqarfiit lukker i Danmark

Mittarfeqarfiit driver de grønlandske lufthavne.
Blandt andre det grønlandske trafikknudepunkt
 i Kangerlussuaq.
Ledelsen i Mittarfeqarfiit har besluttet at flytte stillinger og funktioner inden for salg, marketing og indkøb til Grønland.

Indkøbsafdelingen varetages i dag af to medarbejdere i Danmark, salgsafdelingen har en udviklingschef bosiddende i Danmark, ligesom der benyttes et eksternt marketingbureau i Danmark.

Aftalen med bureauet er opsagt til udgangen af oktober måned.

Mittarfeqarfiit understreger, at der har været fuld tillid til opgaveudførelsen og at beslutningen udelukkende skal ses som et led i strømliningen af organisationen, hvor alle andre stabsafdelinger er samlet i hovedkontoret. Medarbejderne har derfor også fået tilbudt at flytte med stillingen til Grønland, som de har takket nej til.

- Vi har i ledelsen vurderet, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at have afdelinger og medarbejdere så langt væk fra hovedkontoret. Områderne Indkøb, salg og marketing bliver for mange virksomheder håndteret i Grønland. Vi er derfor overbevist om, at det nok skal lykkes os at finde kvalificerede medarbejdere til funktionerne i Grønland, siger Marie Fleischer, adm. direktør i Mittarfeqarfiit.

 Mittarfeqarfiit meddeler, at de hjemtagne jobs bliver opslået snarest muligt.

27. oktober 2017

Kannibalisme i netværk

For mange kokke fordærver maden

"Det danske erhvervsfremmesystem er blevet et klassisk eksempel på, at ”for mange kokke fordærver maden”, og der er gået kannibalisme i klynger, innovationsnetværk, arbejdsgrupper og taskforces." Sådan skrev formanden for BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge), Claus Falk, i en kronik i Nordjyske Stiftstidende den 16. oktober og lagde dermed op til en debat om netværkenes betydning i det danske erhvervsfremmesystem. Debatten er relevant også for medlemmerne af Arctic Business Network, og vi bringer derfor Claus Falks kronik her på bloggen:

Af Claus Falk

Claus Falk, direktør og formand for
 BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge).
De danske klynger skaber målbar værdi på en lang række vigtige parametre, men der er behov for en forenkling af erhvervsfremmesystemet og en mere fokuseret satsning på de klynger, der har størst potentiale.

Det danske erhvervsfremmesystem er blevet et klassisk eksempel på, at ”for mange kokke fordærver maden”, og der er gået kannibalisme i klynger, innovationsnetværk, arbejdsgrupper og taskforces.

Ifølge en konsulentrapport udarbejdet for Erhvervsministeriet er der på landsplan mere end 250 offentlige aktører involveret i erhvervsfremmesystemet. Den danske erhvervsfremmeindsats omfattede i 2016 bruttoudgifter for ca. 4,7 mia. kr. og udgjorde mere end 1.900 årsværk.

Danmark er i international kontekst en mindre størrelse, og når vi vil brande os på forskellige erhvervsområder – og det skal vi fortsat arbejde på – skal vi derfor fokusere på særlige styrkeområder, kompetencer og potentialer. I stedet for at lukke os om os selv, skal vi søge internationale samarbejder og alliancer med klynger i udlandet.

For et land af Danmarks størrelse giver det derfor heller ikke mening, at der findes et større eller mindre antal klynger inden for samme område eller inden for tæt relaterede områder. Det giver bedre mening at samle aktiviteterne og dermed skabe større kritisk masse og større international konkurrencedygtighed. Det har man fx haft succes med på energiområdet, hvor House of Energy foreløbig har samlet fem netværk og erhvervsfremmemæssige fokusområder under én paraply. Den øvelse kan med fordel gøres på andre områder også.

Der er kort og godt for mange klynger i Danmark, og når vi øjner et branchebehov eller -potentiale, er vi for hurtige til at oprette et nyt initiativ i stedet for at se på, hvordan eksisterende klynger eller netværk kan være med til at løfte opgaven. Når der er for mange aktører, der arbejder for det samme i et land af Danmarks størrelse, bliver indsatsen for afsenderorienteret i stedet for brugerorienteret. Virksomhederne, der typisk er målgruppen, bliver forvirrede over de mangeartede og forskelligartede tilbud, og det resulterer i manglende deltagelse fra målgruppen. Vi kan ikke forvente, at virksomhederne selv skal kortlægge tilbuddene og sortere i deres relevans.

Der er dog også taget indtil flere politiske skridt for at forenkle erhvervsfremmesystemet, senest fra Erhvervsministeriets side med nedsættelsen af et forenklingsudvalg i forsommeren, og Den nationale klyngestrategi fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er et skridt i den rigtige retning. Fx er man lykkedes med at nedbringe antallet af innovationsnetværk i Danmark fra 36 til 22 siden 2006.

Forstå mig ret. Der er et meget stort behov i Danmark for at bygge videre på de succesfulde klynger og netværk, der eksisterer, og for at videreudvikle på dette grundlag i samarbejde, så vi sikrer den optimale videreførsel af viden, erfaring og netværk. 

Vi skal satse på de klynger og andre initiativer, der skaber forretning og arbejdspladser ved at arbejde med og ikke mod digitaliseringen, globaliseringen og internationaliseringen af danske virksomheder. En klynge eller et erhvervsnetværk - hvad man end vælger at kalde det - skal være en positiv spiral, hvor man opbygger og udveksler viden og erfaring i netværk, der skaber forretning, som skaber mere viden og netværk, der skaber mere forretning…

Der er nemlig ingen tvivl om, at de danske klynger skaber værdi. Det er allerede fastslået i en lang række undersøgelser, bl.a. i virksomhedsanalysen 2017 fra Cluster Excellence Denmark, som bl.a. påpeger, at klynger skaber innovation, vækst, arbejdspladser og ny viden og forskning. Klyngerne skaber internationale forbindelser og faciliterer internationalt samarbejde. De formidler viden og skaber derigennem nye kompetencer.

I Aalborg Kommune har vi set en imponerende jobvækst på IKT-området sammenlignet med Aarhus og København, som også er universitets- og vidensbyer, og hos BrainsBusiness (Danmarks største IKT-klynge) vil vi da gerne tro, at vi har bidraget til den positive udvikling. En væsentlig årsag til, at vi kan fremvise målbar jobvækst i IKT-sektoren i Nordjylland, er det meget tætte samarbejde mellem videns-, forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, de offentlige organisationer, herunder erhvervsfremmeorganisationerne, og virksomhederne. Når både viden, rammer og viljen til succes er til stede, skabes der sand vækst og innovation.

Når resultaterne skabes i fællesskab mellem de tre parter i en triple helix-struktur, er det netop ikke kun vækst, der gavner virksomhederne i klyngen, men også alle mulige andre erhverv såvel som forsknings- og uddannelsesinstitutioner i området. Et stærkere erhvervsliv efterspørger nemlig de rigtige kandidater, hvilket vi bl.a. kan se blandt vores medlemsvirksomheder, der i høj grad efterspørger de specialiserede ingeniører fra bl.a. Aalborg Universitet.

Denne efterspørgsel skaber muligheder på uddannelsesinstitutionerne for at udvikle udbuddet af uddannelser såvel som for at tage mere forskning hjem i samarbejde med virksomhederne. Dette har igen en positiv afsmittende effekt på samfundet, og sådan fortsætter det.

Det er positivt, at flere og flere klynger modtager medlemsbetaling. Ikke nødvendigvis på grund af indtægten fra de forholdsvis små medlemsbetalinger, men fordi den enkelte klynge sender et signal om, at det er værd at være med. ”There’s no such thing as a free lunch” siger det hele: Et gratis tilbud er uforpligtende, og risikoen for, at det tiltrækker en masse virksomheder og konsulenter, der ikke ønsker at bidrage, er stor. BrainsBusiness var en af de første danske klynger, der indførte medlemsbetaling, og det har været en stor succes.

Det er samtidig vigtigt, at klyngerne ikke lukker sig om sig selv. Jo, vi skal tilbyde et fællesskab ud fra en række fællesnævnere, men hvem ved, hvilke fællesnævnere der er de rigtige? BrainsBusiness har etableret samarbejdet TechNordic sammen med Business Region Göteborg, der tæller 13 vestsvenske kommuner, og IKT-Norge, og vi repræsenterer tilsammen 9.000 virksomheder og 120.000 ansatte inden for IKT-erhvervet. Her er fællesnævnerne mange, men det er ikke kun danske interesser, der er i spil. Det er fællesskandinaviske interesser, og via samarbejdet kan vi blandt andet tiltrække mere arbejdskraft, mere forskning og flere investeringer. Alt sammen til gavn for både fællesskabet og den enkelte virksomhed. Kun på den måde kan klynger skabe den værdi, som de er sat i verden for at skabe. 

Ny direktør i Arktisk Råd

Velkendt ansigt i direktørstolen

Nina Buvang Vaaja er ny direktør i
Arktisk Råd. Foto: Linnea Nordstrøm 
Arktisk Råd har fået ny direktør efter islandske Magnus Johannesson, der stoppede på posten før sommerferien.

Den nye direktør bliver rådets hidtidige sekretariatschef Nina Buvang Vaaja, der efter næsten ti år på den post, nu træder et skridt frem og sætter sig i direktørstolen.

Udnævnelsen af Nina Buvang Vaaja blev annonceret onsdag morgen i Oulu, hvor Arktisk Råd i disse dage holder det første SAO-møde under det finske formandsskab.

SAO-møderne holdes fire til fem gange om året og er Arktisk Råds højeste administrative myndighed på det diplomatiske plan. De egentlige politiske beslutninger tages på ministermøderne, der holdes hvert andet år.

Finland overtog formandsposten på årets ministermøde efter USA.

Iscentralen i Narsarsuaq lukker

Fremover skal isen overvåges med satellit

Iscentralen lukker i Narsarsuaq.
Fra 1. november 2017 baseres indenskærs ismeldingen i Sydgrønland  på satellitbilleder, og den helikopterbaserede isrekognoscering fra Narsarsuaq ophører.

Den lille lufthavnsby mister dermed de sidste af de arbejdspladser, der blev oprettet efter Hans Hedtofts forlis efter en kollision med et isfjeld ved Sydgrønland i 1959.

De sidste par årtier har Istjenesten på DMI kortlagt havisen omkring Grønland ved hjælp af satellitbilleder, mens indenskærsruterne i Sydgrønland er blevet overvåget af Iscentralen i Narsarsuaq.

Isforholdene i de sydgrønlandske fjorde kan være særdeles vanskelige, da forekomsten af både gletscheris, fastis samt storis kan volde store sejladsmæssige udfordringer. De senere år er der dog opsendt flere satellitter som optager billeder i så høj en opløsning, at de er i stand til at vise isforholdene i de forskellige fjorde og løb i Sydgrønland, fortæller DMI i en pressemeddelelse.

Hidtil har Iscentralen i Narsarsuaq udsendt en opdateret indenskærs ismelding cirka 2 gange om ugen, samt vist fotos af isforholdene via Facebook og Dropbox. Istjenesten på DMI vil fra november udsende ismeldinger 2 – 3 gange ugentligt dækkende alle meldepunkter i Sydgrønland, samt vise de nyeste satellitbilleder via Facebook og Dropbox.

Følg DMI Iscentralen på Facebook.

Ungdommens hemmeligheder

Ungdoms-TV

Ny DR-serie om unge i Nuuks hemmelige liv.
Unge i Nuuk løfter sløret for nogle af deres hemmeligheder i den ny TV-serie på DR3.

Dokumentar-serien, der hedder  "Hemmeligheder fra Nuuk", har premiere på DR3 den 13. november og sendes i seks afsnit.

For åben skærm fortæller en række unge fra Nuuk om, hvilke hemmeligheder de bærer på - hemmeligheder, der i den grad har præget og som stadig på mange måder præger deres liv. Det kan handle om noget seksuelt, om stof- eller alkoholmisbrug, om overgreb og vold eller noget helt andet.

- Langt de fleste har været meget positivt indstillet overfor hele projektet, men der har da været en smule sund skepsis fra lokalsamfundet. Nu, hvor programmerne er ved at være færdige, har vi kun oplevet meget positive kommentarer fra dem, der har set det, siger seriens tilrettelægger Carolina Una Henningsen til Jyllands-Posten.

Det er Carolina Unu Henningsens håb, at det efter programmerne vil blive lidt lettere at tale om problemerne i Nuuk. Hun vil i øvrigt ikke afvise, at man sagtens kan lave en tilsvarende udsendelsesrække i en dansk by af Nuuks størrelse - for ungdommen vil altid have hemmeligheder.

Forskningssamarbejde i Arktis

Arctic Futures Symposium i Bruxelles

Forholdet mellem EU og Arktisk Råd
kommer igen på dagsordenen. Foto: EU
Igen i år tager Arctic Consensus del i planlægningen af Arctic Futures Symposium, der foregår i Bruxelles 20. november.

Konferencen, der holdes hvert år, samler en en bred gruppe af deltagere, der spænder lige fra arktiske ambassadører og repræsentanter fra den Europæiske Kommission og den grønlandske repræsentation  til virksomheder og iværksættere, som dagligt har fingeren på pulsen, fortæller Arctic Consensus på organisationens hjemmeside.

På dagsordenen til årets symposium er blandt andet forholdet mellem Arktisk Råd og EU, det fremtidige forskningssamarbejde i Arktis, bæredygtighedsdebatten og ikke mindst uddannelsesmuligheder og økonomiske muligheder for befolkningen i Arktis.

Arctic Consensus noterer blandt andet: "Særligt interessant er forskningssamarbejdet i Arktis, da der netop arbejdes for, at etablere en forsknings- og innovationshub i Nuuk, som også var et tema under Grønlandske Dage i Aalborg."

Læs mere om Arctic Futures Symposium.


24. oktober 2017

Arktisk Festival i København

Festival byder på røverhistorier med Jørn Riel

Nordatlantens Brygge er rammen om Arktisk Festival.
Den 4. og 5. november lægger Nordatlantens Brygge og nabolaget husrum til Arktisk Festival i København.

Programmet spænder bredt med aktiviteter, konkurrencer og foredrag, der omhandler klimaforandringer, rejseoplevelser, kultur, historie samt smagsoplevelser fra Nordatlanten.

Festivalen finder sted midt i København på Kongelige Grønlandske Handels Plads, der gennem godt 200 år har været centrum for Danmarks relationer til Nordatlanten. I dag lever det arktiske miljø i bedste velgående og udfolder sig i de gamle historiske pakhuse, som i dag hedder Nordatlantens Brygge og Det Arktiske Hus.Der bliver blandt andet mulighed for at høre Minik Rosing og Jørn Riel, og man kan også høre om Lauritzens navnkundige skib Nella Dan, der sank ved Antarktis i 1987 efter 125 togter til Sydpolen.

På hjemmesiden skriver arrangørerne blandt andet:

"Det bliver to dage, hvor du får mulighed for at udforske alle sider af den arktiske verden! Nogle aktiviteter vil foregå udendørs (byvandring, kajakopvisning mm.), og de øvrige arrangementer vil være fordelt mellem Det Arktiske Hus og mødelokalerne på Nordatlantens Brygge (se detaljer i programmet herunder). Arrangementet er gratis og åbent for alle så inviter familie og venner med til en spændende oplevelse."

Læs mere om Arktisk Festival.

Malik Arctica i Aarhus

Tomme containere fra Island

Malik Arctica i Aarhus Havn. Foto: Aarhus Havn.
For første gang nogensinde har et skib fra Royal Arctic Line anløbet Aarhus - og har dermed taget forskud på planerne om at gøre havnen i Aarhus til basishavn for Grønlandstrafikken.

Anløbet, der bliver betegnet som historisk på Aarhus Havns hjemmeside, havde dog ikke noget med fremtidsplanerne at gøre. Malik Arctica var i Aarhus for at losse et parti tomme containere, som var blevet lastet i Reykjavik, fortæller Søfart.

Skibet var i Reykjavik efter årets sidste rejse til Nordøstgrønland, hvor der blandt andet blev losset en helikopter. Da skibet både havde tid og plads lastede det ved samme lejlighed de tomme Eimskip-containere til Aarhus. Der er p.t. ikke er planlagt nye RAL-anløb i Aarhus.

Stor interesse for universitets-uddannelse

Unge grønlændere går efter universitetet

Mange grønlandske studerende ved
Aalborg Universitet. Foto: AaU
Interessen for Aalborg Universitet er stor blandt de grønlandske studerende. Det fortæller Arctic Education Network på netværkets hjemmeside, hvor man netop har offentliggjort en undersøgelse af de grønlandske studerende i Nordjyllands foretrukne studievalg.

Ved udgangen af september 2017, blev der registeret i alt 127 studieaktive grønlandske studerende i Nordjylland. Disse tal udgør den andel af studerende, der er tilknyttet Det Grønlandske Hus i Aalborg. Derfor kan det samlede antal af grønlandske studerende i realiteten formodes at være højere.

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af de grønlandske studerende, er i gang med en lang videregående uddannelse, idet hele 32% er tilknyttet Aalborg Universitet. Tendensen tydeliggør endvidere, at en stor del af de grønlandske studerende er tilbøjelige til at vælge en mellemlang videregående uddannelse, da i alt 26% er tilknyttet UCN. Yderligere synes erhvervsuddannelser at være eftertragtede; hele 19% af de grønlandske studerende er under en erhvervsuddannelse i Nordjylland i 2017.

Undersøgelsen er gennemført af Arctic Education Network med tal fra Det Grønlandske Hus i Aalborg, hvor uddannelsesafdelingen yder praktisk vejledning om uddannelser og uddannelsesstøtte til grønlændere, der ønsker at påbegynde en uddannelse i Nordjylland.

23. oktober 2017

Opgør med fordommene

Lad os bygge bro af viden og dialog

- Dialogen og respekten for hinanden er vejen frem, hvis vi i Danmark skal fremme et mere nuanceret billedet af, hvad det vil sige at være grønlænder - og vi er på rette vej, mener medlem af Folketinget og valgt i Grønland Aaja Chemnitz Larsen (IA) Hun argumenterer for synspunktet i en kronik i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende. Vi bringer her kronikken i sin fulde længde...

Af Aaja Chemnitz Larsen

Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA).
For nogle uger siden skrev et medlem af Københavns borgerrepræsentation et blogindlæg om socialt udsatte grønlændere. I indlægget beskrev medlemmet nogle af disse grønlændere på Christianshavns Torv, og mente at de var repræsentative for, hvordan grønlændere i Danmark generelt klarer sig i det danske samfund.

Billedet af den fulde grønlænder på Kennedy Plads i Aalborg eller Christianshavns Torv i København, bliver for mange, der ikke har andre billeder eller relationer til grønlændere, netop et klart billede af ALLE grønlændere.

Den indviede læser vil vide, at det netop ikke er det repræsentative billede af grønlændere i Danmark.

Undersøgelser viser, at det er mellem hver tyvende og hver femte grønlænder i Danmark, der kan betegnes som socialt udsat. Det er stadig et højere tal end befolkningen i Danmark generelt set. Og der er stadig et arbejde forud for at forbedre forholdene.

En anden bemærkelsesværdig episode, der illustrerer fordommene og den manglende viden i Danmark om grønlændere, stod fodboldklubben Helsingørs træner for. I euforien over den sikrede oprykning til superligaen i juni kom træneren Christian Lønstrup til at sige til en journalist, at nu skal "mine spillere skal nok være grønlænderstive". Klubben og træner Lønstrup beklagede hurtigt udtalelsen, men der blev efterfølgende indgivet en politianmeldelse på baggrund af racisme. Anmeldelsen blev dog efterfølgende trukket tilbage.

Mange af kommentarerne på mediernes kommentarfelter vedrørende Christian Lønstrups udtalelse går på, at det jo ikke var ondt ment og at personen, der indgav politianmeldelsen, må gå i meget små sko. Måske er disse eksempler set fra en dansk vinkel i petitesse-afdelingen. Men hvis det sættes ind i en større sammenhæng, så er der mange grønlændere, der opfatter udtalelserne, og den mangel på viden og forståelse, der ligger bag udtalelserne, som nedværdigende og som noget, der skal gøres op med.

Alkoholforbruget i Danmark pr. indbygger er i dag højere end i Grønland. Tidligere har dette været omvendt, men siden slutningen af 1980´erne er forbruget dalet. Der er stadig misbrugsproblemer i Grønland og for en gruppe af grønlændere, men misbruget har haft store konsekvenser i mange familier og flere og flere vælger aktivt i dag alkohol fra.

De grønlændere, der sidder på Christianshavns Torv og Kennedy Plads, stikker ud og bliver bemærket, men det er altså en relativt lille gruppe. Manglende viden og dialog gør, at vi mennesker har tendens til at putte andre mennesker i kategorier. Simpelthen for at kunne overskue verden med alle de input vi får i en nyhedsstrøm, som bliver stadig og stadig større.

Et tredje eksempel på, hvordan grønlændere beskrives i danske medier, er nyheden om at sanger/ sangskriver og skuespiller Nive Nielsen får en rolle i en kommende Ridley Scott-serie ”the Terror”. Overskriften på artiklen lyder, at en dansker har fået en stor rolle i en stor anlagt amerikansk serie.

Nive Nielsen er faktisk født og opvokset i Grønland, og artiklen er efterfølgende blevet rettet til at hun faktisk er grønlandsk. Firkantet sat op, så kan man spørge om en succesrig grønlænder kvalificerer sig til at blive opfattet som dansker?

Jeg synes vi grønlændere har meget at være stolte over og meget at bidrage med. En af de styrker, jeg ser hos grønlændere er det kreative. Mange grønlændere udtrykker sig på den ene eller anden måde – igennem musik, gennem malerkunst, gennem kunsthåndværk eller af andre kunstneriske veje. Kunsten skaber på den led et udtryk, som samler folk og som peger fremad. Kunsten skaber også glæde og forventning, og kan også tage svære samfundsemner op til debat og aftabuisere det som er svært at snakke om. Kunsten kan også bruges til at fremme forståelse i omverdenen for Grønland og grønlændere og skabe dialog. Og det er klart en af de muligheder vi bør gøre mere ved. Også ude i den store verden. Et nuanceret billede af grønlændere

Jeg er dybt optaget af, at skabe bedre vilkår for den minoritet af særligt udsatte grønlændere i Danmark. Når jeg taler om socialt udsatte grønlændere, nævner jeg altid den store gruppe af velfungerende grønlændere, der er. Det er en gruppe, som paradoksalt bliver mere usynlige i samfundet, jo mere velfungerende de er. Så er man lige som alle de andre i det danske samfund. Dette, sammenholdt med det lave vidensniveau om grønlændere og Grønland i Danmark, giver grobund for fordomme.

For nyligt afholdt Aalborg Kommune i samarbejde med Kofod Skole en konference med fokus på et nuanceret billede af grønlændere i Danmark. Kulturminister Mette Bock (LA) deltog i konferencen og støttede op i bestræbelserne på at skabe et nuanceret billede og dermed modvirke fordommene om grønlændere. Konferencen bidrog således til at italesætte at grønlændere skal ses som en ressource.

Og der er stort potentiale her. Mange grønlændere i Danmark har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. En aktiv indsats for at afhjælpe dette er en gevinst for alle. Når vi snakker om Grønland og den grønlandske kultur overfor et dansk publikum, så er det kulturforskellene som fremhæves.

Vi må dog alle huske på, at vi har meget til fælles, Grønland og Danmark imellem. Der er rigtig mange personlige relationer – rigtig mange grønlændere har danske aner, og mange danskere føler sig hjemme i Grønland. Vi har en fælles historie og vi har et rigsfællesskab, der globalt set bliver betragtet som en rollemodel for politisk selvstyre.

Dialogen og respekten for hinanden er vejen frem, hvis vi i Danmark skal fremme et mere nuanceret billedet af, hvad det vil sige at være grønlænder. Det er i den sammenhæng vigtigt, at vi grønlændere i stigende grad kommer på banen og bidrager til definitionen af grønlænderne i dag. Her har vi selv et ansvar, vi i højere grad må tage på os.

For cirka 100 år siden var der en diskussion i Grønland om, hvad det ville sige at være grønlænder. Dengang gik diskussionen på om man skulle være fanger eller om det var sproget, der var det afgørende. Konklusionen var dengang, at hvis man følte sig som grønlænder, så var man det.

I dag er diskussionen blandt grønlændere på mange måder den samme. Kriterierne er nogle andre, men det er en integreret del af samfundsudviklingen at man løbende forholder sig til, hvem man er. Faren ved at definere hvem der er grønlændere, er dog at vi ekskluderer. Det må bero på en personlig vurdering.

Netop det forhold, at vi sammen med Færøerne indgår i et fællesskab, betyder at vi alle har en pligt til vide noget om hinanden og forstå hinanden. Vi har brug for folk, som ønsker at bygge bro fremfor at brænde dem. Det sker ikke nemt eller hurtigt. Men er der noget, der kan bygge bro, er det kulturen.

Kulturen minder os om at vi alle er mennesker. At vi alle har tvivl, sorg og glæde. Det minder os om at vi måske ikke er så forskellige igen. Og der, hvor vi er forskellige, kan vi lære noget af hinanden. Kultur handler for mig om, hvordan man lever livet og om hvilke elementer, der skaber sammenhængskraft. Og vi har netop en fælles kultur, selvom grønlændere og danskere (og færinger) også er forskellige.

Aalborg Kommune er venskabskommune med Kommuneqarfik Sermersooq, som snart er verdens største kommune. For nylig blev der derfor afholdt Grønlandske dage i samarbejde mellem de to venskabskommuner. Arrangementet, der har 10 år på bagen, havde en kulturel, erhvervsmæssig og politisk vinkel, og understreger at vi har meget at give hinanden og at vi har meget at samarbejde om.

Ligeværdighed og samarbejde hører sammen, og i den her diskussion er det vigtigt at fællesskabet mellem grønlændere og danskere netop bliver på et ligeværdigt grundlag. Regeringen har igennem en årrække ydet støtte til undervisningsmateriale om rigsfællesskabet og Grønland. Igennem folkeskoler, gymnasier og generelt i samfundet kan man i langt højere grad formidle viden og forståelse til de kommende generationer. Det vil med tiden skabe forståelse og nuancere viden om grønlændere i Danmark.

Forskellige projekter, herunder Polarskolen, formidler viden om dagens Grønland på en ny og spændende måde overfor folkeskolens elever. Projektet Nukiga (på grønlandsk betyder det min styrke), som er startet af Det Grønlandske Hus i Aarhus, vil gennem forskellige tiltag bidrage til at bygge bro mellem Grønland og Danmark, og øge vidensniveauet hos den danske befolkning om grønlændere.

Vi er på rette vej, men skal vi bygge bro skal de ske på grundlag af nysgerrighed, dialog og ydmyghed.

19. oktober 2017

Råstoffer og infrastruktur

Greenland Conference '17

Greenland Conference sætter blandt andet fokus
på de kommende infrastrukturprojekter i
Grønland, som her den ny lufthavn ved Nuuk.
Så er det ved at være tid til Arctic Cluster of Raw Materials årlige Greenland Conference.
Årets konference sætterfokus på både råstofindustrien i Grønland og landets kommende store infrastrukturporojekter som blandt andet en udbygning af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

ACRM oplyser i invitationen at konferencen henvender sig til alle, der er interesseret i at drive forretning i Grønland, og at konferencen på rig lejlighed til at netværke med "policy makers", potentielle investorer og entreprenører og iværksættere. - Der er store forretningsmuligheder forude, lyder det.

Konferencen byder på indlæg af en lang række centrale beslutningstagere, blandt andre DI-direktør Karsten Dybvad, Naalakkersuisoq Múte Bourup Egede, Martin Sandy Shalmi fra Greenland Exploration Services, John Rasmussen fra Sikuki Nuuk Harbour samt Jóhannus Egholm Hansen, der er formand for Kalaallit AirPorts.

Man kan læse mere om konferencen på DI's hjemmeside.

Arctic Cluster of Raw Materials har et tæt samarbejde med Arctic Business Network. Samarbejdet blev formaliseret i foråret, hvor man indgik en samarbejdsaftale. ACRM har godt 40 medlemmer, og ABN har cirka 100 medlemmer.

Nye kommuner i Grønland

Kommunalreform vers 2.0

De to nye kommuners våbenskjolde.
En folkeafstemning i forbindelse med forårets kommunalvalg i Grønlands nordligste kommune, Qasuitsup Kommunia, medførte, at kommunen skal deles i to.

Det betyder, at Qasuitsup, der hidtil har været verdens største kommune på 660.000 km2 fra årskiftet lukker og slukker. Fremover hedder det Avannaata Kommunia (Den nordlige kommune) og Kommune Qeqertalik (Kommunen med de mange øer).

Avannaata Kommunia består fremover af de følgende tidligere kommuner, der blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2009: Qaanaaq Kommune, Upernavik Kommune, Uummannaq Kommune og Ilulissat Kommune.

Avannaata Kommunia får hovedsæde i Ilulissat. Borgmester bliver Palle Jeremiassen (S), og ny kommunaldirektør bliver Sivso Dorph, der hidtil har bestridt posten som direktør for forvaltningen for skoler, kultur og fritidi Qasuitsup Kommunia.

Kommune Qeqertalik består fremover af de følgende tidligere kommuner, der blev nedlagt pr. 1. januar 2009: Qeqertarsuaq Kommune, Qasigiannguit Kommune, Aasiaat Kommune og Kangaatsiaq Kommune. Kommune Qeqertalik får hovedsæde i Aasiaat. Borgmester bliver Ane Hansen (IA).

Bedre internet i Diskobugten

Søkabelprojekt nærmer sig afslutningen

Nu lysner det for internettet i Disko-bugten.
Det grønlandske teleselskab Tele-Post går i gang med sidste del af arbejdet på søkabelforlængelsen til Nordgrønland. Den nordlige del af det store anlægsprojekt blev sidste søndag færdigt i Aasiaat, og projektet kaldet Greenland Connect North går nu ind i sin afsluttende fase.

De næste uger skal Tele-Post blandt andet køre tekniske tests og koble forskellige dele af søkablet sammen ved Nuuk.

 - Nu har vi lagt en motorvej for datatrafik ved mundingen af Diskobugten, siger administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

- Søkablet vil sammen med den længere og stærkere radiokæde muliggøre helt nye hastigheder på nettet. Vi går en spændende tid i møde, frem mod december hvor nye produkter lanceres, slutter direktøren.

16. oktober 2017

Fokus på bæredygtighed

Kongeriget Danmark vært for arktisk konference

Arctic Economic Council vil styrke den økonomiske
 udvikling i Arktis på en bæredygtig måde.
FN's mål for bæredygtighed i Arktis kommer på  dagsordenen, når det danske udenrigsministerium den 1. december er vært for en konference med deltagelse af blandt andre udenrigsminister Anders Samuelsen, Naalakkersuisoq Suka Frederiksen og det færøske landstyremedlem Poul Michelsen. Konferencen arrangeres i samarbejde med Arctic Economic Council.

Konferencen bærer titlen “The SDGs in the Arctic: Local and Global Perspectives” og finder sted i Eigtveds Pakhus på Christianshavn.

Arktisk Råd tiltrådte i maj i Fairbanks-deklarationen FN's mål for bæredygtighed - de såkaldt SDG's - og det er disse mål, der nu skal omsættes i en arktisk sammenhæng.

Konferencen er en såkaldt high-level konference, hvor beslutningstagere fra den politiske verden og erhvervslivet samles for at identificere både trusler og muligheder for en bæredygtig udvikling i Arktis med det udgangspunkt, at den erhvervsmæssige udvikling i Arktis skal styrkes.

Programmet for konferencen er endnu ikke helt fastlagt, men interesserede kan allerede nu tilmelde sig på det danske Udenrigministeriums hjemmeside.

Vellykket messe

Danfish samler de rigtige beslutningstagere

Fiskenet er et fast udstillingselement på en fiskerimesse.
Stemningen var god, og der blev efter pressemeddelelserne at dømme indgået mange og store kontrakter på Danfish-messen i onsdag til fredag i sidste uge.

Godt 14.000 gæster besøgte udstillingen, der bød på 300 udstillere fra 26 forskellige lande.Messen, der er den største af sin art i Norden og gennemføres hvert andet år, samlede stort set alle beslutningstagere med tilknytning til fiskesektoren i vores del af verden - og der blev handlet, byttet visitkort og fortalt historier i stor stil.

- Vi er i den grad tilfredse med DanFish 2017 for ikke nok med, at vi holder og udvider besøgstallet lidt, så ved vi fra vores mange samtaler med udstillerne, at de er meget tilfredse i år, og der er blevet indgået mange aftaler om handel, eller ligefrem afsluttet handler på messen. Det er simpelthen de rigtige beslutningstagere fra både store og små rederier, virksomheder og organisationer, som har gæstet os. De er i stand til at indgå handler på stående fod eller aftale videre forløb, siger Else Herfort, udstillingschef for AKKC’s messe- og udstillingsafdeling til Nordjyske Stiftstidende.

Flere af Arctic Business Networks medlemmer var repræsenteret - enten direkte eller indirekte - på messen.Blandt andre mødte vi Arctic Import, Blue Water, Arctic Circle Business og ABN's samarbejdsnetværk Hirtshals Service Group.
Malik Berthelsen, nyvalgt borgmester i Qeqqata Kommunia, benyttede
 Danfish-messen til at indgå kontrakt med AKKC om den næste
Polar Fish, der finder sted i Sisimiut 21.-23. september 2018.

Ulla Outsen og Bodil Odgaard Christenssen fra Blue Water Shipping
snakkede logistik med de besøgende på Danfish.
Nytiltrådte CEO i Arctic Import, Thomas Hjort, mødte mange
af virksomhedens kunder sammen med salgschef Palle Pallesen.
Linn Indrestrand, udviklingschef på Hirtshals Havn,
 bød udstillingsgæsterne på fadøl.

13. oktober 2017

Fra mine til by

Byudvikling i Nuuk

Frederiksen er idlertidigt ansat som direktør i nyt
 byudviklingsselskab. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Jens B. Frederiksen, der tidligere var en af folkene bag rubinminen ved Qeqertarsuaatsiat, er rykket mod nord og netop blevet ansat som midlertidig direktør i Sermersooqs nye byudviklingsselskab.

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq vedtog i begyndelsen af september at oprette det kommunalt ejede byudviklingsselskab ”Siorarsiorfik – Nuuk City Development (NCD)”. Selskabets opgave bliver at finansiere, udvikle, klargøre, byggemodne, anlægge og drive byudviklingen af Nuuk og den helt nye bydel Siorarsiorfik.

 Byudviklingsselskabet NCD er nu officielt stiftet og har fået bestyrelse og en midlertidig administrerende direktør. I bestyrelsen sidder Lars Møller-Sørensen (formand), Jess G. R. Berthelsen, Marie Kathrine Fleischer, Inaluk M. Brandt, Karl-Gustav Jensen og Mike J. Kristiansen.

Jens B. Frederiksen er frem til 1. marts 2018 ansat som midlertidig administrerende direktør i NCD. Det har et enigt Udvalg for Økonomi og Erhverv godkendt på seneste udvalgsmøde. Jens B. Frederiksen er tidligere formand for Demokraatit og har en fortid i både Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Jens B. Frederiksen har desuden en fortid i Grønlands Politi – blandt andet som vicepolitikommissær.

Byudviklingsselskabet NCD ansætter en administrerende direktør midlertidigt, da stiftelsen af et selskab kræver, at selskabet har en direktør. Stillingen som administrerende direktør i NCD med ansættelse fra 1. marts 2018 bliver slået op som normalt.

Vinterklar

Slut med sommersjap på Station Nord

Allerede nu er vintermørket ved at sænke sig
 over Station Nord, der melder klar til vinteren.
Foto:Arktisk Kommando
Nu er Station Nord klar til vinteren, fortæller Arktisk Kommando på Facebook.

De seneste dage har de seks medarbejdere - de såkaldt stationsspecialister - arbejdet intensivt på at gøre stationen vinterklar.

En meget vigtigt del af dette arbejde har bestået i omdanne landingsbanen fra en sjappet grusbane med nyfalden sne til en hård issål, hvor tonstunge transportfly kan lande uden risiko for at sætte sig fast. Det arbejde er nu afsluttet, og landingsbanen på Station Nord er nu meldt åben.

Møde med Hirtshals

Netværk som markedsføringsenhed

En halv snes ABN-medlemmer
hørte om netværk på Hirtshals Havn.
Medlemmerne af Arctic Business Network kunne tirsdag stifte bekendtskab med et andet netværk på et medlemsmøde før den store Danfish-messe.

Det var netværket Hirtshals Service Group, der tæller 49 virksomheder med tilknytning til havnen i Hirtshals.

- Oprindeligt blev netværket dannet for at lette forhandlingerne med havnen, fortalte udviklingskonsulent Linn Indrestrand fra Hirtshals Havn. Indrestrand var trådt til, da formanden for Hirtshals Service Group, i sidste øjeblik var blevet forhindret i at deltage i mødet.

- Netværket har udviklet sig, så det i dag er en stærk markedsføringsenhed, når virksomhederne på Hirtshals Havn skal markedsføre sig. Det har stor betydning, når vi er ude på de fjerne markeder som Færøerne, Grønland og Nordnorge, forklarede udviklingskonsulenten.

- I øvrigt har vi gjort den erfaring, at de virksomheder, som involverer sig stærkest i netværket, også er dem, der får mest ud af det, fortalte Linn Indrestrand til ABN-medlemmerne, der selv har gjort tilsvarende erfaringer.

Mødet blev i øvrigt også til en netværksdebud for Helle Rathke Andersen, som sammen med Anders Læsøe udgør den nye netværksledelse og sekretariat.

Størstedelen af deltagerne i mødet havde tilknytning til de maritime erhverv, så efter oplægget blev der tid til gode netværksdiskussioner forud for de kommende tre dages messeaktiviteter.

10. oktober 2017

Nordjylland går i fisk

Fiskere og industrien bag mødes...

Arctic Import er blandt virksomhederne på Danfish.
Fiskerimessen Danfish, der onsdag åbner i Aalborg Konference- og Kulturcenter er en af verdens absolut førende fiskerimesser - opg der er naturligvis også stor interesse for messen i de arktiske egne.

Blandt deltagerne er blandt andet en række medlemmer af Arctic Business Network: Arctic Circle Business, Arctic Import, Blue Water Shipping og Qeqqata Kommunia. I styregruppen for messen er blandt andre Marcoc repræsenteret.

Udstillingen er et internationalt mødested for alle aktører i fiskerisektoren, og der er i alt. 300 udstillere fra 20 lande. Man regner med, at der kommer 12.000 besøgende fra 40 lande. Messen blev holdt første gang i 1974 og er siden blevet gennemført hvert andet eller tredje år - og gradvist vokset sig større.

Arctic Business Network markerer messen med et medlemsmøde tirsdag den 10. oktober kl. 16 i Arktisk Hus, Vesterbro 79 i Aalborg.

Tiden efter NunaMinerals

Muligheder for både småskala og almindelig efterforskning

Nye muligheder for at få del i den grønlandske råstofjagt.
Råstofstyrelsen har genåbnet tilladelsesområder, som hidtil har tilhørt NunaMinerals A/S

Fra den 1.oktober vil alle tilladelsesområder, som har været omfattet af NunaMinerals A/S’ tilladelser, bortset fra efterforskningstilladelse 2006/10, være åbne for nye ansøgninger. Ansøgninger modtaget fra den 1. oktober til og med den 30. november 2017 vil blive behandlet som en samlet ansøgningsperiode. Ansøgninger modtaget herefter vil blive behandlet efter den almindelige ansøgningsprocedure, meddeler Departementet for Rstoffer.

De genåbnede områder kan ansøges på almindelige vilkår. Områderne åbnes for alle typer ansøgninger, herunder både småskalaaktiviteter og almindelige mineralaktiviteter.

Baggrunden for ansøgningsrunden er konkursen i Nuna Minerals A/S sidste år. I tråd med almindelig praksis har Råstofstyrelsen været i tæt dialog med kurator med henblik på at afgøre tilladelsernes fremtid.

Efter almindelig praksis har rettighedshaver mulighed for at overdrage tilladelserne til en ny rettighedshaver. NunaMinerals A/S under konkurs har ansøgt om overdragelse af 1 tilladelse til en ny rettighedshaver. Efterforskningstilladelsen har nr. 2006/10 og er beliggende i Vagar området i Sydgrønland nord/nordvest for Nanortalik. Naalakkersuisut har godkendt overdragelsen på betingelse af, at tilladelsesområdet i forbindelse med en forlængelse af tilladelsen reduceres, således at to områder ved Uunartoq Fjord udskilles fra tilladelsesområdet. Naalakkersuisut har reserveret disse to områder til småskalaaktiviteter. De øvrige otte efterforskningstilladelser er tilbagekaldt og genåbnes nu.

Læs mere her.

Droner i Arktis

Stor fremtid for ubemandede fly i øde egne

Droner kan få stor betydning i fremtidens Arktis.
Dronemarkedet er i voldsom vækst. De små, ubemandede fly rummer utallige muligheder for industrien over alt i verden - og særlig i Arktis er der stor interesse for brugen af droner.

"Satellitter og droner kan udgøre grundstammen i en fælles infrastruktur for civilsamfundet og Forsvaret i Arktis .For eksempel kan dedikerede kommunikationssatellitter i baner omkring polerne levere bredbånd, der kan dække både militære og civile brugeres behov", hed det for eksempel i en rapport fra DTU Space for et års tid siden.

I morgen, onsdag, bliver der derfor et særligt konferencespor for droner i det arktiske, når UAS Denmark - centret bag den danske droneklynge - er medarrangør ved den femte udgave af
TUS Nordics, som er den største konference, expo og demo i Nordeuropa for droner og andre ubemandede systemer.

På konferencen, der finder sted i Odense, bliver der blandt andet lejlighed til at høre professor Rene Forsberg, der arbejder ved DTU Space, som stod bag sidste års rapport om brug af droner i Arktis.

Læs mere om TUS Nordics.

4. oktober 2017

Netværksmøde med maritimt fokus

Mød ny netværksleder og hør om Hirtshals Havns erfaringer med samhandel på tværs af Atlanten 

ABN inviterer til netværksmøde forud for Danfish.
Traditionen tro holder ABN netværksmøde forud for Danfish-messen i Aalborg Kultur- og Kongrescenter. På mødet bliver der lejlighed til at hilse på Helle Rathke Andersen, der er en del af den nye netværksledelse.

Desuden byder mødet på et oplæg fra Hirtshals Service Group, der blandt andet servicerer en god del af den grønlandske og færøske trawlerflåde. Formand Per Christiansen vil fortælle om netværkserfaringerne fra servicevirksomhederne på Hirtshals Havn og sætte fokus på klyngens erfaringer med netop samhandel på tværs af Atlanten. Læs for eksempel mere her: http://arcticbusinessnetwork.blogspot.dk/2017/02/grnlandsk-rykind-i-hirtshals.html.

Desuden medvirker udviklingskoordinator Linn Indrestrand fra Hirtshals Havn.

Mødet foregår som et fyraftensmøde tirsdag den 10. oktober 2017 kl. 16.00 i Arktisk Hus, Vesterbro 79 i Aalborg. Tilmelding på contact@arcticbusinessnetwork.com.

Ny netværksledelse

Atter fuld styrke i ledelsessekretariatet

Anders Læsøe.
Bestyrelsen i Arctic Business Network har indgået aftale med ægteparret Helle Rathke Andersen og Anders Læsøe om ledelsen af netværket. De to har begge haft en lang karriere i både Danmark og Grønland og er gode kendere af erhvervsmiljøet tværs over Atlanten. Anders Læsøe er til daglig bosat i Nuuk, og Helle Rathke Andersen bor i deres fælles hjem i Aalborg.

- Det glæder mig, at vi nu er tilbage ved fuld styrke i ledelsessekretariatet, så vi kan fortsætte den gode udvikling og bygge på det fundament, der er skabt gennem de seneste år. ABN har nået mange spændende resultater – og vi har en central rolle at spille, når det arktiske erhvervsliv skal udvikles frem mod en global verdensorden, siger Poul Hededal, bestyrelsesformand i Arctic Business Network.

Helle Rethke Andersen.
- Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet. Jeg har fulgt Arctic Business Network gennem en årrække, og set, hvordan netværket medvirker til at skabe gode relationer og udvikler samarbejdet mellem virksomheder med forkærlighed for Arktis, siger Anders Læsøe.

 - Både Helle og jeg har haft vores arbejdsliv på begge sider af Nordatlanten. Vi har set både forspildte chancer og store muligheder. Arctic Business Network spiller her en stor rolle, fordi netværkets møder og konferencer skaber muligheder. Netværket har genereret mange nye ideer og skabt fokus på de muligheder, som et samarbejde på tværs af Nordatlanten giver.

- Med vores daglige placering på begge sider af Atlanten vil Helle og jeg understøtte den gode udvikling, som Arctic Business Network har gennemgået de senere år. Som netværksleder er jeg først og fremmest en katalysator for udviklingen, mens resultaterne bliver produceret hos netværksmedlemmerne, og i den henseende har Arctic Business Network fine traditioner.

- Helle og jeg skal i de kommende måneder lære netværkets medlemmer bedre at kende, så netværket kan videreudvikles efter medlemmernes forventninger og behov. Vi glæder os begge til samarbejdet, slutter Anders Læsøe.

 Helle Rathke Andersen har en uddannelsesbaggrund som HA, og har arbejdet i en række grønlandske virksomheder. Hun driver i dag en selvstændig virksomhed med agenturer til specialforretninger.

Anders Læsøe har haft en lang karriere med forretningsudvikling både som ansat og som selvstændig konsulent. Anders er uddannet cand. merc. og MBA.

Jesper Hansen fortsætter som hidtil som Arctic Business Networks informationsmedarbejder.

Arctic Business Network kan fortsat kontaktes på e-mail contact@arcticbusinessnetwork.com. Anders Læsøe har telefon +299 551618 (Grønland) og +45 3144 1618 (Danmark). Helle Rathke Andersen har telefon +45 40961618.

Status på Grønlands økonomi

Økonomisk Råd maner til forsigtighed

Torben M. Andersen.
Formand for Økonomisk Råd i Grønland, professor Torben M. Andersen er en af de førende eksperter i grønlandsk økonomi.

Torden Andersen gæstede 18. september Arctic Business Network, hvor han på et velbesøgt medlemsmøde præsenterede den netop offentliggjorte rapport, som tager den aktuelle temperatur på den grønlandske økonomi. Årets rapport fra Økonomisk Råd i Grønland er brandaktuel med fokus på uddannelse og fiskeripolitik.

Rapporten er også blevet præsenteret i pressen i en kronik skrevet af Torben M. Andersen og Økonomisk Råds næstformand Ulla Lynge, afgående direktør i Sermersooq Business Council. Vi bringer her kronikken, hvor Økonomisk Råd maner til forsigtighed og omtanke i den grønlandske økonomi.

Økonomisk balancegang

Af professor Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd og direktør Ulla Lynge, næstformand for Økonomisk Råd 

Ulla Lynge.
 Økonomien er inde i en god periode. Væksten er høj, beskæftigelsen stigende, og mange har haft en indkomstfremgang. Kommunerne og Selvstyret har også haft stigende skatteindtægter.

En afgørende drivkraft bag denne udvikling er fiskeriet – priserne har været gode og fangsterne stigende, blandt andet pga. øgede kvoter for rejefiskeriet. Men situationen er sårbar. Udviklingen i fiskeriet – både priser og fangstmængder – kan hurtigt vende.

Den aktuelle situation omkring det kystnære hellefiskeri er en tydelig illustration af denne sårbarhed.

Den netop fremlagte finanslov har samlet balance mellem Landskassens indtægter og udgifter over de næste fire år. Dette er et krav i budgetloven, men bag tallene ligger der flere usikkerhedsmomenter. I gode år er det hensigtsmæssigt at polstre sig for at kunne klare mindre gode år. Det sker ikke med den fremlagte finanslov. De offentlige finanser er kun netop i balance, selvom den økonomiske situation er god. Samtidig opfyldes balancekravet kun under forudsætning af bebudede reformer på skatte- og boligområdet, som skal bidrage med 250 mio. kr. over årene 2018-2021. Men disse reformer er endnu ikke lagt frem, og det er derfor usikkert, om de kan gennemføres.

Den manglende polstring af Landskassen hænger sammen med planerne på lufthavnsområdet. Øgede indtægter og overskud i selvstyreejede selskaber reserveres i finanslovsforslaget til et kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. Projektet med at udvide/bygge lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq prioriteres højt politisk.

Disse projekter er imidlertid ikke privatøkonomisk rentable. Brugerbetaling vil ikke kunne dække renter, afdrag, vedligehold og drift af lufthavnene. Derfor kan anlæggene ikke fuldt ud lånefinansieres. Ved at indskyde en egenkapital på 1-1,6 mia. kr. ud af en skønnet anlægssum på 3,6 mia. kr. forventes det, at resten kan lånefinansieres.

Det er en helt legitim politisk prioritering at bruge nogle af landets ressourcer på at give borgere og erhvervsliv bedre transportmuligheder. Men som grundlag for en sådan beslutning må man kende de samlede konsekvenser. Lufthavne er ikke alene et spørgsmål om anlæg men også fremtidig drift. Der vil være en risiko for, at der bliver brug for driftstilskud fra Selvstyret, hvis brugerbetalingen ikke skal blive for høj. Når først lufthavnene er bygget, skal de bruges, og derfor kan der blive behov for driftstilskud. Planen øger således sårbarheden på kort sigt, og øger selvstyrets udgifter i fremtiden.

 Fiskeriet er en vigtig indtægtskilde, og de øgede skatteindtægter kan i høj grad tilskrives den gunstige udvikling inden for fiskeriet. Samtidig ses nu resultatet af den såkaldte ressourcerentebeskatning, som bidrager med et væsentligt provenu. Denne form for beskatning medvirker til, at alle får del i værdier skabt på basis af de fælles ressourcer, som fiskebestandene udgør.

Der er fremlagt et forslag til en ny fiskerilov, som især vil have betydning for rejefiskeriet. Intentionen med forslaget er at sikre en mere lige fordeling af værdierne skabt af havets ressourcer. Den bedste måde at gøre dette på er via ressourcerentebeskatning, hvor Grønland er et foregangsland.

Det fremlagte forslag går imidlertid en anden vej ved blandt andet at foreslå en tilbagekaldelse af tidsubegrænsede licenser og en omfordeling af kvoter mellem det havgående og det kystnære rejefiskeri. Gennemføres forslaget, vil flere ressourcer – både kapital og mandskab - bindes i fiskeriet.

Det mindsker produktiviteten i fiskeriet og dermed også velstanden og skatteindtægterne til kommuner og Selvstyre. Det mindsker også mulighederne for at styrke det øvrige erhvervsliv og dermed gøre økonomien mere selvbærende. Samtidig er det meget usikkert, om forslaget skaber mere lighed. Lovforslaget sætter således de offentlige finanser under yderligere pres samtidig med, at det bremser for en fremgang i andre erhverv.

Den aktuelle situation er meget sårbar. De gode tider bliver ikke udnyttet til at skabe stødpuder, og finanslovsforslaget opfylder kun balancekravet via forventninger til endnu ikke gennemførte reformer. Samtidig vil forslag på både lufthavns- og fiskeriområdet yderligere presse de offentlige finanser.