19. december 2018

Fokus på forretningsudvikling

Julehilsen fra Netværksbestyrelsen

ABN-formanden Poul Hededal.
Arctic Business Network har i det snart forgangne år haft stort fokus på forretningsudvikling med blandt andet en lang række en-til-en møder i netværket. Både bestyrelsen og sekretariatet har deltaget i møderne med medlemsvirksomheder og der er desuden gennemført forretningsudviklings-møder mellem medlemsvirksomheder. Det er en fokus, vi vil fastholde og udvikle i det kommende år.

I oktober var netværket medarrangør af en delegationstur til Island ved hjælp af medlemsvirksomheder, sekretariatet og vore samarbejdspartnere – ikke mindst Arctic Consensus. Turen blev en succes, hvor deltagerne kom hjem med mange gode kontakter i bagagen. Vi besøgte blandt andet Eimskip, det dansk-islandske handelskammer, Orbicon Arctic, Matis, Iceland Ocean Cluster og Faxaflóahafnir (Reykjavik Havn). Der var desuden indlagt tid til individuelle møder og masser af networking. Tak til alle deltagere og arrangørerne for den store indsats.

Programmet for det kommende år er ved at være på plads. Det bliver et ambitiøst program med op imod 20 netværksmøder – 10 på hver side af Atlanten. På nuværende tidspunkt har vi 16 netværksmøder planlagt og positivt tilsagn fra følgende: Visit Greenland, Visiobox, CSR Greenland, Kommuneqarfik Sermersooq, Xploration Services, Sundhedsvæsenet i Grønland, Mittarfeqarfiit, Aalborg Zoo, Bunker43, Nukissiorfiit, Air Greenland, COWI, Siemens samt Aarhus Havn og Lundsøe. Du vil høre mere om programmet, når vi offentliggør det umiddelbart efter årsskiftet.

Tidligt i det nye år vil vi også afsløre et nyt og spændende initiativ, der vil sikre ABN endnu større gennemslagskraft, endnu flere og mere interessante medlemsmøder og –aktiviteter og i det hele taget øge ambitionerne for netværkets arbejde.

 I bestyrelsen er vi altid åbne for ideer til netværksmøder, så hvis du og din virksomhed har noget på hjerte, ønsker at invitere til netværksmøde eller måske har en ide til et tema, så er det blot at kontakte sekretariatet, der hjælper med alt det praktiske.

 Rigtig god jul og godt nytår til Jer alle.

På bestyrelsens vegne
Formand Poul Hededal

Innovation og virksomhedsfinansiering i Arktis

Ny rapport

Ny rapport anbefaler samarbejde
 om markedsføring i Arktis.
Udenrigsministeriet har offentliggjort en ny rapport om virksomhedsfinansiering i Arktis. Rapporten kommer med en række konkrete anbefalinger til, hvordan de arktiske lande og institutioner kan fremme innovation, entreprenørskab og virksomhedsfinansiering i Arktis.

Den ny rapport anbefaler forbedrede finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder, fælles samarbejde om markedsføring, øget fokus på yngre iværksættere samt fyrtårnsprojekter for at tiltrække international kapital.

Udenrigsministeriet har bestilt den eksterne konsulentrapport med en kortlægning af eksisterende nationale og internationale finansieringsfaciliteter for opstart, mikro-, små og mellemstore virksomheder i Arktis. Samtidig kommer rapporten med en række konkrete anbefalinger til at forbedre innovation, entreprenørskab og investeringsklima i Arktis, i form af både nye initiativer og bedre anvendelse af eksisterende finansieringsmuligheder. Kortlægningen og anbefalingerne skal støtte det fremadrettede arbejde med bæredygtig økonomisk udvikling i først og fremmest Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd.

Rapporten kan downloades fra Udenrigsministeriets hjemmeside.

Erhvervsråd i syd

Nyt grønlandsk erhvervsråd

Erhvervsrådet i Kommune Kujalleq skal blandt andet
 lave en udviklingsplan for erhvervslivet i kommunen.
14. december var der stiftende generalforsamling i et nyt erhvervsråd, der dækker Kommune Kujalleq.

Rådets første bestyrelse består af Rasmus Christian Rasmusen, der blev valgt som formand. Desuden borgmester Kiista P. Isaksen, Poul Erik Frederiksen fra Nanortalik, Johan Arne Fleischer fra Qaqortoq, Pavia Fontain fra Narsaq og Storch Lund fra Narsarsuaq.

Den vigtigste opgave for Erhvervsrådet er at lave en udviklingsplan inden for erhvervs- og arbejdsområdet i Kommune Kujalleq.

- Det er vigtigt for mig at vende udviklingen i Sydgrønland mod en positiv retning gennem et godt samarbejde, derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem virksomhederne og ledelsen. Jeg glæder mig og er klar til at tage roret i erhvervsrådet, siger den nyvalgte formand, der i mange år har drevet turismevirksomheden 60º North.

Ny samarbejdsaftale

Bedre forhold for grønlandske studerende

Anna Lynge, formand for Det Grønlandske Hus i Aalborg.
Naalakkersuisut har indgået en ny samarbejdsaftale med de grønlandske huse i Danmark.

Aftalen uddyber samarbejdet i forhold til nutidige og fremtidige behov. Dette gælder navnlig i forhold til Husenes administration af de grønlandske uddannelsesstøtteregler og vejledningen af de uddannelsessøgende. Men det gælder også for Husenes vejledningsopgaver i forhold til grønlandske efterskoleelever. Aftalen erstatter samtidig den gældende aftale fra 2006.

- En af mine store interesseområder er uddannelse, hvilket jeg har gjort til mit daglige virke - jeg underviser voksne - og er glad for at give mennesker mulighed for faglig udvikling, men jeg er ligeså meget interesseret i frivillige hverv, hvorfor jeg også gør en indsats for at forbedre forholdene for grønlandske studerende i Danmark. I denne forbindelse er jeg stolt over at være medvirkende til at sikre en aftale, der løber over de næstkommende år, siger forkvinden for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Anna Lynge, i en kommentar til den nye aftale.

Arktisk delegation i Folketinget

Kontinuitet og indflydelse

Folketinget nedsætter Arktisk Delegation.
En række medlemmer af Folketinget har stillet forslag om at tingets arktiske arbejdsgruppe til en egentlig delegation.

Forslaget vil betyde,at der skabes større kontinuitet i arbejdet og øge muligheden for indflydelse på det arktiske område og få mulighed for at påvirke udviklingen i det arktiske samarbejde, hedder det i forslaget.

Det skal blandt andet ske ved, at delegationen deltager aktivt på møder, seminarer og konferencer, hvor arktiske spørgsmål diskuteres. Delegationen skal blandt andet deltage i møderne i den arktiske parlamentarikerkonference og vælge Folketingets repræsentant i den arktiske parlamentarikerkomité.

Den nye delegation skal have 12 medlemmer. Forslagsstillerne finder, at det vil være naturligt, at de nordatlantiske medlemmer, folketingsmedlemmerne valgt i Grønland og på Færøerne, bliver medlemmer af delegationen, uafhængigt af regeringssammensætningen og af, hvilket flertal der er i Folketinget.

Forslagsstillerne finder endvidere, at det bør tilstræbes, at der til den arktiske delegation vælges to medlemmer fra Grønlandsudvalget, to medlemmer fra Færøudvalget, to medlemmer fra Forsvarsudvalget, to medlemmer fra Udenrigsudvalget og fire medlemmer fra Nordisk Råds delegation.

Forslaget blev fremsat af Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet sammen med to andre socialdemokrater, to medlemmer fra Dansk Folkeparti, en venstremand, to konservative samt de to færøske medlemmer af Folketinget og Aaja Chemnitz Larsen fra IA.

TV-debut for unge grønlændere

Rejer, hellefisk og hø

DR-vært Timm Vladimir viser, hvordan man selv
 kan røge de grønlandske specialiteter. Foto: DR/screendump
Selv om årets udgave af DR's traditionelle Julehilsen til Grønland i år foregik i København i modsætning til de to forrige år, hvor det skete i Musikkens Hus i Aalborg, var der også et nordjysk islæt i programmet.

Det var Arctic Street Food, der er et nyt initiativ fra Det Grønlandske Hus i Aalborg. En række unge sælger grønlandske specialiteter med et street food-tvist ved større begivenheder fra en ombygget pølsevogn.

Danmarks Radio havde bedt Arctic Street Food om at lave en gave til alle deltagerne. Det blev et henkogningsglas med blandt andet rejer og hellefisk samt lidt hø, så brugerne selv kunne røge lækkerierne derhjemme.

I udsendelsen, der blev vist sendt lørdag den 15. december, bar de unge fra Arctic Street Food varerne ind i studiet - og værten, Timm Vladimir, gav en hurtig instruktion. Det var i øvrigt også Arctic Street Food, der stod for traktementet ved den traditionsrige efterfest.

11. december 2018

Avataq søsat

Royal Greenlands største trawler

Avataq i havnen i Bilbao. Foto: RG
Den grønlandske nationalsang Nunarput utoqqarsuanngoravit gjaldede over højttalerne på det spanske værft Astilleros de Muruetai, Bilbao den 23. november, da man søsatte den anden af Royal Greenlands to nye trawlere, Avataq.

Royal Greenlands hidtil nyeste på stammen har en længde på 82,30 meter og er 18 meter bred. Trawleren bliver dermed det største skib i Royal Greenlands trawlerflåde, får en lastkapacitet på 2.850 kubikmeter. Trawleren, der skal erstatte trawleren Qaqqatsiaq, bliver et kombinationstrawler til fangst af både rejer og hellefisk, får plads til en besætning på cirka 30 personer og skal sejle i de grønlandske farvande og Barentshavet.

- Jeg så skibet imens den endnu stod på værft, og det var et fantastisk syn, fordi det er så stort, siger driftschef i Royal Greenlands trawlerafdeling, Johan Berthelsen, og han fortsætter:

 - Byggeriet af begge trawlere, Avataq og Sisimiut er godt i gang. Det rå ydre i begge skibe er nu færdigbygget, så nu skal de topmoderne fabrikker og det øvrige indvendige inventar installeres. Det er planen, at Avataq skal i drift ultimo 2019.

Den anden af de to nye trawlere, Sisimiut, blev søsat i maj 2018 og forventes at komme i drift i maj 2019.

Gang i ny mine

Hudson i produktion

Det hvide er ikke sne, men anorthosit. Foto: Hudson
Efter flere års anlægsarbejder er Hudson Greenland nu gået i gang med produktionen i Grønlands nye mine ved White Mountain nær Kangerlussuaq. Minen producerer anorthosit, der blandt andet bruges i glasfiber, maling og CO2-neutralt cement.

Hudson Greenland oplyser, at det første sprængte anorthosit malm er kørt fra minen til procesanlægget.

I Naalakkersuisut er der stor glæde over, at Grønland efter mange års satsning på råstofbranchen nu har to aktive miner.

- Det har stor betydning, at Grønland nu er en minenation med to aktivt producerende miner. Rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat og nu altså også anorthosit-minen ved Kangerlussuaq. En fordobling af aktive miner i Grønland vil på sigt betyde både flere arbejdspladser og flere råstofindtægter til landskassen. Produktionsstarten i Kangerlussuaq skal derfor betragtes som en vigtig milepæl, siger Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen.

Engelsk via Skype

Bygdebørn bliver bedre til engelsk

- How do you do, Granny, siger eleverne i bygden
Sarfannguit. Foto: Qeqqata Kommunia
Eleverne i bygden Sarfannguit nær Sisimiut er netop begyndt med fjernundervisnings-værktøjet The Granny Cloud, hvor man via Skype og elevernes Ipads lærer engelsk ved at tale med engelsktalende lærere fra andre lande.

De andre bygder i kommunen er også begyndt - og resultaterne er gode, viser de første tests.

I Qeqqata Kommunia begyder undervisningen i engelsk i 1. klasse, men da man mangler engelsklærere, har man indarbejdet The Granny Cloud som en del af undervisningsmetoden i Qeqqata Kommunias bygder.

The Granny Cloud begyndte i Atammik og er nu spredt ud til flere af Qeqqata Kommunias bygder, hvor det blandt andet bruges flittigt i Napasoq. I Sarfannguit begyndte man i fredags, hvor 11 elever fra 4. klasse og op hver fredag i en halv time taler engelsk med lærere fra Canada eller USA.

-Vi håber også, eleverne her får gavn af det, nu snakkes der i hvert fald mere engelsk, siger skoleder i Sarfannguit, Anna Lise Kreutzmann.

The Granny Cloud er en organisation baseret på frivillige engelsklærere til børn med begrænsede uddannelsesressourcer og koordineres fra Indien.

Forskningshub på vej

På finansloven

Professor Minik Rosing er idemanden bag
 det arktiske forskningshub i Grønland.
Regeringen har afsat tre millioner kroner i finansloven for næste år til at etablere et forskningshub, der skal koordinere og styrke den arktiske forskning i Grønland.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers havde gerne set en større bevilling, men idemanden bag projektet, professor Minik Rosing, er godt tilfreds:

- Det er betryggende at høre, at der i første omgang ikke er tale om flere penge. Det er nemlig vigtigt, at hubben vokser organisk, i takt med at behovet og interessen for at bruge hubben stiger. Det er bedre, end at man bygger en masse op først, siger professoren til den grønlandske radioavis.

Ordene faldt i forbindelse med den danske polarforskerdag, der i år var arrangeret af AAU Arctic og foregik i København den 6. december.

6. december 2018

Spændende energiprojekter

ABN besøgte Nukissiorfiit

Teknisk direktør Mogens Nielsen
fortæller om grønlandske energiprojekter.
Det grønlandske energi- og forsyningsselskab Nukissiorfiit har en vision om at forsyne Grønland med vand og energi uden brug af fossile brændstoffer. Det kunne medlemmerne af Arctic Business Network høre mere om, da netværket onsdag havde inviteret til medlemsmøde hos Nukissiorfiit.

Teknisk direktør Mogens Nielsen fortalte om virksomheden og især om de to nye grønlandske energiprojekter.

I bygden Igaliku i Sydgrønland har man opstillet både solpaneler og vindturbiner. Planen er, at Igaliku om sommeren hovedsagelig skal forsynes med el fra solpaneler og vindkraft. Sol og vindkraft er ikke stabile, så en batteribank skal sikre en jævn forsyning over døgnet.

I Sisimiut er Nukissiorfiit netop blevet færdig med at opstille to vindmøller, der skal fungere som et testcenter for vindmølleenergi i Grønland.

Herudover er man i gang med at anlægge et helt nyt forsyningsanlæg i bygden Qeqertat nær Qaanaq, hvor der de seneste år har været et omfattende fiskeri. Det er planen, at elværk, olietankanlæg og teleforbindelser skal være klar i 2019 og i 2020 kommer så også vandforsyning. Det er et udfordrende projekt både på grund af logistikken og den korte anlægssæson godt 1200 km nord for polarcirklen.

Desuden arbejder Nukissiorfiit på at undersøge mulighederne for at anlægge en række mindre vandkraftværker til at forsyne bygderne Qeqertarsuatsiaat, Qassiarsuk, Atammik, Arsuk, Ittoqqortoormiit, Kulusuk, Narsaq Kujalleq (Narsamijit) , Kapisillit, Kangerlussuaq, Oqaartsut samt  Isortoq,
Nogle af ABN-medlemmerne under besøget hos Nukissiorfiit,
der naturligvis har den grønlandske julestjerne tændt i mødelokalet.

29. november 2018

Islandsk flyfusion aflyst

WOW air bliver ikke overtaget af Icelandair

Icelandair opgiver at købe WOW air.
Icelandairs køb af WOW-air er aflyst. Det meddeler branchesitet Check-in torsdag formiddag.

Købet af WOW air kunne have skabt en nordatlantisk flygigant, men købsaftalen vil ikke blive effektueret.

- Icelandairs planlagte overtagelse af WOW air vil ikke blive gennemført. Bestyrelsen og ledelsen i begge selskaber har seriøst arbejdet med dette projekt. Det er virkelig skuffende. Vi vil gerne takke WOW airs ledelse for et godt samarbejde gennem de seneste uger, og vi ønsker alt det bedste til ejere og medarbejdere hos WOW air, siger Icelandairs koncernchef Nils Bogason i en pressemeddelelse.

Den aflyste handel skaber store problemer for WOW air, der er fanget i en alvorlig likviditetskrise. Tidligere på ugen måtte selskabet sende fire ud af 20 fly tilbage til leasingselskaberne, og selskabet står aktuelt og mangler minimum 165 millioner kroner, skriver Check-in.

WOW air, der er etableret i 2011, har slået sig op på billige billetter mellem Island og det nordamerikanske kontinent.

Diabetescenter på vej

Muligt mammutbyggeri i Nuuk

Det bliver ikke første gang, at det grønlandske
sundhedsvæsen får fondsstøtte. I 2010 bevilgede
A.P. Møller-fonden 140 millioner kroner
til skadestuen i Nuuk.
Nu er der muligvis endnu et storbyggeri på vej til Nuuk. Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fonden har netop godkendt et visionsoplæg, der skal føre til en styrket diabetes- og livsstilsindsats i Grønland. Kernen i projektet er etablering af Steno Diabetes Center Grønland – et nyt stort videns- og kraftcenter, der skal arbejde for hele Grønland ud fra en placering i Nuuk.

Når en implementeringsplan (drejebog) er udarbejdet, skal denne godkendes af både Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fonden, hvilket forventes at ske i 2020. Herefter træffer Novo Nordisk Fondens bestyrelse endelig beslutning om en bevilling til at styrke diabetes- og livsstilsindsatsen i Grønland.

Naalakkersuisoq for sundhed, Martha Abelsen siger, at visionsoplægget vil  betyde et stort løft for diabetes- og livsstilsområdet:

- Det vil først og fremmest vil komme borgerne til gode, men kan også medføre en væsentlig styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse, siger Martha Abelsen.

-Det har været vigtigt for Naalakkersuisut, at hele landet er omfattet af planerne, således at alle borgere med behov får et sundhedstilbud af høj kvalitet. Vi forventer, at erfaringerne fra arbejdet med at udvikle og forbedre livsstilsområdet kan være med til at styrke andre områder i Det grønlandske Sundhedsvæsen.

Novo Nordisk Fonden de seneste år har støttet etablering af Steno Diabetes Centre i alle fem regioner i Danmark. Der er tale om investeringer i milliardklassen. Til det nye center i Nordjylland er der bevilget godt 700 millioner kroner - og centret ved Herlev Hospital, der åbner i 2020, er støttet med 2,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk Fonden er en gigant inden for diabetesforskning og behandling. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 16 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.

Havnebyggeri i Kangerlussuaq

VVM-godkendelse på plads

Havnebyggeriet føjer 15 km til vejnettet i Kangerlussuaq.
Havnen i Kangerlussuaq har længe været en udfordring for større skibe - og allerede i 2016 blev Qeqqata Kommunia og Naalakkersuisut enig om, at der skal opføres en ny havn cirka 10 km vest for den nuværende.

Projektet har været nogle år undervejs, men nu har Naalakkersuisut givet VVM-godkendelse til havnen og en vej fra det eksisterende vejnet ved Kellyville.

Vejen er 15 km lang og etableres som to tre meter brede vejbaner af grus med grøfter, som dimensioneres til en hastighed på 40 til 60 km/t. Vejforløbet etableres sandsynligvis med vigepladser på udvalgte steder. Der etableres eventuelt en eller flere rastepladser, hvorfra det er muligt for turister at besøge naturen.

Havnen etableres med en kaj på 60x60 meter samt to meget store fortøjningspæle, hvilket giver mulighed for, at store skibe kan ligge ved kaj, ligesom det vil være muligt, at to skibe kan ligge ved kaj samtidigt.

Der er seks ugers klageret på VVM-godkendelsen, og den endelige godkendelse kan derfor først foreligge til januar.

VVM-godkendelsen kan ses her.

250 til julegudstjeneste

Flytning af gudstjeneste en succes

Suppen til kirkekaffen blev leveret af Arctid Street Food.
Det Grønlandske Hus i Aalborg havde i år taget initiativ til, at den årlige julegudstjeneste for det grønlandske miljø i Nordjylland blev flyttet fra Hans Egedes Kirke i Aalborgs sydøstlige udkant til domkirken Budolfi.

Flytningen blev en succes. 250 deltagere havde lørdag eftermiddag fundet vej til domkirken, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste år.

Efter gudstjenesten var der kaffe og suppe i Folkekirkens hus. Det blev lidt af en udfordring, da der kun er 150 stole i husets store sal, men alle var i julehumør, så det gik endda.

26. november 2018

Fornem pris til udsatte børn

Foreningen Grønlandske Børn modtager Kronprinsparrets Sociale Pris 2018

Foreningen Grønlandske Børn får
 Kronprinsparrets Sociale Pris 2018. Foto: FGB
Kronprinsparrets Sociale Pris gik i år til Foreningen Grønlandske Børn. Prisen blev lørdag overrakt af Kronprins Frederik ved et stort TV-transmitteret show i Musikkens Hus i Aalborg.

Tidligere behandlede Foreningen Grønlandske Børn tuberkuloseramte børn, men har i dag fokus på, at, at grønlandske børn kan få en tryg barndom, at de får en uddannelse og at de bliver hørt.

- Foreningen Grønlandske Børn er en organisation, der udvikler sig med tiden. Altid har de øje for de udfordringer, der er aktuelle og relevante i det grønlandske samfund og det danske – og altid med respekt, nysgerrighed og forståelse for de problemstillinger, de arbejder med. De ser potentialet hos børn og unge – og de understøtter dem i at udvikle sig til hele mennesker, så de har den bedste mulighed for at opfylde deres fulde potentiale, lød det i begrundelsen for prisen.

Kronprinsparrets Kulturpris 2018 gik til forfatteren Kim Leine, der har skrevet flere romaner om Grønland.

Arktisk vokseværk

Nuuk runder 18.000 indbyggere

Nuuk har vokseværk, men man kan stadig nyde lilleby-idyl
 mange steder, for eksempel i Myggedalen
.
Grønlands hovedstad vokser, og det går hurtigt. På kun tre år er indbyggertallet vokset med seks procent, og forleden rundede byen de 18.000 indbyggere.

- Det er dejligt at se den positive vækst i hovedstaden. Vi skal skabe en god fremtid for Nuuk og udvikle den sammen. Jeg byder alle nye borgere velkommen i vores fantastiske by. Flere borgere vælger Nuuk, og hvor er det dejligt at se,  at de er glade for vores by, siger borgmester Asii Chemnitz Narup.

Byen fejrer væksten med en fotokonkurrence. Den kan man læse meget mere om på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside. 

Bound for Antarktis

På langfart sydpå

Mary Arctica på Sydpolen i 2015. Foto: RAL
Royal Arctic Lines Mary Arctica sætter i begyndelsen af december kursen mod den norske forskningsstation Troll på Sydpolen.

Skibet ligger i øjeblikket i Aalborg og er ved at laste udstyr og materiel, der skal holde forskningstationen gående i det kommende år. Selve losningen på Sydpolen foregår ved iskanten - og godset skal så transporteres over isen de 235 km ind til Troll.

Royal Arctic Line har i en årrække hjulpet med forsyningerne til Sydpolen.

- Det passer godt ind i grønlandstrafikken, hvor godsmængderne er mindre i vinterhalvåret. Opgaven på Antarktis er vi stolte over at udføre og en opgave, som passer til os og vores erfaring, fortæller senior director Anders Bay Larsen fra Royal Arctic Line.

23. november 2018

Symposium om arktisk byggeri

Nye laboratorier styrker den arktiske forskning

Kronprins Frederik åbner arktiske laboratorier.
Kronprins Frederik viser endnu en gang sin store interesse for Grønland og Arktis, når han den 28. november åbner to nye laboratorier på DTU. De nye laboratorier skal gå i dybden med teknisk geologi, geoteknik og udvikling af bæredygtige byggematerialer. Laboratorierne vil danne grundlag for analyser og forskning, der kan tage de udfordringer op, som klimaforandringer og pres på jordens ressourcer stiller til byggeri og anlæg over hele verden.

I forbindelse med åbningen arrangeres der et symposium om arktisk teknologi. Symposiet byder på en lang række indlæg fra en række skandinaviske forskere. Der er også indlæg fra fra Artek-medarbejderne Tove Lading, der vil give et historisk rids over det arktiske bygge før og nu, et indlæg af Thomas Ingeman-Nielsen, der vil fortælle om byggeri på permafrost samt Martin Kotol om arktisk indeklima.

Fra Grønland medvirker også museumsinspektør Inge Bisgaard fra det grønlandske nationalmuseum, og til afslutning vil lektor Pernille Erland Jensen, DTU Byg, fortælle om uddannelserne i Arktisk Teknologi .

Selve åbningen af laboratorierne foretages af Kronprins Frederik. Der bliver også grønlandsk underholdning med Nive Nielsen and the Deer Children og blandt andet en tale af Malik Berthelsen, der er borgmester i ARTEKs hjemkommune, Qeqqata Kommunia.

Læs mere om symposiet om arktisk teknologi.

Selvstændighed på dagsorden

Programmet for Future Greenland 2019

Der er altid stor interesse for Future Greenland.
Grønlands Erhverv har netop offentliggort programmet for næste års Future Greenland-konference, der har den grønlandske selvstændighedsproces som tema.

På konferencen bliver der blandt andet lejlighed til at høre både danske og grønlandske politikere på højt plan.

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq vil fortælle om forfatningskommissionens opgaver, og Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger vil holde et oplæg om uddannelse som nøglen til selvstændighed. Desuden vil der blive et oplæg fra formanden for IA. Hvem det bliver, vides endnu ikke, da partiet som bekendt er midt i en proces med at finde ny formand.

Fra den danske politiske front bliver der indlæg af formanden for Socialdemokratiet Mette Frederiksen og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard.

Udover politikerne byder konferencen på en perlerække af ekspertindlæg, der skal belyse udfordringerne og mulighederne for et muligt selvstændigt Grønland, ligesom der i lighed med tidligere år også bliver sideevents og forud for konferencen en særlig B-to-B-event.

Future Greenland holdes hvert andet år i Nuuk, og er et de væsentligste fora for udviklingen af det grønlandske samfund og erhvervsliv.

Årets konference foregår i Nuuk i dagene 14. til 15. maj. Traditionen tro kædes konferencens mange elementer sammen af journalisten og forfatteren Martin Breum. I lighed med tidligere år bruger Sermersooq Business Council også konferencen til at afsløre vinderen af årets pitch-konkurrence.

Programmet findes på konferencens hjemmeside.

Nærmere ny mine

Ilmenit-ansøgning på vej

Ilmenit-forekomsten ved Dundas ligger direkte
 i jordoverfladen. Foto: Bluejay
Bluejay Mining, der arbejder på at begynde en udvinding af Ilmenit ved Dundas nær Qaanaq i Nordvestgrønland, har nu afsluttet tre års feltstudier, der skal indgå i en VVM-redegørelse,  og er nu ved at forberede den endelige ansøgning om en udvindingstilladelse, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi er nu i det afsluttende stade af ansøgningsprocessen. Gennem arbejdet har vi fået en meget bedre forstålse af Dundas-forekomsten, siger Bluejay Minings CEO Roderick McIllree.

- Feltsæsonen er slut for i år, men vi fortsætter arbejdet arbejdet med blandt andet de sociale virkninger af det kommende projekt. Dette arbejde vil være slut inden nytår, forklarer direktøren.

Roderick McIllree forventer, at selskabets feasibility-studies bliver færdig til næste år, hvorefter man kan indgive den endelige ansøgning om udvinding af den attraktive forekomst, der af selskabet betegnes som verdensklasse.

Ilmenit er verdens vigtigste titaniummalm. Titanium bruges ud over til fremstilling af maling, papir og plast også ved fremstilling af legeringer, der er meget stærke og samtidig meget lette. Forekomsten ved Dundas ligger i overfladen, og udvindingen kan ske ganske enkelt ved at grave mineralet om med en bulldozer.

21. november 2018

Udfordrende beliggenhed

Iværksætterpris til Qooqqut Nuan

Restauranten Qooqqut Nuan i Godthåbsfjorden.
 Foto: Qooqqut Nuan
Grønlandsbanken har netop uddelt årets iværksætterpris - og den gik til Mads Bek og hans restuarant Qooqqut Nuan i den nedlagte bygd i godthåbsfjorden 50 kilometer fra Nuuk.

- Mads Bek tildeles Erhvervsfondens Iværksætterpris 2018, fordi han som iværksætter ved stor vilje og ihærdighed gennem de seneste år har formået at etablere og drive en restaurant beliggende 50 km inde i Godthåbfjorden. Et populært sted hvor der er fokus på at give gæsterne en 1. klasses oplevelse, sagde formanden for Grønlandsbankens Erhvervsfond Kristian Lennert i forbindelse med prisoverrækkelsen.

- Med Qooqqut Nuan er det lykkedes Mads Bek at udvikle en lokal mulighed og skabe et udflugtsmål, der tiltrækker både sejlere og turister. Konceptet er gradvist blevet udviklet i takt med, at det økonomiske grundlag har gjort det muligt. Der tilbydes en bred vifte af oplevelser, både når det handler om gastronomi og fusionskøkken, tilbud om tilberedning af gæsternes egen fangst samt overnatning i de nybyggede hytter.

 - At drive en forretning på de særlige vilkår, hvor der ud over afhængighed af ’vind og vejr’ tillige skal sikres forsyning af el, vand og adgangsforhold i form af gode anløbs- og ankerpladser, kræver noget helt specielt. Det synes vi er en bedrift, som kræver engagement og vedholdenhed - egenskaber som Mads Bek netop har vist at besidde med Qooqqut Nuan.

Mads Bek er i sin tid udlært som kok på hotellet i Qooqqut, der brændte i 1992. Med den nye restaurant Qooqqut Nuan har han dækket et stort savn blandt nuummiut, der hver sommer valfarter til bygden, der er et populært udflugtsmål for indbyggerne i den grønlandske hovedstad.

Nordatlantisk samarbejde

Arktisk rehabiliteringsprojekt mellem Aalborg, Torshavn og Nuuk 

Parterne mødes i disse dage i Tórshavn. Foto:Wikipedia
Aalborg kommune,Tórshavnar Kommuna og Kommuneqarfik Sermersooq indleder nu et samarbejde om såkaldt rehabilitering. Det sker for en treårig periode med den Arctic Consensus som projektleder.

Rehabilitering betyder, at en borger, der modtager hjemmehjælp kan få hjælp til at blive mere selvstændig i hverdagen, og måske helt kan undvære hjemmepleje. Projektet skal ses i lyset af, at alle tre lande de kommende år vil opleve store demografiske udfordringer i takt med, at befolkningen bliver ældre og man er blevet bedre til at behandle kroniske sygdomme, hvilket gør behovet for hjælp fra det offentlige til ældre større.

En del af formålet med samarbejdet er at øge selvstændighed, selvhjulpenhed og livskvalitet for den enkelte borger. En anden del er at vidensdele erfaringer inden for rehabiliteringsmetoder på tværs af de tre nordiske lande, samt profilere det nordiske samarbejde.

Parterne er i disse dage samlet i Tórshavn. Foruden etableringen af et arktisk rehabiliteringsnetværk består programmet blandt andet af seminar og workshops om rehabilitering i Arktis/Norden, institutionsbesøg og styregruppemøder før og efter.

- Det er en fornøjelse og ære at arbejde med så dedikerede ressourcer til gavn for den fremtidige indsats indenfor nordisk-arktisk rehabilitering. Vi skaber et vigtigt fundament som det fremtidige samarbejde kan bygge videre på, siger direktør i Arctic Consensus, Lise-Lotte Terp.

 Etablering af Arktisk Rehabiliteringsnetværk er støttet af Nordregio, Nordisk Ministerråd.

Det tavse demokrati

Konference om ytringsfrihed i Grønland

Den store offentlige sektor i Grønland kan være en udfor-
dring for ytringsfriheden, mener Transparancy Greenland
.
Det tavse demokrati er titlen på en konference, som finder sted tirsdag den 27. november i Nuuk.

Bag konferencen står Transparancy Greenland, der vil sætte fokus på de konsekvenser, det kan have for et samfund, når medierne ikke kan få eksperter i tale.

Desuden vil organisationen sætte fokus på de udfordringer, det giver, når den offentlige sektor er så stor, som tilfældet er i Grønland. En netop offentliggjort undersøgelse fra Grønlands Statistik viser, at der i 2017 var 10.536 beskæftigede i den offentlige sektor i Grønland.

Med konferencen ønsker Transparancy Greenland at skabe en kultur, hvor folk er villige til at bruge deres ytringsfrihed, hedder det i indbydelsen.

Ingen besparelser

Årsmøde i AAU Arctic

Anne Merrild Hansen kunne se tilbage på et
 godt år for AAU Arctic.
Det var en glad Anne Merrild Hansen, der fredag kunne byde velkommen til årsmødet i AAU Arctic, der er Aalborg Universitets afdeling for arktisk forskning.

- Selv om der er varslet store besparelser på universitetet, er det ledelsens opfattelse, at AAU Arctic er en vigtig strategisk satsning, så de varslede besparelser kommer ikke til at gå ud over AAU Arctic, beroligede Anne Merrild Hansen, der er leder af AAU Arctic, da hun bød velkommen til årsmødet.

Hansen kunne se tilbage på et år, hvor der er sat mange projekter i søen, og hvor der også er nået spændende resultater.

Vi har i år udklækket en ph.d., men har 10 yderligere ph.d-projekter undervejs, fortalte Anne Merrild Hansen.

Årsmødet samlede en stor del af de cirka 50 forskere, der er tilknyttet AAU Arctic. De kunne blandt andet høre om det seneste årsmøde i UArctic, der er et samarbejde mellem en række arktiske universiteter.

Desuden fortalte forbindelsesofficer Bettina Ovgaard fra Arktisk Kommando om forsvarets muligheder for at støtte forskning i Grønland med transport og logistik.

16. november 2018

Inatsisartut vedtager lufthavnspakken

Så er planerne airborne

Sådan kommer lufthavnen i Nuuk til at se ud.
Foto: Kalaallit Airports
Inatsisartut vedtog torsdag den grønlandske lufthavnspakke, der betyder, at lufthavnene i Nuuk og Ilulissat skal udbygges til 2200 meter og der skal bygges en helt ny lufthavn i Qaqortoq på 1500 meter,

Det skete med 18 stemmer for, 9 imod og 2 undlod at stemme. For stemte Siumut, Demokraterne, Atassut og Nunatta Qitornai.

Det er fortsat uklart, hvad der skal ske med lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsarsuaq, der derfor går en usikker fremtid i møde. Der er nedsat arbejdsgrupper med medlemmer fra Selvstyret og kommunerne, der skal se på det spørgsmål.

Med vedtagelsen af lufthavnspakken er der nu åbnet op for, at den danske stat kan overtage en tredjedel af anlægsselskabet Kalaallit Airports formedelst 700 millioner kroner. Staten har dermed sikret sig vetoret mod eventuelle uønskede udenlandske investorer.

14. november 2018

Vækst

Pæne konjunkturtal

Fuld fart på den grønlandske økonomi.
Den grønlandske økonomi buldrer frem med sorte tal over næsten hele linien. Det fremgår af Grønlands Statistiks konjunkturstatistik, der netop er offentliggjort.

Statistikken viser blandt andet, at de afregnede indkomstskatter er steget med 19,5 procent i forhold til samme tid sidste år. Det går også godt med med detailhandelens omsætning, der er steget med 2,7 procent.

Også godsmængderne til og fra Grønland siger lidt om en økonomi i fremgang. Godsmængderne i tredje kvartal til Grønland er steget med 8,3 procent, hvorimod det ikke ser så godt ud med godsmængderne ud af Grønland, hvor der er et fald på 5,1 procent.

Det ser også ud til, at grønlænderne har lyst til at lade pengene arbejde i stedet for at lægge dem på kistebunden. Bankernes udlån er steget med 12,8 procent mod et fald i indlån på 1,3 procent.

Læs hele konjunkturstatistikken.

Fisk for børn

TV gør børn klogere på fisk

TV-programmerne tager udgangspunkt i en
 kogebog for børn, der blev udgivet sidste år.
Nu skal grønlandske børn blive bedre til at spise fisk. Det er baggrunden for et samarbejde mellem Royal Greenland, Departementet for Sundhed og KNR,om at producere fem tv-udsendelser for børn om fisk og kunsten at lave lækre fiskeretter.

Udsendelserne tager udgangspunkt i kogebogen Aalisa – Igasa – Nerisa – Børnenes egne fiskeopskrifter, som blev udgivet af Departementet for Sundhed i 2017.

Udsendelserne tilrettelægges i tæt samarbejde med KNRs Wowow redaktion. Maria Motzfeldt bliver vært for programmet, sammen med de børn, hun inviterer med i studiet. Der vil de introducere seerne for forskellige typer fisk og vise, hvor nemt og sjovt det er at tilberede de lækreste fiskeretter.

Undervejs vil seerne blive klogere på sundhed, madlavning, fiskeri og på den historie og kultur, som knytter sig til fisk.

Kogebogen Aalisa – Igasa – Nerisa kan downloades her.

Politiet arrangerer fællesspisning

Ordensmagten byder på isbjørn i Kangerlussuaq

En isbjørn skudt af politiet bliver nu
til fællesspisning i Kangerlussuaq.
Grønlands Politi arrangerer en fællesspisning af de mere usædvanlige, som det fremgår af en meddelelse fra ordensmagten udsendt tirsdag aften:

 "Grønlands Politi har med lokalt samarbejde, herunder med hjælp fra Hotel Kangerlussuaq, stablet et spisningsarrangement på benene for borgerne i Kangerlussuaq. Kødet stammer fra den isbjørn, som den 24. september 2018 blev skudt i nødværge af politiet. Isbjørnen blev skudt, da den var i umiddelbar nærhed af bygden og dermed til fare for borgerne.

Størstedelen af kødet fra isbjørnen bruges til arrangementet, mens andet er blevet foræret til den lokale børnehave. Arrangementet vil foregå d. 9. december fra klokken 13-17 og vil blive afholdt på Hotel Kangerlussuaq. Det er gratis at deltage."

12. november 2018

Storbrand i Iqaluit

Fødevarer må flyves ind

Storbrand ødelagde Iqaluits vinterforsyninger.
Foto: Iqaluit Fire Department
Hovedstaden i Nunavut, Iqaluit, der er en lukketvandsby, blev torsdag ramt af en katastrofe, da en storbrand ramte North West Companys NorthMart, der står for over halvdelen af vareforsyningen til den 8.000 indbyggere store by.

Branden ødelagde både supermatkedet og det tilhørende pakhus, der netop var fyldt op for vinteren. Det har skabt frygt for især forsyningen af fødevarer og medicin til Iqaluit i de kommende måneder.

North West Company meddeler til Nunatsiaq News, at selskabet øjeblikkeligt er gået i gang med at finde nye midlertidige lokaler i tillæg til de fire mindre døgnkiosker, selskabet driver i byen. Desuden har man indledt et samarbejde med konkurrenten Arctic Ventures, der driver byens andet store supermarked.

NorthMarth er Iqaluits største butik, der sælger alt fra dagligvarer, elektronik, tøj og medicin. Branden udløste umiddelbart en hamstringsbølge i Arctic Ventures noget mindre butik.

Befolkningen i Iqaluit frygter, at branden vil føre til højere fødevarepriser, men chefen for NorthMart, Alex Yeo, siger til CBS News, at selskabet lover, at priserne ikke vil stige, selv om man bliver nødt til at flyve forsyninger ind til Iqaluit.

Iqaulit var torsdag ramt af i alt seks brande. Politiet har anholdt og sigtet en mindreårig pige i forbindelse med branden.

For to måneder siden blev NorthMarth's butik i Happy Valley - Goose Bay ramt af en brand. Butikken blev hastigt genopbygget og åbnede igen 1. november.


Sponsoraftale forlænget

Penge til sportstøj

Grønlands Idrætsforbund scorer penge til sportstøj.
Royal Unibrew og Grønlands Idrætsforbund har indgået en ny tre-årig sponsor- og samarbejdsaftale.

De primære elementer i aftalen er uddelingen af de traditionsrige årlige Faxe Kondi legater, som tildeles Årets træner, Årets leder og Årets idrætsperson. Derudover fortsætter Faxe Kondi Puljen, som får tilført flere penge i den nye aftale. Faxe Kondi Puljen åbner mulighed for klubberne til at ansøge om penge til indkøb af klub- og sportstøj tre gange årligt via Grønlands Idrætsforbund.

- Vi er glade for aftalen, fordi den giver flere penge direkte til klubberne. Faxe Kondi Puljen er en fantastisk mulighed for alle klubberne til at få sponsoreret sportstøj, siger GIF-formanden Nuka Kleemann.

Aftalen mellem Faxe Kondi og GIF løber i 2019, 2020 og 2021.

Island, Færøerne og Grønland udveksler erfaringer

Vandkraften skal benyttes mere

Stort potentiale i vandkraft.
I sidste uge holdt Nukissiorfiit et temamøde om vandkraft. På mødet blev der udvekslet viden og erfaringer med samarbejdspartnere og nabolande

Temamødet skal ses som et væsentligt bidrag til at optimere anvendelsen af vandkraft både nu og i fremtiden i Grønland, skriver Nukissiorfik på sin hjemmeside.

I de kommende år skal vandkraft benyttes endnu mere end i dag. På temamødet drøfter Nukissiorfiits medarbejdere med ansvar for vandkraft mulighederne for udvikling og udvidelse af vandkraftforsyningen med eksterne samarbejdspartnere og forsyningsselskaber fra Færøerne og Island.

 Nukissiorfiit undersøger mulighederne for øget brug af vandkraft på tre hovedområder: Nye større vandkraftværker til byer uden vandkraftforsyning, udvidelse af eksisterende vandkraftværker og nye mindre vandkraftværker til forsyning af bygder

EU forsinker grønlandske droneregler

Nye droneregler lader vente på sig
Grønland venter på Danmark, der venter på EU, før
 der kan indøres nye droneregler.
Allerede sidste år vedtog Inatsisartut en anordning om ikraftsættelse af forskellige ændringslove til luftfartsloven. Anordningen indebærer blandt andet indførelsen af de droneregler, der blev indført i Danmark ved en lov om ændring af luftfartsloven i 2016.

 Efter anordningen vil disse droneregler dog først træde i kraft i Grønland efter Transport-, Bygnings- og Boligministeren træffer bestemmelse herom. Dette kan først ske, når der er udarbejdet en bekendtgørelse om droneflyvning i Grønland med hjemmel i ændringsloven. Dette er endnu ikke sket. Det skyldes, at de danske droneregler snart kan forventes ændret, som følge af kommende EU-regler på området. Disse vil få forrang for de regler, der gælder i Danmark. EU-reglerne forventes i 2019.

 Dermed er det mest hensigtsmæssigt at indføre det kommende regelsæt i Grønland i 2019, frem for det nuværende danske regelsæt, som står for at skulle udskiftes. Dette betyder at BL 9-4 fortsat vil være gældende for Grønland, indtil de nye regler kan træde i kraft – forventeligt i 2019,skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

7. november 2018

Årsmøde

Pitch af nye projektideer

Arktiske forskere holder årsmøde.
AAU samler sine arktiske forskere en gang om året. Det sker i år den 16. november kl. 12.00-16.30 på Aalborg Universitet på Rendsburggade 14, niveau 3, lokale 3.429.

På AAU Arctic årsmødet mødes forskere inden for det arktiske og deler erfaringer. I år er fokus på et styrket samarbejde i det arktiske forskningsmiljø, samt pitch af nye projektideer.

Leder af AAU Arctic, Anne Merrild Hansen ser frem til dagen:

- Der sker så meget indenfor den arktiske forskning i disse år. Aalborg Universitet har meget at byde på, så også hos os er det et forskningsfelt i vækst. På AAU Arctic årsmødet samles forskerne på tværs af fakulteter, og der er en summen af snak og grin om forskningsprojekter og nye ideer.

Andre emner på årsmødet vil være muligheder inden for forskningen i Arktis i form af forskellige platforme og forskningsprojekter. Inden for samarbejder er der fokus på arktiske aktiviteter som Hindsgavl-mødet, ISAAFFIK, The Arctic Gateway, Arctic Circle Assembly og samarbejde med Arktisk Kommando.

Forud for årsmødet afholder AAU Arctic desuden et Ph.d. Forum med erfaringsudveksling og dialog fra kl. 10.30- 12.00.

AAU Arctic er Aalborg Universitets tværgående platform for Arktis-relateret forskning. AAU Arctic har i øjeblikket tilknyttet omkring 50 forskere, der alle arbejder med det arktiske område i deres forskning.

Se det fulde program her.

Nye købmænd

KNI har succes med intern uddannelse

KNI uddanner nye købmænd.
12 købmandselever på KNI A/S´ interne uddannelse Niuertunngorniarneq fiksøndag den 4. november bevis på, at de har gennemført købmandsuddannelsen.

Holdet er det fjerde, som gennemfører, siden uddannelsen blev startet i 2015. Således er der nu i alt 48 som har gennemført Niuertunngorniarneq, uden at nogen er stoppet og alle har bestået eksamen, noterer KNI med tilfredshed i en pressemeddelelse.

Afgangseleverne fik både ros og formanende ord med på vejen fra KNIs administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen:

- En moderne KNI – hvor kunden er sat i centrum – med dygtige og kompetente medarbejdere. Det er det, som vi ønsker at skabe. Det er jer, som skal være med til at realisere denne vision. Det er jer, med jeres gode lederskab som skal gå foran jeres medarbejdere og bl.a. udnytte deres kompetencer på den rigtige måde og derigennem opnå bedre resultater. Det er jer, som skal være med til at skabe lysere fremtid for KNI.

Tilbagegang i syd

Befolkningsforskydninger

Færre indbyggere i både Kommune Kujalleq
 og i hele Grønland, men fremgang i Kommune Qeqertalik
 og i Kommuneqarfik Sermersooq..
Kommune Kujalleq er nu landets mindste kommune, meddeler Grønlands Statistik.

I årets 3. kvartal faldt folketallet i Kommune Kujalleq med 107 personer til i alt 6.466. Da folketallet i Kommune Qeqertalik samtidig steg med 51 blev Kommune Kujalleq for første gang den af landets kommuner der har lavest folketal. I Kommune Qeqertalik bor der nu 6.573 mennesker.

Kommuneqarfik Sermersooq fortsætter væksten og kunne i oktober notere sig for 22.949 indbyggere og er således meget tæt på at runde de 23.000.

1. oktober 2018 boede der 55.894 personer i Grønland. Det er 17 flere end 1. januar i år, og 5 færre end for et år siden.

Samarbejde mellem forskere, fiskere og fangere

Flot pris til Grønland

Glæde over miljøpris. Foto; NM/Johannes Johnsson
Naturressourcerådet i Attu vandt mandag Nordisk Råds miljøpris, fordi fangere og fiskere i Attu igennem rådet har, dokumenteret deres observationer af naturen og aktivt spillet ind med deres omfattende lokalviden ved blandt andet at foreslå nye forvaltningstiltag og bidrage til en række forskningsprojekter.

I begrundelsen for prisen hedder det blandt andet:

Fangere og fiskere i Attu-området i Vestgrønland har i en årrække deltaget i det lokale Naturressourceråd på forbilledlig vis. De har dokumenteret deres observationer af naturen og aktivt spillet ind med deres omfattende lokalviden ved blandt andet at foreslå nye forvaltningstiltag og bidrage til en række forskningsprojekter. 

 Naturressourcerådet i Attu blev etableret i 2014 og er et af 5 lignende råd, som er mest aktive i Grønland. Rådene opererer under det offentlige PISUNA-program (PISUNA er forkortelse af det grønlandske navn Piniakkanik sumiiffinni nalunaarsuineq (dansk: dokumentation og forvaltning af de levende ressourcer)), som blev etableret i 2009. 

Programmet har til formål at styrke involvering af borgerne i dokumentation og forvaltning af miljøet og de levende ressourcer på en lettilgængelig og innovativ måde. Naturressourcerådenes observationer i PISUNA demonstrerer, hvordan demokratisk borgerinddragelse fremmer viden om havmiljøet, styrker forvaltningen og øger lokalbefolkningens ansvar og ejerforhold til miljø og natur. Naturressourcerådene skaber et socialt fællesskab, som fremmer dialog og samarbejde mellem borgere, videnskab og forvaltning. Initiativet har allerede inspireret lignende projekter i blandt andet Finland og Rusland og vil kunne udbredes til mange andre lande og brancher, til havs og på land, både i og uden for Arktis, til fordel for natur og miljø

Det er anden gang Grønland vinder Nordisk Råds Miljøpris og at det sker som et resultat af målrettet samarbejde mellem den lokale viden og videnskaben vækker glæde såvel i Attu som i Nuuk.

 - Der er fantastisk at se et så konstruktivt samarbejde mellem fiskere og fangere og biologer, og det gør mig stolt af mit land. Det viser at vi har mulighederne for at for at udvikle innovative initiativer, som hele verden kan lære af”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemniz Narup.



2. november 2018

Succesfyldt møde med Island

In Cod They Trust

Deltagerne i delegationsrejsen til sagaøen Island.
Foto: Arctic Consensus
- Torsk er et nøgleprodukt i det islandske erhvervsliv, og det er spændende at se, hvordan man arbejder med at udnytte hele fisken i produktionen.

Det fortæller Arctic Business Networks netværksleder Helle Rathke Andersen, efter at hun forrige uge besøgte Island sammen med nogle af netværkets medlemmer. Det skete på en delegationsrejse, som ABN var medarrangør af.

Iceland Ocean Cluster arbejder intenst med at udnytte
 torskeressourcen til sidste bid. Foto: Arctic Consensus
De 19 deltagere i turen besøgte blandt andre Iceland Ocean Cluster, der er et netværk af 52 virksomheder, der gennem forskning, iværksætterstørre og andre aktiviteter satser på at styrke udnyttelsen af torskeressourcen. Man er kommet langt og bruger i dag cirka 80 procent af torsken. Netværket arbejder også på andre områder om bedre udnyttelse af ressourcerne, blandt andet fremstiller man tasker af gamle sejl.

Torsk er også et nøgleprodukt for den forskning og vidensudvikling, der foregår i Matis - en vidensinstitution, der samler forskning, universitetsuddannelse og samarbejde med erhvervslivet.

Delegationen besøgte den danskejede virksomhed Orbicon Arctic, hvor direktør Michael Mørch fra Nuuk gav et godt indblik i, hvordan det er at drive virksomhed i Island, når man kommer udefra. Det blev fremhævet, at Island har en god lovgivning vedrørende udenlandsk arbejdskraft, og at den islandske arbejdskraft er både veluddannet og nem at rekruttere. Blandt udfordringerne er sproget og den kendsgerning, at det islandske marked er meget relationsbaseret.

Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune var
vært ved en netværksmiddag. Her byder borgmester
 Asii Chemnitz Narup velkommen. Foto: Arctic Consensus
Island spiller en stor rolle i den nordatlantiske logistik - og det blev derfor også til besøg på havnen i Reykjavik, der er kæmpestor og placeret på flere forskellige lokationer i den islandske hovedstads periferi, ligesom man besøgte Royal Arctic Lines tætte samarbejdspartner, Eimskip.

- Det har været en spændende og lærerig tur. Delegationsrejser er en rigtig god anledning til at networke - og det gav også denne tur anledning til. Derudover var rejsen et spændende møde med en økonomi i rivende udvikling og et samfund fuld af optimisme og tro på fremtiden, fortæller Helle Rathke Andersen.

Ny olieforskning i Grønland

Kinesisk interesse

Kinesisk interesse for grønlandsk olieefterforskning
på Disko og Nuussuaq. Foto: Wikipedia
Flere kinesiske olieselskaber er interesseret i at begynde olieefterforskning i Grønland. Det skriver Danmarks Radio, efter at naalakkersuisut for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen besøgte Kina i forrige uge. Turen var et erhvervsfremstød, som skal være med tit at åbne det kinesiske marked op for forskellige grønlandske erhvervssektorer.

- De kinesiske selskaber har efterfølgende bedt om  møder for at høre nærmere, blandt andet om konkrete licenser, som Grønland planlægger at udbyde i 2021, siger departementschef Jørn Skov Nielsen til DR.

De kinesiske olieselskaber er China National Petroleum Corp og China National Offshore Oil Corp, der begge er statsejede.

Den kinesiske interesse kommer, efter at de grønlandske oliedrømme har været på vågeblusset siden oliepriserne faldt for snart ti år siden. Det har hidtil været vurderingen, at offshore olieudvinding i Arktis kræver en pris på mindst 100 dollars tønden. Den kinesiske interesse er dog rettet mod olieefterforskning på land på Disko og Nuussuaq-halvøen, hvor der formentlig vil være en lavere omkostningtærskel. Priserne på olie er steget den seneste tid og ligger nu på omkring 70 dollar tønden.

30. oktober 2018

Nye forretningsmuligheder

ABN hørte om droner

Netværksleder Anders Læsøe fortalte om
forretningsmuligheder i drone-teknologien. Foto: Asiaq
- Droner er meget mere end legetøj. Det er en forretningsmulighed.

Det fastslog Arctic Business Networks netværksleder Anders Læsøe, da netværket i torsdags havde inviteret til netværksmøde i Nuuk.

Læsøe forklarede, at droneteknologien har udviklet sig hurtigt gennem de seneste år. Dronerne er gået fra at være teknologisk nørderi til et strategisk værktøj, som brugt rigtigt og kundeorienteret giver virksomhederne helt nye forretningsmuligheder.

Anders Læsøe, der også arbejder i Asiaq, Grønlands Forundersøgelser,gennemgik en traditionel business case, hvor Asiaq analyserer tre alternativer op mod hinanden: klassisk GPS til fods, normal fotoflyvning og drone fotoflyvning. Det var en omfattende analyse af målsætninger, fordele og ulemper, økonomi, følsomhedsanalyser, risici og graden af målopfyldelse.

Til sidst på mødet præsenterede Anders Læsøe de konkrete forretningsudviklingsmuligheder, som han ser på grønlandske marked netop nu.

Efter oplægget var der en livlig diskussion, hvor man debatterede emner som markedspotentialet og de regulatoriske rammer for forretningsmulighederne.

Det er planen, at Arctic Business Network på et senere tidspunkt vil invitere til et drone.erfamøde for alle interesserede.
Der var stor tilslutning til ABN-mødet om droneteknologien. Foto: Asiaq

Iværksætteruge

Hel uge med iværksætter-aktiviteter

Det kan betale sig at være god til at pitche. Her er det 
ægteparret Mette og Vilhelm Willumsen, der vandt året
s pitch-event ved Future Greenland 2017. 
Uge 46 - 12. til 18. november - er international iværksætteruge. Derfor inviterer Sermersooq Business Council til en hel række aktiviteter, der skal give iværksættere modet til at springe ud i det.

Arrangementet, der foregår i Nuuk, byder på en stribe workshops og foredrag, der alle vil give iværksætterne nye værktøjer. Blandt overskrifterne er "Robotter, innovation og iværksætteri", "Markedsfør din virksomhed" og "Innovation for unge".

En af dagene er viet til "Kunsten at pitche" - altså at præsentere sin virksomhedside på et par minutter, sådan som det for eksempel sker i TV-programmet "I løvens hule".

Det er gratis at deltage, og der er intet krav om tilmelding.

Læs programmet for Iværksætterugen i Nuuk.

Årets lufthavn

Alle tager en tørn

Årets grønlandske lufthavn i Sisimiut.
Mittarfeqarfiit - det grønlandske lufthavnsvæsen - kårer hvert år en af de grønlandske lufthavne som årets lufthavn. I år gik prisen til lufthavnen i Sisimiut.

Det skyldes blandt andet en helt ekstraordinær holdning til service, hvor også lufthavnschefen tager sin tørn ved bagagebåndet, forklarer direktør Marie Fleischer fra Mittarfeqarfiit.

 - Alle på lufthavnen tager aktivt del i lufthavnsdriften – også lufthavnschefen - hvad enten det er når der skal bæres kufferter, opretholde lufthavnsberedskabet eller når der skal ryddes op i terminalen efter vores kunder.

- Sisimiut Lufthavn udviser ekstraordinært økonomisk ansvarlighed, hvor ledelsen viser mod og handling – også selvom det ikke er populært. Som begrundelse er også, at Sisimiut Lufthavn er kendt for altid at hjælpe andre lufthavne, når der er behov, tilføjer Marie Fleischer.