18. maj 2018

Toppost til arktisk erhvervsmand

Flemming Knudsen ny formand for Hudson Resources

Flemming Knudsen, der er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, er netop blevet formand for bestyrelsen i Hudson Resources inc.

Det canadiske selskab ejer blandt andet Hudson Greenland A/S, der i løbet af i år begynder en udvinding af anorthosit nær Kangerlussuaq.

Det er en erfaren arktisk erhvervsmand, der nu sætter sig i formandsstolen. Udover at være formand for bestyrelsen i Hudson Greenland har Knudsen blandt andet været direktør for Royal Greenland (2007-11) og før dette fem år som direktør i Air Greenland. Flemming Knudsens erfaringer med råstofbranchen stammer fra halvfjerserne, hvor han var økonomidirektør i Sorte Engel-blyminen ved Uummannaq.

Flemming Knudsen erstatter John Hick som bestyrelsesformand i Hudson Resources inc.

17. maj 2018

Spændende dag for ABN-medlemmerne

Nordatlantisk samarbejde og en øl i solen

Ambassadør Hanne Fugl Eskjær fortæller
 om arbejdet i Arctic Economic Council.
Solen skinnede og København viste sig fra sin bedste side, da Arctic Business Network onsdag indtog hovedstaden.

En lille snes transatlantiske erhvervsfolk deltager i ABN's medlemsarrangement, der begyndte på Nordatlantens Brygge på Christianshavn. Det flot restaurerede pakhus byder på historisk vingesus. I sin var bygningen det fysiske centrum for handelen på Grønland og rummer i dag blandt andet de islandske, grønlandske og færøske repræsentationer i Danmark - og når man vil samarbejde i Nordatlanten, er huset ikke til at komme uden om.

En lille snes ABN-medlemmer deltager
 i medlemsarrangementet i København.
- Vi fik et godt indblik i de mødefaciliteter, som huset også byder på - og så fik vi gjort reklame for den samarbejdsaftale, som Arctic Business Network og Nordatlantens Erhvervsklub har haft i en del år. Aftalen giver ABN-medlemmerne mulighed for at deltage i erhvervsklubbens arrangementer, fortæller Helle Rathke Andersen fra ABN-sekretariatet.

ABN-medlemmerne fik et indblik i det færøske erhvervsliv på et møde med Sigmundur Ísfeld  fra den færøske repræsentation.

- Færøerne er inde i en god og spændende udvikling med mange muligheder og udfordringer, lød det fra Ísfeld.

Frokosten blev indtaget i selskab med den grønlandske repræsentationschef Lida Skifte Lennert, der efterfølgende fortalte om repræsentations arbejde med mange kontaktflader ikke mindst i international sammenhæng.

Nordatlantisk Brygge er en spændende,
gammel bygning med mange rustikke miljøer.
Senere på eftermiddagen gik turen til udenrigsministeriet, hvor Kongeriget Danmarks særlige ambassadør for arktiske anliggender, Hanne Fugl Eskjær fortalte om arbejdet i Nordisk Råd og fremhævede Arctic Economic Council, som et muligt indsatsområde for ABN.

- Vi har mulighed for tre pladser i rådet, men udnytter kun de to. I samarbejde med Departementet for Erhverv har vi overvejet muligheden for at en grønlandsk virksomhed får den sidste plads - og vi modtager gerne forslag, fortalte ambassadøren, der også kunne fortælle, at udenrigsministeriet arbejder på at få kortlagt vilkårene for investering og finansiering af tværgående samarbejder i Arktis.

- Det har været en rigtig spændende dag, hvor vi sandelig også har fået tid til at netværke med en øl i solen, lyder det fra en glad Helle Rathke Andersen, der har planlagt det store arrangement.

Torsdag fortsætter ABN's medlemsarrangement i København med blandt andet virksomhedsbesøg hos Grønlands Rejsebureau og møde med Folketingets Grønlandsudvalg og ikke mindst de to grønlandske folketingsmedlemmer Aleqa Hammond og Aaja Chemnitz Larsen.

Overskud i INI

Effektivt administrationsselskab

INI A/S satser på at være et
 effektivt bolig-administrationsselskab.
Mandag den 14. maj 2018 blev der holdt generalforsamling i INI A/S. På dagsordenen var blandt andet godkendelse af selskabets årsregnskab. Selskabets årsresultat blev et overskud på 3,2 millioner kroner efter skat. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Overskuddet overføres til 2018.

Boligafdelingerne er økonomisk uafhængige af INIs økonomi, hvorfor de ikke vil blive påvirket af overskuddet.

Selvstyret, som eneaktionær, har besluttet at genudpege Mads Barlach Christensen, som formand for bestyrelsen samt Kristian May og Line Frederiksen som bestyrelsesmedlemmer. Karin Bing Orkland udtræder af bestyrelsen mens de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, Michael R. Petersen og ArnâraK Z. Lennert fortsætter.

 INI A/S strategiske tiltag har udmøntet sig i et mere effektivt administrationsselskab. Det er fortsat selskabets hensigt at forfølge disse målsætninger om en mere effektiv og serviceorienteret organisation, til gavn for samfundet.

16. maj 2018

Kulturpris til Ilimanaq

Fornem restaurering

Fin pris til bygderestaurering. Foto: Jan Knudsen
Restaureringen af Poul Egedes Missionshus og et pakhus i bygden Ilimanaq nær Ilulissat har modtaget Europa-Kommissionens kulturarvspris - Europa Nostra-prisen 2018, meddeler Realdania By og Byg i en pressemeddelelse.

- Vores prisvindere er det levende bevis på, at vores kulturarv er langt mere end erindringen om vores fortid; det er nøglen til at forstå vores nutid og en ressource for vores fremtid, siger operasangeren Plácido Domingo, der er formand for Europa Nostra.

Realdania By & Byg købte i 2014 to fredede huse i Ilimanaq - missionæren og handelsmanden Poul Egedes hus og et nærtliggende pakhus begge fra 1700-tallet. Købet skete på baggrund af et årelangt samarbejde med Selvstyret i Grønland, Grønlands Nationalmuseum, den daværende Qaasuitsup Kommunia i dag Avannaata Kommunia og turismeorganisationen World of Greenland. Målet var at skabe udvikling i området gennem bevarelse af de unikke historiske huse.

Området er også på UNESCO-listen med verdensarv på grund af sin enestående natur- og kulturarv. Realdania støtter også opførelsen af Isfjordscentret i Ilulissat.

World of Greenland, der er et datterselskab af Grønlands Rejsebureau, har opført en række feriehytter ved de nu prisbelønnede huse - og Rejsebureauet tilbyder spændende ture med ophold i den lille nordgrønlandske bygd. Det kan man læse meget mere om på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.

Torskeprojekt udvides

Nytænkning i fiskeindustrien

Brøndbåden Maniitsoq på det første togt til Nuuk-området,
hvor der blev hentet 75 tons levende torsk.
Foto: Royal Greenland
Royal Greenland udvider nu sit Nuutaq Cod-projekt og begynder at modtage levende torsk fra Kapisillit og Ameralikfjorden ved Nuuk til produktionen i Maniitsoq. I løbet af nogle uger begynder man også at modtage torsk fra Sisimiut-området.

Gennem de seneste tre år har Royal Greenland arbejdet med nutaaq-torsk eller ny torsk. Inspireret af den boomende norske lakseindustri har koncernen udviklet et koncept, hvor torsk holdes i bur på åbent hav, inden de bliver sejlet ind til kysten, hvor de så bliver slagtet og forarbejdet, siger Royal Greenlands direktør Mikael Thinghuus til fagbladet Fødevarewatch.

- Måden, vi håndterer fisken på, er i høj grad inspireret af måden, man håndterer laks på. Den store forskel er, at laksen bliver opdrættet fra den er ganske lille og går i fangenskab hele livet, hvor vores torsk er vilde og går kun i fangenskab i en kort periode, forklarer Thinghuus.

Steen Sørensen, der er driftschef i Royal Greenland, forklarer. at årsagen til, at man nu udvider indhandlingen til både Nuuk- og Sisimiut-området er, at man på den måde kan forlænge torskesæsonen, så man begynder tidligere og slutter senere.

I 2017 indhandlede cirka 80 kutter-og jollefiskere i Manitsoq i alt omkring 6.000 tons levende torsk til Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq, hvor de holdes levende, lige indtil de slagtes og forarbejdes.

Brøndbåden ”Maniitsoq”, der kan laste cirka 85 tons levende torsk ad gangen, hentede lørdag den 12. maj de første levende torsk fra fiskernes flyttebure i Kapisillit - og Ameralik området. Cirka 75 tons blev det til.

15. maj 2018

Kangerlussuaq base for indlandsis-logistik

Stor tilfredshed med Mittarfeqarfiit

Amerikanske isflyvnings-specialister er
meget tilfredse med Kangerlussuaq.
Selv om det efterhånden er flere end 25 år siden, at USA forlod Kangerlussuaq, kan man stadig med mellemrum se amerikanske Hercules-fly med ski operere fra den gamle base.

Det er 109th Airlift Wing, der er specialister iat lande med de store fly på indlandsisen. Eskadrillen, der tilhører den amerikanske nationalguarde - et slags civilforsvar og hjemmeværn - har til opgave at støtte National Science Foundation, NSF, med at håndtere transport af gods og forskningspersonel til forskellige forskningsstationer inde på indlandsisen, blandt andet Summit, som er en del af NSF. De supporterer også den danske forskningsstation EastGrip.

Amerikanerne har nu indgået en fem-årig aftale med Mittarfeqarfiit om indkvartering og servicering i forbindelse med den amerikanske mission.

109th Airlift Wing har valgt Kangerlussuaq som deres fortrukne lufthavn at operere ud fra, dels på grund af den korte afstand til isen, men ikke mindst fordi Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq kan tilbyde dem en pakkeløsning med indkvartering og forskellige serviceopgaver.

- Det er glædeligt, at 109th Airlift Wing har sat pris på den service Mittarfeqarfiit yder i Kangerlussuaq, og at de på den baggrund har ønsket at udvide aftalen. Den femårige aftale betyder, at vi kan fortsætte det gode samarbejde, som ligger helt i tråd med det vi gerne vil, nemlig at arbejde for hele tiden at forbedre vores service og skabe mest værdi for kunder og samfund. Og at 109th Airlift Wing derudover engagerer sig meget i lokalsamfundet er kun positivt for alle i Kangerlussuaq, mener Jeppe Jensen, kommerciel direktør i Mittarfeqarfiit.

109th Airlift Wing har hjemmebase på Straton Air base, hvor de har i alt 12 stk. C130 Hercules med ski.

14. maj 2018

Nyt Naalakkersuisut

Navne på regeringsposterne

Nye folk på posterne i den grønlandske regeringssilo.
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen kunne fredag præsentere medlemmerne af den nye grønlandske regering, efter at Siumut har indgået en koalitionsaftale med Parti Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai.

- Formand for Naalakkersuisut, Natur og Miljø, Kim Kielsen (S)
- Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og næstformand for Naalakkersuisut, Simon Simonsen (S)
- Naalakkersuisoq for Finanser, Skatter, Pele Broberg (PN)
- Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie og Justitsvæsen, Anthon Frederiksen (PN)
- Naalakkersuisoq for Handel og Energi, Aqqalu Jerimiassen (A)
- Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Landbrug, Erik Jensen (S)
- Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Kultur, Vivian Motzfeldt (S)
- Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning, Doris J. Jensen (S)
- Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (NQ)

11. maj 2018

Bestyrelsesrokade

Medarbejdernes mand blev formand

Pilot i formandsstolen for Air Greenland.
Søren Lennert Mortensen meddelte i marts, at han ikke ønskede genvalg til bestyrelsen i Air Greenland - og derfor valgte bestyrelsen efter generalforsamling i det nationale grønlandske flyselskab en af de tre medarbejderrepræsentanter som ny formand.

Valget faldt på Henrik Maule Steinbacher, der til hverdag er pilot i Air Greenland. Det er ganske usædvanligt, at en medarbejderrepræsentant bliver valgt til bestyrelsesformand - og Steinbacher forventer da heller ikke at sidde længe i formandsstolen, fortæller han til flymediet Check-in.

Normalt udpeges formanden af det grønlandske selvstyre, men på grund af valget til Inatsisartut og den deraf følgende usikkerhed om regeringsdannelsen kunne det ikke lade sig gøre.

- Når selvstyret har fundet en ny repræsentant, vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, og så konstituerer bestyrelsen sig igen. Jeg forventer, at selvstyret kommer til at overtage formandsposten igen,” siger Henrik Maule Steinbacher.

Sådan ser bestyrelsen i Air Greenland ud indtil videre:
– Henrik Steinbacher (formand), medarbejderrepræsentant
– Claus Holstein (næstformand), udpeget af den danske stat
– Søren Lennert Mortensen, udpeget af Selvstyret
– Bodil Marie Damgaard, udpeget af Selvstyret
– Bjarne Eklund, udpeget af den danske stat
– Leif Rasmussen, udpeget af SAS – Jan Torberger, udpeget af SAS
– Claus Motzfeldt, medarbejderrepræsentant
– Sam Grønvold, medarbejderrepræsentant

Klar til turistsæsonen

Beredskabet fungerer

Slangerne rulles ud i fjeldet i frost og høj sol.
 Foto: Forsvaret.dk
Krydstogtsæsonen står for døren. Det er en af årsagerne til, at det grønlandske beredskab, politiet og Arktisk Kommando netop har gennemført det halvårlige øvelsesforløb, Tappik.

Det fandt sted i Nuuk og nærmeste omegn den 8. maj, hvor hovedbegivenheden var redning til søs. En båd med 21 turister havde sendt nødmelding efter at have ramt et skær og var begyndt at synke. Desuden trænede man andre øvelsesmomenter som kommunikation og indsættelse af brandmandskab i fjeldet.

Politiet havde indsat tre Sisak-kuttere, og Søværnet deltog med inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen. Desuden medvirkede brandvæsenet i Nuuk.

- Det er vigtig med disse øvelser, fordi vi har forskelligt grej. Det er vigtigt, at vi ved, hvad hver enhed kan bidrage med, når det skal gå stærkt, fortæller beredskabschef i Nuuk, Knud Pedersen.

Underskud i RAL

Bestyrelsesformand genvalgt

Vi skal ikke skabe overskud, siger Kuno Fencker.
Royal Arctic Line kom ud af 2017 med et underskud på 7,5 millioner. Det kom frem, da selskabet den 9. maj holdt generalforsamling på den nye Sikuki-havneterminal i Nuuk.

Resultatet betegnes som ikke-tilfredsstillende, omend indenfor det forventelige, når de særlige operationelle udfordringer tages med i betragtning oven i de store, men nødvendige forandringer, der er igangsat.

- Royal Arctic Line’s ambitioner er ikke at skabe store overskud, men har det mål, at skulle servicere samfundet bedst muligt, rettidigt udskifte forældet udstyr og gøre ting mere effektivt gennem nytænkning, og styre fremtidige udgifter forbundet med fragt og transport på en hensigtsmæssig måde, til gavn for samfundet som helhed, siger bestyrelsesformanden Kuno Fencker, der i øvrigt blev genvalgt på generalforsamlingen.

Bestyrelsen består ud over Fencker af Erik Jørgen Østergaard, Mai-Lill Ibsen, Tanja Nielsen og Amma Knudsen. Derudover blev medarbejderrepræsentanterne udskiftet efter 4 års virke. Således udtræder Finn Lindberg og Aningo Broberg og erstattes af Eydun Simonsen og Laust Vestergaard. Jens Peter Rosing Berthelsen opnåede genvalg.

Sidst der var et underskud i selskabet var i regnskabsåret 2014. Underskuddet dengagn var 14 millioner kroner.

Læs Royal Arctic Lines årsrapport.

9. maj 2018

Koalitionsaftale på plads

Ny grønlandsk regering på vej

Kim Kielsen fortsætter som formand for Naalakkersuisoq.
I sidste uge indgik formanden for Grønlands største parti, Siumut, Kim Kielsen aftale med de tre små partier Parti Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai om en ny grønlandsk regering efter valget til Inatsisartut den 24. april.

Regeringen sidder på 16 mandater, som er det smallest mulige flertal i Inatsisartut, hvor der er i alt 31 pladser. Den ny grønlandske regering hviler på en ganske omfangsrig koalitionsaftale med hele 350 punkter.

Aftalen slår blandt andet fast, at den ny regering vil fortsætte investeringerne i de nye lufthavne, men byder derudover på ønsker om udvikling af erhvervslivet og blandt andet en øget satsning på landbruget i Grønland. Samtidig varsles en stramning af reglerne for tilkaldt arbejdskraft.

Der er endnu ikke sat navne på medlemmerne af det kommende Naalakkersut. Det vil formentlig først ske i forbindelse med det første møde i Inatsisartut, der er planlagt til den 15. maj.
Hele koalitionsaftalen kan læse på Siumuts hjemmeside.

4. maj 2018

ABN indtager København

Besøg i magtens korridorer

ABN indtager København.
Der bliver både virksomhedsbesøg og lejlighed til at møde indflydelsesrige politikere, når Arctic Business Network inviterer medlemmerne til København i dagene 16. til 17. maj.

Det er lykkedes sekretariatet at få aftaler med en sand perlerække af oplægsholdere, blandt andre Kongeriet Danmarks arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær, generalkonsul i Toronto Niels Tanderup Kristensen, Folketingets Grønlandsudvalg, Naalakkersuisuts repræsentationschef i København Lida Skifte Lennert og mange andre.

Undervejs på den spændende tur, der blandt andet også byder på en frokost i Snapstinget, bliver deltagerne klædt på til den arktiske debat og hører alt om de arktiske strategier, erhvervsmulighederne og de seneste samfundstendenser.

Læs mere og se på programmet på Arctic Business Networks hjemmeside.

Frem med pisken

Vellykket konference

Thomas Ingemann-Nielsens budskab var
klart: Hold taletiden eller pisken kommer frem!
Thomas Ingemann-Nielsen fra Artek havde fundet hundepisken frem. da han tirsdag bød velkommen til konferencen Transportation Infrastructure Engineering in Cold Regions, der fandt sted i Sisimiuts kulturhus Taseralik.

Ingemann-Nielsen havde medbragt hundepisken for at gøre det klart for deltagerne, at programmets mange deadlines skulle overholdes.

Selve konferencen sluttede torsdag - blandt andet med et besøg på den kommunale havn i Sisimiut. Fredag og weekenden over fortsætter en god del af konferencedeltagerne i Kangerlussuaq, hvor de blandt andet ved selvsyn skal studere effekterne af den smeltende permafrost.

Flere biler i Grønland

Grønland på hjul

Toyotas RAV-4 er en populær model i Grønland.
Antallet af biler i Grønland er støt stigende, fortæller Grønlands Statistik.

Ved årsskiftet den 1. januar 2018 var der 4.580 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 1,6 procent eller 73 personbiler i forhold til året før. Bestanden af vare- og lastbiler udgjorde 1.519 registrerede køretøjer pr. 1. januar 2018. Dermed steg antallet af vare- og lastbiler med 11,9 pct. i forhold til året før.

Antallet af personbiler har været støt stigende hen over årene siden midten af halvfemserne, hvor imod antallet af lastbiler m.m. har ligget forholdsvist konstant.

For personbilernes vedkommende er der tale om både firmabiler og private biler. De 4.580 personbiler fordeler sig med 2.905 private personbiler og 1.675 erhvervsregistrerede personbiler.

30. april 2018

Fokus på arktisk infrastruktur

Internationale forskere diskuterer infrastruktur i Arktis

Forskerne skal også på studietur til Kangerlussuaq
for at se nærmere på effekterne af den smeltende permafrost.
Der er fokus på infrastrukturen i Grønland og resten af Arktis, når DTU fra 1.-3. maj gennemfører konferencen "Transportation Infrastructure Engineering in Cold Regions" i Sisimiut.

Her vil en række forskere debattere, hvordan forskningsbaserede løsninger kan bruges til at udvikle og planlægge velfungerende infrastruktur i Arktis.

-Infrastruktur er et emne, der ofte er oppe at vende i den grønlandske debat. Og med god grund: Velfungerende transportinfrastruktur er ekstremt vigtig for de isolerede arktiske kystsamfund. Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på de særlige udfordringer, der er forbundet med at bygge og drive infrastruktur i Arktis, siger lektor Thomas Ingeman-Nielsen fra DTU Byg.

Der er blandt andet fokus på den rolle, som permafrost spiller i forbindelse med planlægningen af nye lufthavne og vedligehold af eksisterende i Grønland. Det er et område, som Thomas Ingeman-Nielsens ved rigtigt meget om - og som han tidligere har fortalt om på et møde i Arctic Business Network.

Nielsen forsker i de konsekvenser, ændringer i permafrosten har for planlægningen af lufthavne og andre store anlæg i Grønland. Sammen med en kollega har han indsamlet geologiske data fra Kangerlussuaq, som er blevet samlet i en database. Databasen kan bruges som en solidt faktuelt udgangspunkt for at tage beslutninger om, hvordan lufthavnen skal drives og vedligeholdes i fremtiden.

Konferencen har godt tres deltagere. Med oplæg fra blandt andet USA, Canada, Norge, Finland samt Grønland og Danmark er de arktiske lande rigt repræsenteret blandt deltagerne. Selv om konferencen tager udgangspunkt i forskningsresultater, er det dog ikke kun forskere, der lægger vejen forbi. Også repræsentanter fra myndigheder og erhvervsliv i Grønland og Danmark giver deres bud på udfordringer og løsninger i forhold til planlægning af infrastrukturen i Arktis.

Uddannelse til grønlændere i Danmark

Målrettet 9-klasse

Uddannelse giver nye muligheder. Billedet stammer
 fra Qaqortoq, hvor bilen er blikfang for en cafe...
Nu tilbyder VUC & HF Nordjylland som noget nyt en særlig 9. klasses-uddannelse målrettet grønlændere i Danmark. Tilbuddet kaldes "Den grønlandske skole".

Tilbuddet er et 1-årigt forløb fra august 2018 til juni 2019, hvor man undervises i dansk som andetsprog, matematik, IT og samfundsfag på AVU Basis og G-niveau (svarende til 9. klasse og adgangsgivende til erhvervsuddannelser). Det suppleres med introducerende undervisning i blandt andet engelsk og naturfag samt FVU-tilbud (forberedende voksenuddannelse) i for eksempel dansk. FVU-tilbuddet er også åbent for andre grønlændere på uddannelse i Aalborg.

Skoletiden er fra mandag til fredag fra 8.00 til 13.25 (i alt 30 lektioner) i en fast klasse med højst 25 kursister. I tilknytning til skoledagen etableres en café med sociale aktiviteter og andre arrangementer i samarbejde med Det grønlandske Hus i Aalborg. Til tilbuddet er knyttet 1-2 studievejledere med særligt kendskab til de udfordringer, grønlandske kursister kan opleve både fagligt, socialt og kulturelt.

Desuden samarbejder vi med Det grønlandske Hus om økonomiske og sociale forhold. Der tilbydes både individuel og fælles vejledning i tilknytning til forløbet.

Man kan læse mere om "Den grønlandske skole" på VUC&HF Nordjyllands hjemmeside.

Penge i fisk

Også overskud i Polar Seafood

Det går godt for det grønlandske fiskeri.
Forleden kunne vi fortælle om overskud i Grønlands største fiskerivirksomhed, det selvstyreejede Royal Greenland, men også for de private aktører går det godt.

Polar Seafood har netop udsendt en regnskabsmeddelelse, hvor det fremgår, at Grønlands største privatejede virksomhed, Polar Seafod, også har medvind.

Nettoomsætningen i 2017 steg med 214 millioner kroner til godt 3.320 millioner kroner, og bruttoresultatet steg fra 912 millioner kroner i 2016 til lidt under en milliard kroner. Årets resultat før skat blev godt 257 millioner kroner. Koncernvirksomhedernes samlede egenkapital er nu cirka 1.477 millioner kroner.

Den gode omsætning batter godt i landskassen, skriver Polar Seafoods i en pressemeddelelse:

"Det samlede beløb fra A-skatter, AMA-bidrag, afgifter fra rejer, makrel og hellefisk samt kvoteafgifter og selskabsskatter blev på over 290 millioner kroner", hedder det i pressemeddelelsen, hvor bestyrelsesformand Henrik Leth glæder sig over resultaterne:

- Vi er en grønlandsk virksomhed, så vi er i sagens natur stolte over at bidrage til vores lands samlede økonomi. Vi opererer i en branche, hvor usikkerheden er stor, så vi skal glæde os over de resultater, det grønlandske fiskerierhverv skaber i disse år. Men al erfaring viser, at det hurtigt kan gå den anden vej, så derfor er det vigtigt, at erhvervet konsoliderer sig mest muligt i de gode tider, så vi har noget at stå imod med, hvis udviklingen vender, som vi så ofte har set gennem historien.

Guide til samarbejde

CSR-initiativ

Fokus på samarbejdet mellem
 virksomheder og folkeskole i Grønland.
CSR-Greenland har netop udgivet en guide til samarbejdet mellem virksomheder og folkeskolen i Grønland.

Projektet kaldes Qaqisa og skal motivere de ældste elever i folkeskolen til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolens afgangsprøve gennem et intensiveret samarbejde mellem skole og virksomheder. Samtidig skaber projektet mulighed for, at det omkringliggende samfund bliver en naturlig del af skolelivet.

Til projektet er der fremstillet en elektronisk guide med redskaber til skoler og erhvervslivet, som er lavet ud fra skolernes egne erfaringer. Den har til formål at knytte tættere bånd mellem folkeskolen og erhvervslivet. Guiden kan bruges af alle og er offentligt tilgængelig.

Den elektroniske guide er blevet til på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet ‘Virksomhederne ud i skolerne – skolerne ud i virksomhederne’, VIS-SIV.

Læs mere om projektet på CSR-Greenlands hjemmeside.

Lussinger til de store

Regeringskabale i Grønland

Spillet om de grønlandske regeringspladser er i gang.
Der var lussinger til de store partier, men endnu er intet afgjort i den grønlandske regeringskabale, skriver blogredaktøren i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende.

Af Jesper Hansen

Det blev til en solid vælgerlussing til de to største grønlandske partier, Siumut og Inuit Ataqatigiit, ved valget til det grønlandske parlament Inatsisartut tirsdag den 24. april.

Begge partier gik tilbage med omkring syv procentpoint, men det socialdemokratiske Siumut er fortsat Grønlands største parti med en fjerdedel af vælgerskaren bag sig. Det er derfor også den siddende formand for Naalakkersuisut, den grønlandske regering, Kim Kielsen, der får opgaven med at danne en ny regering.

Kielsen har lovet at tale med alle partier i forbindelse med regeringsdannelsen, men han har reelt to muligheder. Enten at fortsætte det nuværende samarbejde eller indlede et samarbejde sig mod de borgerlige grønlandske partier.

Kim Kielsens  nuværende regeringskoalition består foruden Siumut af  Inuit Ataqatigiit og det lille løsrivelsesparti Parti Naleraq med tidligere landsstyreformand Hans Enoksen i spidsen. Enoksen omtales ofte som "Bygdepartisanen" - ikke uden grund. Det lille parti står stærkt i bygderne og havde et godt valg.

Parti Naleraq får fire mandater mod tidligere tre i det nye landsting . Siumut har ni mandater i det nye landsting og Inuit Ataqartigiit otte. Der er således et solidt flertal bag den siddende regering, men den store tilbagegang må nødvendigvis give anledning til selvransagelse hos både Kim Kielsen og IA-lederen Sara Olsvig.

Kielsen har også mulighed for at vende sig mod det borgerlige Grønland, der havde et godt valg. De tre borgerlige partier, Demokraterne, Atassut og Samarbejdspartiet har i alt ni mandater og sammen med Kielsens ni mandater giver det et flertal.

Den borgerlige fremgang er især båret af Demokraterne, der hidtil har været lidt af et byparti, men denne gang fik stor fremgang også uden for Nuuk. Fremgangen skyldes især en af partiets kandidater, erhvervsmanden Niels Thomsen, der scorede 2.710 personlige stemmer.

Demokraterne er gået til valg på et krav om skattelettelser. Det er faktisk nyt i Grønland, men økonomien, skattetrykket og den daglige husholdning har fyldt meget i debatten - ikke mindst fordi undersøgelser har vist, at Grønland er Nordens dyreste land at leve i, samtidig med at lønniveauet er cirka 17 procent lavere end i Danmark.

Det er også interessant, at det gamle og en gang Grønlands største parti, det liberale Atassut, kommer i Inatsisartut med to mandater. Jeg må indrømme, at jeg nærmest havde afskrevet partiet, der gennem de seneste år har været ramt af et rent blodbad af intern uenighed, medlemsflugt og partiskifter, men en ny generation af unge Atassuttere ser ud til at have givet det gamle parti en renæssance.

Valgets største øretæve gik til den omstridte Aleqa Hammond, der stillede op for det lille og nye løsrivelsesparti Nunatta Qitornai. Ved valget i 2013 fik hun 6.818 stemmer, men denne gang blev det til sølle 171. Hammonds mange bilagssager har tydeligvis slidt på omdømmet, selv om det nok også har spillet ind, at hendes mærkesag, den grønlandske løsrivelse fra Danmark, ikke har spillet nogen stor rolle i valgkampen.

Aleqa Hammond sidder dog stadig på en plads i Folketinget, hvor hun er en del af Løkke-regeringens parlamentariske grundlag. Hun har hidtil siddet som partiløs, men meddelte onsdag at hun fremover repræsentererer Nunatta Qitornai i Folketinget.  Så selv om Aleqa ønsker løsrivelse, og Lars Løkke går ind for stærkt samarbejde i Rigsfællesskabet, er de tvunget i hinandens arme. Sådan kan politik jo være så besynderlig.

25. april 2018

Nyt Inatsisartut

Lang valgaften

Der måtte omtælling til flere steder.
Så er valget til Inatsisartut overstået. Umiddelbart rykker valgresultatet ikke ved magtbalancen i gørnlandsk politik - og regeringspartierne Siumut og Inuit Ataqartigiit har på trods af tilbagegang et komfortabelt flertal bag sig.

Det mest opsigtvækkende ved valget er, at den detroniserede Siumut-dronning, Aleqa Hammond, der nu stiller op for Nunatta Qitornai, ikke opnåede valg. Det er også bemærkelsesværdigt, at erhvervsmanden Niels Thomsen fra Demokraterne drøner ind i Inatsisartut med 2710 personlige stemmer, hvilket er det næsthøjeste personlige stemmetal.

Valgnatten blev lang. Der måtte omtælling til i blandt andet Aasiaat og Sisimiut, men nu foreligger altså det endelige resultat. Her er det nye Inatsisartut:

Siumut:
Kim Kielsen, 2.165 stemmer
Hermann Berthelsen, 429 stemmer
Erik Jensen, 424 stemmer
Simon Simonsen, 318 stemmer
Karl-Kristian Kruse, 322 stemmer
Vivian Motzfeldt, 206 stemmer
Laura Taunâjik, 176 stemmer
Doris J. Jensen, 192 stemmer
Anders Olsen, 176 stemmer

Inuit Ataqatigiit:
Sara Olsvig, 3.360 stemmer
Aqqaluaq B. Egede, 873 stemmer
Múte Bourup Egede, 233 stemmer
Peter Olsen, 209 stemmer
Mimi Karlsen, 140 stemmer
Mikivsuk Thomassen, 116 stemmer
Sofia Geisler, 98 stemmer
Stine Egede, 99 stemmer

Demokraterne:
Randi Vestergaard Evaldsen, 579 stemmer
Niels Thomsen, 2.710 stemmer
Nivi Olsen, 874 stemmer
Justus Hansen, 194 stemmer
Henrik Thomsen, 98 stemmer
Malene Vahl Rasmussen, 80 stemmer

Partii Naleraq:
Hans Enoksen, 2.531 stemmer
Pele Broberg, 208 stemmer
Henrik Fleischer, 143 stemmer
Jens Napaattooq, 128 stemmer

Atassut:
Siverth K. Heilmann, 436 stemmer
Aqqalu Jerimiassen, 322 stemmer

Nunatta Qitornai:
Vittus Qujaukitsoq, 698 stemmer

Samarbejdspartiet:
Tillie Martinussen, 480 stemmer

24. april 2018

Endnu en lufthavnsrapport

Omdiskuteret rapport offentliggjort

Ny lufthavnsrapport.
Debatten om de grønlandske lufthavne har fyldt godt op i valgkampen forud for valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, den 24. april.

Flere medier har søgt aktindsigt i en ny rapport om de samfundsøkonomiske konsekvenser af de planlagte lufthavnsbyggerier. Det er baggrunden for, at Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger har valgt at offentliggøre rapporten med titlen ”Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavne, Trin 2". Rapporten er udarbejdet af revisionsvirksomheden Deloitte.

Rapporten er blevet vendt og drejet og kritiseret eller rost fra flere sider, afhængig af synsvinklen - og føjer sig i øvrigt til en lang række rapporter, der er blevet udgivet de seneste 25 år i tilknytning til den grønlandske infrastruktur-debat.

Læs ”Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavne, Trin 2"

Rekord på skalrejer

Solidt årsregnskab fra Royal Greenland

Royal Greenland noterer et godt årsregnskab.
Royal Greenland leverer med en omsætning på 5,6 mia. DKK et solidt resultat før skat på 253 mio. DKK. Dette til trods for en negativ udvikling i valutakurserne i andet halvår svarende til 80 mio. DKK.

Udviklingen har været stærk inden for skalrejer, hellefisk og snekrabber, medens de første ni måneder af året har været udfordrende for kogte & pillede rejer.

Specielt udviklingen i Asien og i Skandinavien har været god og understreger styrken i Royal Greenlands produkt- og markedsportefølje og unikke position i værdikæden. Skalrejer har med et effektivt fiskeri og et stærkt marked overgået sidste års rekordresultat, ligesom Royal Greenlands position som global markedsleder inden for hellefisk er styrket yderligere med en salgsvækst på 5 % og en væsentlig forbedret indtjening i Japan.

Antallet af medarbejdere udgør 2.533 personer, hvoraf 54 % er ansat i Grønland. Royal Greenland har i 2017 fortsat den mangeårige uddannelsesindsats i Grønland i Royal Greenland Academy. Der gennemføres kurser på fire niveauer: Driftschef, fabrikschef, mellemleder og produktionsmedarbejder. I alt 753 grønlandske medarbejdere eller 55 % af de fuldtidsansatte i Grønland har i 2017 gennemført kompetencegivende kurser.

Endvidere viser en medarbejder-trivselsanalyse fra 2017 i den grønlandske del af virksomheden, at medarbejderne trives godt. I analysen vurderes virksomhedens omdømme, samarbejde og jobindhold, hvor Royal Greenland scorer højt og over gennemsnittet af de øvrige store grønlandske virksomheder.

Læs mere om Royal Greenlands årsregnskab.

Så vender vi kajakken...

Trawlere og kajakker

Et møde mellem moderne fiskeri og traditionel fangst.
Polar Seafood Greenland har indgået en sponsoraftale med Peqatigiiffik Qajaq Nuuk, der er landets ældste kajakforening. Aftalen, der fra 1. april 2018 løber i tre år, har en samlet værdi på 84.000 kroner, der skal sikre både foreningens drift og indkøb af blandt andet fire børnekajakker.

- I Polar Seafood er vi stolte over at kunne bakke op om en forening, der er med til at bevare vores grønlandske traditioner, siger Logistik og bemandingsmedarbejder Bent Salling fra Polar Seafood.

- Der er tale om en velfungerende forening, der fortjener nogle gode muligheder for at arbejde med en sport, der ikke må gå i glemmebogen i vores moderne udvikling.

Peqatigiiffik Qajaq Nuuk blev stiftet i 1983 af lokale, ældre mænd og nogle unge studerende. Foreningen havde en god periode i starten af 1990’erne til omkring 2010, hvor foreningens vedtægter fornyedes og der var mange aktiviteter og den ånd foreningen arbejder efter i dag, blev dannet. I samme periode stod foreningen også for fornyelse af Grønlands Kajak Forbunds love og konkurrencereglement. Efter nogle år var den truet af lukning på grund af manglende opbakning, men foreningen blev genetableret i 2014 med en række aktiviteter for både børn og voksne.

19. april 2018

Risiko for fjeldskred

GEUS inddrager borgerne

Større fokus på risikoen for fjeldskred i Grønland.
Efter fjeldskreddet sidste år, der udløste en tsunami og ødelagde flere bygder i Uummannaq-området, er der blevet større opmærksomhed på risikoen for fjeldskred i Grønland.

Det har fået GEUS i Nuuk til at henvende sig til borgerne for at identificere eventuelle risikoområder langs den grønlandske kystlinie.

- Har du kendskab til store fjeldskred ved kysten eller nær bebyggelse? Eller er der et fjeld med stor aktivitet, som vi bør se nærmere på, lyder spørgsmålene fra GEUS.

Så vil GEUS gerne høre nærmere - gerne i form af kort, GPS-koordinater, fotos og beskrivelse af tidspunktet.

Indberetninger om fjeldskred kan ske på formularer, som findes på posthusene - eller på e-mail.

Arbejdsgivere tager del i valgkampen

Jagten på fremtiden begynder i folkeskolen

Brian Buus Pedersen slår et slag for
 den grønlandske folkeskole.
Det har vakt opsigt i Grønland, at arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv har indgået et tæt samarbejde med lærerforeningen IMAk forud for valget til Inatsisartut den 24. april.

- Grønland har et dyrt, men ikke særlig velfungerende uddannelsessystem, og vi risikerer at tabe en hele generation på gulvet, fordi alt for mange elever i dag går ud af folkeskolen med en eller flere karakterer, der er for dårlige til, at de kan komme ind på en ungdomsuddannelse.Så hvis vi ikke gør en indsats for at forbedre folkeskolen nu, risikerer vi ikke at kunne indfri det brændende ønske om selvforsørgelse, forklarer organisationens direktør, Brian Buus Pedersen, på GE's hjemmeside.

- Hvis vi ikke allerede i folkeskolen – og i førskolen – får lagt et ordentligt fundament, ender vores unge uden de rette kompetencer, der skal til for at varetage fremtidens job. Dermed kan du sige, at jagten på fremtiden allerede begynder i folkeskolen, hedder det videre.

- Hos GE har vi en generel holdning til, at folkeskolen skal forbedres og bringes op på niveau med de andre nordiske folkeskoler, hvis ikke vi skal tabe en hel generation på gulvet. Og vi har en viden om, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger. Hos IMAK har man til gengæld et helt andet, mere dybtgående kendskab til, hvad der konkret skal gøres for at hæve niveauet i folkeskolen. Og da der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, arbejdspladser og investeringer, er samarbejdet mellem GE og IMAK om at sætte fokus på ”bedre uddannelse” i denne valgkamp oplagt – og ideelt, lyder forklaringen på det utraditionelle samarbejde,

Læs mere på GE's hjemmeside.

18. april 2018

Nye veje til kvalificeret arbejdskraft

Maskinister på udveksling

VMS Group i Frederikshavn byder velkommen
til maskinisterne fra Royal Greenland. Foto: Marcod
Royal Greenland forudser, at virksomheden kommer til at mangle trawler-officerer i fremtiden. Derfor arbejder den store grønlandske virksomhed intensivt på at udvikle medarbejderne.

Det seneste initiativ er en udvekslingsaftale mellem Royal Greenland og vedligeholdelses-virksomheden VMS Group i Frederikshavn. Aftalen er rettet mod maskinpersonellet.

- Vi har igennem en længere årrække haft et godt samarbejde med Royal Greenland i forhold til reparation og service af deres trawlere. Vi kender folkene i den tekniske drift og det var derfor heller ikke nogen svær beslutning, at sige ja til at være med i denne ordning, hvor Royal Greenlands medarbejder vil indgå i vores team og få intensiv motortræning, siger senior-projektleder Søren Rytter Krogh fra VMS Group.

- For os ligger der to perspektiver i et sådant samarbejde, det ene er, at vi har en aktiv holdning til at medvirke i uddannelse af unge. Vi har i forvejen mange lærlinge og dette er et nyt element, der ligger helt på linje med denne holdning. Det andet er, at vi gerne vil indgå i et partnerskabslignende forhold med vore kunder, hvor begge parter opnår synergier ved at indgå i partnerskabet. I og med at VMS Group og Royal Greenland i forvejen har ganske gode relationer omkring driften af trawlerne, er det vores opfattelse, at dette samarbejde styrker disse relationer, der i sidste ende udløser synergierne, fortæller Rytter.

Det maritime udviklingscenter Marcod i Frederikshavn har medvirket til at lave ordningen. Marcod, der også er medlem af Arctic Business Network, driver i forvejen en Maritim lærlingekoordinator ordning med cirka 60 lærlinge, og man har desuden samarbejdsaftaler om kompetenceudvikling med 10 uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

VMS Group er specialiseret i service, reparation og vedligeholdelse af skibsmotorer. Virksomheden servicerer skibe over hele verden.

Direktør stopper

DGH-Aalborg skal have ny direktør

Søren Stach Nielsen på talerstolen til den grønlandske
 nationaldag i Aalborg Zoo. Den begivenhed er blevet
skabt i Søren Stach Nielsens direktør-tid.
Direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg Søren Stach Nielsen har valgt at opsige sin stilling i huset til fratrædelse den 1. maj 2018, meddeler huset på sin hjemmeside.

Det hedder videre, at Søren Stach Nielsen har i perioden været en innovativ direktør, der blandt andet har været primus motor i flytningen af huset fra Grønlandskvarteret til en central beliggenhed i Aalborg midtby, hvilket har bidraget til husets synlighed og tilgængelighed.

Søren Stach Nielsen har været ansat i Det Grønlandske Hus siden 1. august 2014. Stillingen som direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg opslås og besættes hurtigst muligt. Meddelelsen rummer ingen oplysninger om årsagen til fratrædelsen.

17. april 2018

Fredelig valgkamp

Stilhed før stormen


Af Jesper Hansen
Nordjyske Stiftstidende bragte 16. april en situationsrapport fra Grønland før valget til Inatsisartut den 24. april. Artiklen er skrevet af blog-redaktøren, der har boet i Grønland i 14 år og i øjeblikket er på et halvt års vikariat som informationsmedarbejder i Qeqqata Kommunia i Sisimiut.

Valgkampen forud for valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, minder om en klassisk spaghetti-western. Stemningen er spændt, deltagerne kigger hinanden dybt i øjnene, men endnu er det ikke kommet til alvorlige skyderier.

Det skal nok komme, men næppe før de sidste par dage før valget den 24. april. Det grønlandske samfund er et meget politisk samfund, men ude blandt folk - på arbejdspladserne, i foreningerne, på værtshusene og blandt de meget talende taxachauffører mærker man ikke meget til valget.

Mest liv er der på Facebook. De to største medier, Grønlands Radio (KNR) og ugeavisen Sermitsiaq, tillader læserne at kommentere nyhederne via det sociale medie. En mere eller mindre fast skare af kommentatorer boltrer sig her med stærke udfald, der inkluderer psykiatriske diagnoser og påstande om modstandernes notoriske uvederhæftighed og manglende moralske habitus.

Det er også på Facebook, at man forleden kunne se en kvindelig læser advare mod Kinas store interesse for Grønland.

- Når først kineserne kommer, vil de formere sig som ukrudt, og vi oprindelige folk vil meget hurtig være i mindretal, lød advarslen, der nok kan få ældre danskere til at tænke på salig dyrlæge i Hobro, A. Th. Riemann, der i 1981 fik 14 dages hæfte for en lignende udtalelse.

Bortset herfra er den kinesiske interesse for Grønland reel nok - og vice versa i øvrigt. Naalakkersuisut har længe bejlet til kinesiske investorer, og et kinesisk konsortium er blandt de prækvalificerede budgivere på de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat. Det er også værd at notere, at Royal Greenland har hyret et større antal kinesiske gæstearbejdere til fabrikkerne i Uummaannaq og Maniitsoq på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så i den henseende er løbet kørt. Kineserne er i Grønland - og det forlyder endda, at de er glade for arbejdet, hvor de tjener væsentligt mere end i Kina.

Men ellers har valgkampen været fredelig - grænsende til det kedsommelige. Det har givet plads til,  at den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv, og lærernes fagforening, Imak, i en lidt uhellig alliance med en dygtig turneret påvirkningskampagne har kunnet sætte dagsordenen og slå et slag for at styrke den grønlandske folkeskole.

Lærernes interesse i sagen er selvindlysende, men også arbejdsgiverne har en solid interesse i at styrke den grønlandske folkeskole. Der er fuld beskæftigelse i Grønland, og rundt omkring på arbejdspladserne er der hård kamp om den veluddannede arbejdskraft.

Færre og færre grønlandske studenter er dygtige nok til at klare sig på en videregående uddannelse i Danmark. Deres studentereksamen er så ringe, at en voksende andel af dem, der søger ind på danske uddannelser, bliver afvist, hedder det blandt andet i uddannelsesdebatten.

Nu er der ikke så mange, der kan blive uenige om, at den grønlandske folkeskole skal styrkes. For regeringspartiet Inuit Ataqatigiit er det nærmest en tilståelsessag. Partiet har altid været de højtuddannedes parti - og partiformand Sara Olsvig, der også kandiderer til posten som ny landsstyreformand, har haft forholdsvist let spil ved at markedsføre partiets politik, der blandt andet omfatter flere lærere, herunder to lærere i alle klasser under tredje klasse og i øvrigt en række indsatser for at styrke samarbejdet mellem skole og forældrer, mere hjælp til svage elever og så videre.

I praksis er der dog det store og ikke helt ubetydelige problem, at Grønland også mangler folkeskoleskolelærere - op imod 300 de kommende ti år. Det fik den ellers garvede Siumut-politiker Doris J. Jensen på glatis ved at foreslå, at man skulle sænke adgangskravene til den grønlandske læreruddannelse.

Det skulle hun nok aldrig have foreslået, for alle andre partier og arbejdsgiverforeningen var enig om, at det næppe løser Grønlands problemer at sænke niveauerne. En enkelt Siumutter forsøgte dog at komme partifællen til hjælp ved at slå de nationale strenge og sige, at det vigtigste ikke er karakterer, men at man kan grønlandsk.

Alle er enige om, at posten som landsstyreformand kun kan gå til to kandidater: Den siddende formand, Siumutteren Kim Kielsen eller formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig. Det gør det grønlandske valg til et klassisk "præsidentvalg" og er måske forklaringen på den fredelige valgkamp, hvor det især er vigtigt for de mere ukendte og lavt profilerede kandidater at stå frem og sikre sig omtale.

Der er mange ønsker, overbuddene står i kø, og mange af valgkampens påstande vil næppe kunne fremsættes under vidneansvar. Men sådan er politik jo.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Kim Kielsen, der ellers har holdt lav profil i valgkampen, forleden gik ud og skød  debatten om de grønlandske lufthavnsbyggerier til hjørne ved at sige, at de to kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat ikke betyder, at de eksisterende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq skal lukke. Der er mange lokale interesser og stemmer i det spørgsmål, og Kielsen turde ikke risikere, at valget vil ende i et spørgsmål om lufthavnenes placering.

Kielsen bedyrede, at landskassen vil dække et eventuelt underskud i de to lufthavne, fordi de har et stort turistmæssigt potentiale. Et potentiale, der for Kangerlussuaqs vedkommende vil blive endnu større, hvis der bygges en vej mellem lufthavnen og Sisimiut 160 km væk. Kielsen stiller sig positivt til vejbyggeriet og lovede at dække underskuddet i lufthavnen, indtil vejen står færdig.

Da Kielsen udskrev valget, stod det grønlandske parlament over for at vedtage en ny og meget omstridt fiskerilov, der angiveligt skulle virke mod kvotekonger og sprede mulighederne for at få del i det grønlandske fiskeeventyr.

Den lov bliver næppe vedtaget nogensinde. Det har ellers været hjerteblod for både Siumut og Inuit Ataqatigiit, men begge partier har under valgkampen åbnet op for, at man i større omfang skal tage hensyn til trawlerredernes behov for langsigtet planlægning af investeringerne.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed har under valgkampen fyldt forholdsvis meget i danske mediers dækning, men i Grønland har der ikke været det store fokus på spørgsmålet.

Der har selvfølgelig været stor interesse for den tidligere Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoqs nye parti, Nunatta Qitunai, hvor han sammen med den detroniserede Siumut-dronning og nuværende medlem af Folketinget, Aleqa Hammond, kæmper for en grønlandsk lsørivelse. Noget egentlig program og plan for en selvstændighedsproces har partiet ikke præsenteret – og partiets  hidtil stærkeste melding i valgkampen har været et forslag om at skrue kommunalreformen tilbage, så Grønland igen får 18 kommuner i stedet for de nuværende fem. Politisk set har det forslag ingen gang på jord, og det blev da også skudt ned øjeblikkeligt af de øvrige partirepræsentanter på et af KNR’s vælgermøder.

Noget klarere i mælet er faktisk den garvede Hans Enoksen fra Parti Naleraq. Han har foreslået en grønlandsk løsrivelse i 2021 på 300 året for Hans Egedes ankomst til Grønland.

Rent praktisk har forslaget næppe de store muligheder, men man skal ikke overse politikere som Enoksen, Hammond og Qujaukitsoqs betydning i Grønlandsk politik.
Der er milevidt fra de bonede gulve i de store grønlandske byer som Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, hvor partier som Inuit Ataqartigit og demokraterne har deres kernevælgere – og så til udkants- og bygdegrønland, hvor selvstændighedspolitikerne henter deres stemmer.

I udkantsgrønland kæmper man for overlevelse – hver eneste dag. Man lever i bedste fald af fangst og fiskeri og i værste fald på offentlige overførsler. Her tales grønlandsk hele tiden – og mange mestrer slet ikke det danske sprog. Når de ser fjernsyn, er der få programmer på grønlandsk, men langt de meste af det, de ser, er enten på dansk eller engelsk. Det giver for mange lige så stor mening, som når vi danskere på charterferien ser thailandske soap-operaer.

I en stor del af Grønland bor man isoleret. Her er aviserne flere uger gamle, når de udkommer, fjernsynet flimrer, radioen skratter, og internetforbindelsen er så ringe, at det ikke er muligt at gennemføre valide meningsmålinger.

Det gør udkants-grønland til en joker og den tavse magtfaktor i grønlandsk politik. Ingen kan forudsige, hvad det vil betyde i valgkampen - og derfor er det også meget svært at komme med noget bud på, hvordan grønlandsk politik, herunder forholdet til Danmark, vil være efter valget.

Det svar kender vi først, når stemmerne er talt op den 24. april.

Fakta:
Inatsisartut: Det grønlandske parlament
Naalakkersuisut; Den grønlandske regering
Naalakkersuisoq: Medlem af Naalakkersuisut, svarer til minister

13. april 2018

Erhvervslivets vælgermøde

Arctic Circle Business arrangerede vælgermøde

Der var fokus på Kangerlussuaqs fremtid på
erhvervslivets vælgermøde i Sisimiut.
Erhvervslivet har stor betydning for Grønland - og politikerne vil gerne samarbejde med erhvervslivet. Det var konklusionen, da Arctic Circle Business onsdag aften stod bag et vælgermøde i Taseralik i Sisimiut, hvor der var særligt fokus på erhvervslivets rolle i fremtidens Grønland.

På forhånd havde Arctic Circle Business indsamlet spørgsmål til politikerne fra erhvervslivets repræsentanter. Det gav en meget fokuseret og struktureret debat, hvor politikerne var enig om, at det er vigtigt at samarbejde med erhvervslivet.

Flere af kandidaterne - blandt andet fra IA og Demokraterne - pegede på et behov for skattelettelser, men derudover skal der i følge kandidaterne også satses på flere grønlandske produkter og en højere grad af forædling i fiskeindustrien.

Også lufthavnsstrukturen var til debat. I Sisimiut-området er der stor bekymring for Kangerlussuaqs rolle efter de kommende storlufthavne i Nuuk og Ilulissat, men kandidaterne bedyrede, at der ikke er grund til bekymring.

- Kangerlussuaq vil fortsat spille en rolle. Det er baggrunden for, at Naalakkersuisut netop nu projekterer opførelsen af en ny havn i Kangerlussuaq, slog Erik Jensen fra Siumut fast. Arbejdet skal gå i gang til næste år, sagde Jensen.

Udover skat og infrastruktur diskuterede man også det store behov for boligrenovering og nybyggeri i Grønland. Desuden var der også kritiske røster mod den nye alkohol-lovgivning, der blev indført 1. marts i år.

Arctic Circle Business stod bag vælgermødet i samarbejde med den lokale afdeling af Grønlands Erhverv. Mødet samlede omkring 100 tilhørere.

Ny grønlandsk ingeniøruddannelse

Ingeniører uddannes i fisk

Nu skal der også uddannes fiskeri-ingeniører i Grønland.
Fra 2019 planlægger DTU at udbyde en diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi med base i Sisimiut. Uddannelsen er det næste logiske skridt i samarbejdet mellem DTU og Naalakkersuisut og skaber gode muligheder for at styrke erhvervsudviklingen i Grønland.

De første studerende bliver i efteråret 2019 optaget på uddannelsen, som vil indeholde fire faglige fokusområder: biologi/oceanografi, fiskeriteknologi, forvaltning og forædling af fisk og skaldyr. Uddannelsen vil desuden have fokus på innovation og entreprenørskab.

- De marine ressourcer i Grønland og resten af Arktis udgør et stort potentiale for erhvervslivet, både når det kommer til øget beskæftigelse og udvikling af innovative løsninger inden for blandt andet forædling af råvarer. Et samarbejde mellem DTU og Selvstyret om en uddannelse i fiskeriteknologi med base i Grønland er derfor en logisk fortsættelse af det gode samarbejde, vi allerede har om diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi, siger Nina Qvistgaard fra DTU Aqua, som er ansvarlig for udviklingen af den nye uddannelse.

Uddannelsen skal opbygges efter samme princip som uddannelsen i Arktisk Teknologi: De studerende starter med halvandet års studier i Sisimiut. Herefter tager de et år til Danmark, hvor de tager kurser på DTU’s campus i Lyngby, Ballerup eller Hirtshals. Det sidste halvandet år af uddannelsen skal bruges på praktik, valgfri kurser og afsluttende projekt. Det vil være muligt at opholde sig i Grønland i hele denne periode.

Med uddannelsen i Arktisk Teknologi har vi fundet en velfungerende model, og nu er tiden moden til at udbyde endnu en uddannelse efter samme model, denne gang målrettet behovet inden for fiskerisektoren, forklarer institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard fra DTU Byg, som også er centerleder for Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Arctic DTU – et nyt center, der har til formål at skærpe DTU’s profil på det arktiske område.

I 2000 blev diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi oprettet i samarbejde mellem DTU og det daværende hjemmestyre. Siden da er uddannelsen blevet en fasttømret del af det grønlandske samfund, og næsten 100 diplomingeniører har efterhånden gennemført uddannelsen, som har base i Sisimiut.

Siden 2016 har det også været muligt for civilingeniørstuderende at tage en del af deres kandidatuddannelse i Grønland i forbindelse med Arktisk Semester, som DTU udbyder hvert forår i Sisimiut.

Arktiske investeringer

Penge til grønlandsk infrastruktur

Stort investeringsbehov i Arktis.
Det store amerikanske investeringsselskab Guggenheim Partners anslog på dette års økonomiske topmøde i Davos, at der er behov for investeringer i blandt andet infrastrukturprojekter i Arktis på, hvad der svarer til ca. 6.850 milliarder kroner.

Deriblandt er der de mange store grønlandske anlægsprojekter. I øjeblikket er der blandt andet to nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat i støbeskeen, men der er også både råstof-, vej- og boligprojekter, der kræver kapital, investorer og ikke mindst konkurrencedygtige entreprenører.

Det er baggrunden for, at Arctic Business Networks samarbejdsorganisation, Arctic Cluster of Raw Materials, inviterer til investorseminar den 26. april i København.

På mødet bliver der blandt andet lejlighed til at høre mere om Vækstfonden, Den nordiske og den europæiske investeringsbank samt mulighederne for OPP'er i Grønland.

Tilmelding kan se via dette link.

11. april 2018

Vækstpotentiale i Sydgrønland

Workshop med fokus på småskalavirksomheder

Lill Rastad Bjørst fra AaU og Erika Anne Hayfield
fra Færøernes Universitet lægger op til debat
om småskalavirksomheder i Sydgrønland.
Foto: Daniela Chimirri
Der er et stort vækstpotentiale i små familievirksomheder i Sydgrønland. Det er baggrunden for, at et forskerhold fra AaU Arctic tirsdag og onsdag har arrangeret en workshop på Campus Kujalleq i Qaqortoq.

Her har forskerne inviteret repræsentanter for kommunen, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst erhvervslivet til en debat, hvor man dels knytter deltagerne tættere sammen, dels undersøger sammenhængen mellem køn, uddannelse og erhvervsstrukturer i Grønland, med særligt henblik på at skabe en bedre forståelse for, hvordan sociale strukturer i samfundet forbundet med forestillinger om kønsroller og familiemønstre kan påvirke kvinders og mænds uddannelses- og erhvervsvalg, som det hedder i oplægget.

Erhvervsstrukturen i Sydgrønland er i forvejen karakteriseret ved små, bæredygtige virksomheder, blandt andet typisk mand-konevirksomheder i forbindelse med blandt andet fårehold. Regionen har også en del aktivitet inden for fiskeri og turisme. Desuden er Sydgrønland hjemsted for blandt andet handelsskolen i Qaqortoq og tjener-kokke-uddannelsen på Inuili i Narsaq.

Forskerholdet har Lill Rasted Bjørst og Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet i spidsen. Der har været stor interesse for projektet, og workshoppen har samlet over 40 deltagere.

Workshoppen er støttet af  Nordic Council of Ministers’ Arctic Cooperation Programme, Det Humanistiske Fakultet, AAU, Shape - Sustainable Heritage Areas:Partnerships for Ecotourism, AAU Arctic og Institut for Kultur og Globale Studier.

10. april 2018

Ny bestyrelse

SBC skiftede mere end halvdelen af bestyrelsen

Den ny bestyrelse. Foto: SBC
Hele otte nye medlemmer kunne sætte sig omkring bestyrelsesbordet i Sermersooq Business Council, da erhvervsrådet i den grønlandske hovedstadskommune holdt møde den 23. marts.

Bestyrelsen er på i alt 14 medlemmer, der med otte nye medlemmer således har fået en voldsom vitaminindsprøjtning. Den nye bestyrelse samler brede kompetencer inden for turisme, fiskeri, kultur, virksomheders rammebetingelser, iværksættere på alle stadier og fødevarer – emner som er SBC’s strategiske fokusområder.

- De nye bestyrelsesmedlemmer bidrager med ny viden til SBC. Det betyder, at vi kan målrette vores indsatser ud fra en stor viden og brede kompetencer inden for de felter SBC’s strategi 2018-2021 arbejder med. SBC takker samtidig de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres professionelle og engagerede bidrag til udviklingen af erhvervslivet i Sermersooq, siger Michael Mørch, bestyrelsesformand i SBC.

Den ny bestyrelse består af: Michael Mørch (formand), Nuummi Sulisitsisut, Jesper Hansen (næstformand),  GrønlandsBANKEN, borgmester Asii Chemnitz Naarup, Kommuneqarfik Sermersooq, Bo Volfred Christensen, Sermersooq Seafood, Brian Torp, Comby,  Helle Siegstad,  Pinngortitaleriffik,  Iddimanngiiu Bianco, Destination East Greenland,  Jens Paulsen, Nuummi Sulisitsisut, Lars Mathæussen, NAPP, Morten Nordahl, Kommuneqarfik Sermersooq, Nicolaj Sørensen, Nuummi Sulisitsisut, Susanne Andreasen, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, Thomas Mogensen, BankNordik samt Ujoorsi Therkildsen, NSIP.

Fonden Sermersooq Business Council – eller bare SBC – er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at skabe og støtte erhvervsudvikling inden for Kommuneqarfik Sermersooq. SBC er etableret af en række virksomheder og organisationer, som hver har et antal poster i bestyrelsen.

4. april 2018

Efter PDAC

Netværksmøde om råstoffer

Det går godt med råstofefterforskningen i Grønland.
 I år åbner Hudson Resources en ny mine
 ved White Mountain nær Kangerlussuaq. Foto: Hudson
Grønland klarer sig fint sammenlignet med andre råstoflande. Det kom frem, da årets resultat fra Fraser Institutes årlige analyse af råstoflandenes evne til at tiltrække kapital og prospektorer, blev offentliggjort under PDAC i Toronto for en måned siden.

Det kan man høre meget mere om på denne uges netværksmøde i Arctic Business Network. Her vil Anders Læsøe fra netværksledelsen fortælle om sine indtryk fra årets store råstofmesse og -konference.

På konferencen deltog en rekordstor delegation fra Grønland med 80 deltagere - fortrinsvis erhvervsfolk, som benyttede konferencen til at orientere sig i råstofbranchen på internationelt niveau, samtidig med at man gjorde reklame for Grønland som råstofland, blandt andet på den såkaldte Greenland Day, hvor Naalakkersuisut præsenterer de nyeste muligheder i Grønland for internationale branchefolk.

Det såkaldte post-PDAC er lidt af en tradition i ABN-regi. Mødet foregår torsdag den 5. april kl. 16.00 til 18.00 i Det Arktiske Hus, Vesterbro 79, Aalborg. Mødet bliver senere gentaget i Nuuk. Tilmelding til sekretariatet.

Aspiranter på vodbinderi

Specialkursus
Officersaspiranter på skolebænken i vodbinderiet. Foto: RG
Syv dæksfolk på Royal Greenlands trawlere har gennemgået et specialkursus i vedligeholdelse af fiskeredskaber. Det er sket som et led i Royal Greenlands indsats for at for at skaffe lokale officersaspiranter, fortæller virksomheden på sin hjemmeside.

Det skesdages kursus i vedligeholdelse af fiskeredskaber blev gennemført i samarbejde med Fiskeriskolen i Thyborøn.

De syv dæksfolk har under specialkurset på Fiskeriskolen i Thyborøn blandt andet gennemgået teori og praksis i trawlets materialer og opbygning samt vedligeholdelse af trawl. Kurset har også omfattet bødning, splejsning af tovværk og wirer, og værktøj til måling af maskestørrelse.

- Formålet med kurset er, at aspiranter der er tilknyttet Royal Greenlands fiskeriflåde skal mestre arbejdet på dækket inden de i fremtiden kan komme videre i deres forløb. Det er vores mål at give dem de bedste forudsætninger for at gennemføre deres uddannelser som officerer, siger Mika Heilmann, bemandingschef i Royal Greenland.

33 årige Jens Siegstad, der efter endt uddannelse som skibsfører i december 2017, blev officersaspirant ombord på Royal Greenlands trawler Qaqqatsiaq i januar 2018, var en af kursusdeltagerne, og han er tilfreds:

- Det var et meget lærerigt kursus. Det er meget tilfredsstillende for mig, at jeg nu er i stand til at arbejde med vodbinderi samt nu har kendskab til vedligeholdelse af trawl, siger Jens Siegstad, der håber på, at jobbet som officersaspirant i Royal Greenlands fiskeriflåde vil bane vejen til et job som 1. styrmand og måske som skipper.

3. april 2018

Hvis Grønland river sig løs

Aktuel bog om grønlandsk selvstændighed


Af Jesper Hansen

Martin Breum.
Martin Breums nyeste bog, "Hvis Grønland river sig løs - en rejse i Kongerigets sprækker", der udkommer i dag, lander midt i den grønlandske valgkamp til Inatsisartut - og sætter helt  sikkert gang i den grønlandske selvstændighedsdebat op til valget.

Generelt er "Hvis Grønland river sig løs" en god og hamrende aktuel bog. Forlaget og forfatteren kunne næppe have ønsket sig en bedre timing, for valget skærper interessen for bogen, der er både omfattende og velskrevet.

Præmissen er knivskarp: Grønland er inde i en løsrivelsesproces, og spørgmålet er bare, hvornår og hvordan løsrivelsen  sker.

Det er politisk sprængstof i sprængklasse 1 - og selv om Martin Breum ikke tager stilling i sin bog, skal den nok blive både brugt og misbrugt i debatten.

Breums mål er at få flere til at engagere sig i diskussionen, så den bliver så givtig som muligt. Det er en vigtig mission, for spørgsmålet har efter Breums mening vidtrækkende betydning for den danske selvopfattelse.

"Jeg tager ikke stilling til, hvilken sammenkobling der vil være den bedste mellem de to dele af riget i fremtiden", understreger Martin Breum i forordet, inden han kaster sig ud i en forrygende række interviews og anekdoter.

Med et imponerende overblik tager Breum læseren med på en rundrejse på  de bonede gulve i Nuuk og København, til partikongres i Siumut, på besøg på Thule Air Base og om bord på inspektionsskibet Hvidbjørnen, i skoleklassen og hjemme hos læreren i Sisimiut, og så er der også blevet plads til et par kunstnerinterviews.

Hele tiden holder Breum sig stædigt insisterende til løsrivelsesspørgsmålet. Breum samler op på det spørgsmål, som han nu har skrevet og fortalt om de seneste 10 år. Han trækker på hele sit store og imponerende kildenet, som velvilligt deler deres tanker om selvstændigheds-spørgsmålet. Resultatet er en velskrevet bog, der er skruet sammen med en ikke ueffen grad af suspense, der gør bogen  pædagogisk og nem at læse. Her bliver man klog på løsrivelsesdebatten og de mulige pejlemærker for Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid.

Meget af stoffet er velkendt, men der er bestemt også nye vinkler. For eksempel har Breum et interview med kunstneren Per Kirkeby i jagten på Grønlands placering i den danske folkesjæl. Det interview er ganske forfriskende oven på alle politikerne - og så er Kirkeby meget præcis i sin beskrivelse af, hvordan Grønland gennem generationer har ramt de tilrejsende danskere.

Martin Breum skriver godt og begejstret, selv om denne anmelder med nordjyske rødder mener, at han ind i mellem godt  kunne spare lidt på superlativerne. Til gengæld morer jeg mig over Breums blomstrende billedsprog, for eksempel når han omtaler Vittus Qujaukitsoq risiko for at fremstå som et rensdyr i brunst, og senere Kim Kielsens tilsvarende risiko for at fremstå som en skræmt snehare. Det er  stærk formidling af politik på højt plan.

Hvis Grønland river sig løs kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for det grønlandske selvstændighedsspørgsmål og Rigsfællesskabets fremtid.

Martin Breum: Hvis Grønland river sig løs, 252 sider, vejledende pris kr. 299,95, Gyldendal

28. marts 2018

Fokus på grønlandske kompetencer

Stort behov for uddannet arbejdskraft

Stor interesse for at bidrage til den grønlandske
 kompetenceudvikling blandt ABN's medlemmer.
- Der skal uddannes langt flere for at tilgodese behovet i fremtidens Grønland. Det var budskabet fra direktør Jens K. Lyberth fra Royal Greenland, da Arctic Business Network torsdag satte fokus på de grønlandske kompetencer.

Det skete på et velbesøgt netværksmøde på Royal Greenlands afdeling i Svenstrup, hvor medlemmer af ABN fra begge sider af atlanten udforskede mulighederne for at styrke det grønlandske kompetence- og uddannelsesniveau.

- Grønland lever af indtægterne fra fiskeriet. Det er bagrunden for, at Royal Greenland har påtaget sig at sætte ind på alle fronter helt fra folkeskole til universitetsniveau. Vi ser en fremtidig kæmpeudfordring i loven om andelen af hjemmehørende arbejdskraft, da mange på fiskefartøjerne skal pensioneres,og der er ingen nye at tage af, fortalte Jens K. Lyberth.

Mødet bød også på et oplæg fra Peter Møller fra Marcod, der fortalte om det arbejde, organisationen udfører for de maritime virksomheder i Nordjylland med kompetenceudvikling, rekruttering og dannelsen af maritime netværk, og herunder også de forskellige tilbud til de unge grønlandske studerende.

- Vi har blandt andet PIU-ordningen, som er en mulighed for, at lærlinge kan komme på udlandsophold. Det er en mulighed for at lade danske unge opleve en periode som lærling i Grønland, fortalte Møller.

- Fokus for mødet var at udbrede kendskabet til arbejdet og gøre det klart, at metoden kan bredes ud til andre brancher. Så mange af ABNs virksomheder som muligt kan inddrages, udveksle erfaringer, udveksle mennesker og deles om lærlinge. Det vil give noget på begge sider af Atlanten, alene fordi det udvider medarbejdernes indsigt i forholdene i de to lande, mener Helle Andersen fra ABN's netværksledelse.

Hun tilføjer, at det for eksempel blev nævnt, at der er flere faglærte, der bliver arbejdsløse om vinteren i Grønland. Det er en ressouce, der måske kan udnyttes i Danmark.

Samtidig med mødet i Svenstrup holdt ABN også netværksmøde i Nuuk, hvor deltagerne kunne følge mødet via konferencetelefonen.

Verdens hårdeste skiløb

En kold tur

Det klare, kolde vejr bød på masser af
nordlys til dette års Arctic Circle Race.
I weekenden blev verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race, afviklet i Sisimiut for 22. gang. Det skete i klart vejr med let vind, men det var drønkoldt med temperaturer under 20 graders frost.

- Kulden gjorde det ekstra hårdt, for der er ikke meget glid i så kold sne, forklarede en af deltagerne fra Finland, der i øvrigt var voldsomt udfordret af de kuperede terræn ved Sisimiut.

- Vi er slet ikke vant til løbe i fjelde, forklarede den finske skiløber.

Den samlede distance er på 160 km. Undervejs overnatter deltagerne i telte, og de tilbereder selv deres mad over spritblus. Der deltog i år 120 deltagere fra 14 forskellige lande.

Mountainbikes og isbjørne

Isbørnejæger og cykelmekaniker

Populær cykelmekaniker og isbjørnejæger.
Grønlandske unge elsker at køre mountainbike - og det kan der komme et levebrød ud af.

Et eksempel er Johannes Mikaelsen, der er cykelmekaniker - og endda en populær en af slagsen.
For nylig forlod han Pikkori Sport i Nuuk og tog til Danmark, hvor han nu arbejder i firmaet MTB-Tours.dk i Hareskoven. Her er hans arbejdsgiver ovenud begejstret og skriver om Johannes Mikaelsen på Facebook:

- Johannes er Grønlands dygtigste mekaniker. Det siger måske ikke så meget, da den generelle opfattelse er, at der ikke kan være mange cykler på Grønland. Cykel sæsonen er selvfølgelig kort deroppe, men der er faktisk en voksende gruppe der kører DH og Enduro i Nuuk området, og fatbikes selvfølgelig.

- Udover cykling, dyrker Johannes også kajak. Han laver egne traditionelle grønlandske sælskinds kajakker. Han går gerne på jagt.Han elsker fiskeri - og naturen i det hele taget... Så er der nogle jægere eller fiskere iblandt jer, så smid gerne en invitation til Johannes.

Det får en af MTB-Tours.dk's kunder til begejstret at kommentere på Facebook:

- Han er supercool, mødte ham igår for første gang, og hvor mange cykelmekanikere kan sige, at de skød deres første isbjørn som 11 årig?

MTB-Tours understreger, at Johannes også reparerer almindelige cykler. Han er udlært i Danmark.