29. januar 2018

Flere grønlandske værnepligtige

Nyt forsvarsforlig

Forsvarsforliget medfører flere grønlandske værnepligtige
 og praktikmuligheder i Arktisk Kommando.
Foto: Søværnet
Den danske regering offentliggjorde søndag et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2023. Forliget indebærer flere ressourcer til forsvaret - blandt andet til at styrke cybersikkerheden og dansk deltagelse i internationale operationer. Forliget er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Forliget lægger op til en fortsættelse af Arktis-aftalen fra december 2016, der styrkede overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt de operative indsatser i Arktis.

I forliget slås det fast, at Arktis og Grønland er en central del af Rigsfællesskabet, og klimaforandringer og den forøgede aktivitet i Arktis nødvendiggør en øget tilstedeværelse og overvågning. Samtidig er det en prioritet at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.

Udover videreførelsen af aftalen fra 2016 rummer forliget følgende elementer i Arktis:

▪ at afsætte ressourcer til forureningsbekæmpelse i de grønlandske farvande samt til oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.

▪ at styrke mulighederne for grønlandske unge til at aftjene værnepligt i Danmark og på Søværnets skibe i Nordatlanten.

▪ at tilbyde grønlandske 9. klasseelever at komme i erhvervspraktik i regi af Arktisk Kommando.

I en pressemeddelelse glæder det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen sig over forliget:

- Arbejdet for at sikre et mere grønlandsk forsvar har nu båret frugt, da forliget har som mål at oprette en ny beredskabsuddannelse i Grønland. Der er med aftalen sikret nye uddannelsesmuligheder i Grønland. Det glæder mig. For både det grønlandske samfund og for Forsvaret er det godt, at der nu åbnes op for en større inddragelse af grønlændere i Forsvarets opgaveløsning. siger Aaja Chemnitz Larsen om den nye forligsaftale.

Læs brochure om forsvarsforliget her.


Bjørnebroche til grønlandske børn

Støtteprojekt i Gentofte

Appel og Pedersens bjørnebroche i
grønlandske materialer. Foto: UNICEF
Gentofte har i en årrække været venskabsby med østgrønlandske Tasiilaq og søsætter nu et storstilet projekt til fordel for østgrønlandske børn i samarbejde med UNICEF.

Det er guldsmeden Nicolaj Appel fra Gentofte, der sammen med kunstnerkollegaen Buuti Pedersen fra Grønland har kastet sig ud i et smykkeprojekt, der skal sikre tre millioner kroner til børnene i Østgrønland.

De to kunstnere vil sælge en specialdesignet broche smykket med grønlandsk rubin og fattet i grønlandsk guld.

Råmaterialerne til brochen er alt andet end tilfældige. Rubinen på brochen kommer fra Nuuk-området i Vestgrønland, og guldet kommer fra guldminen Nalunaq, der lagde guld til de temamønter, der blev udgivet i forbindelse med Det Internationale Polarår. Guldet på sølvbrochen kommer netop fra fejlbehæftede udgaver af disse mønter, og nu skal de ædle råmaterialer tjene en højere sag:

- Jeg ønsker at vise, at dette lands naturrigdomme kan gøre en positiv forskel for landets børn, siger Nicolai Appel om sit store projekt, hvor overskuddet på 1.200 kr. for hver solgt sølvbroche går direkte til UNICEF By 2018 og til UNICEFs arbejde i Grønland.

 Gentoftes borgmester, Hans Toft, er glad for Nicolai Appels opbakning:

- Det er glædeligt, at Nicolai Appel her har skabt endnu en flot kreativ ide, som kan bidrage til indsamlingen og det samlede projekt med rettighedsarbejdet til børn i Østgrønland, siger borgmesteren.

UNICEF, FN’s børneorganisation, arbejder i Grønland via projektet, NAKUUSA, et samarbejde mellem UNICEF og Nalakkersuisut. Med støtten fra Gentofte som UNICEF By 2018 vil UNICEF for første gang kunne målrette sit rettighedsarbejde til børn i Østgrønland, oprette et børneråd, uddanne østgrønlandske lærere i FN’s Børnekonvention og lave et landsdækkende undervisningsmateriale på grønlandsk.

Bjørnebrochen kan købes her.

Kina offentliggør arktisk strategi

Kina satser på samarbejde, respekt, bæredygtighed og win-win

Kina har netop offentliggjort Folkerepublikkens
 arktiske strategi. Foto: Wikipedia
Den kinesiske regering offentliggjorde fredag den 29. januar 2018 et såkaldt White Paper on Arctic Policies. Det er første gang, at Folkerepublikken offentliggør en egentlig arktisk strategi.

Papiret slår fast, at Kina betragter sig som en væsentlig deltager i arktiske affærer. Kina definerer sig som en ”nær-arktisk” Stat med en beliggenhed tæt på polarcirklen. Den arktiske natur har direkte effekt på det kinesiske klima og natur, ligesom Arktis har en væsentlig indflydelse på kinesisk landbrug, skovbrug, fiskeri og andre sektorer i den landets økonomi.

Overordnet bygger Kinas arktiske strategi på ”respekt, samarbejde, win-win-resultater og bæredygtighed.

Respekten skal være gensidig baseret på international ret og FN’s principper. Respekten omfatter både de arktiske staters suverænitet og de oprindelige folks kultur og traditioner, men også ikke-arktiske staters ret til lovlige aktiviteter i Arktis.

Kina vil samarbejde i Arktis med både arktiske og ikke arktiske stater samt mellemfolkelige organisationer om klimaforandringer, forskning, miljøbeskyttelse, udvikling af skibsruter, ressuourceudnyttelse og kulturelle aktiviteter.

Win-win er et væsentligt element i Kinas arktiske engagement, som skal fremme koordineret udvikling på alle områder for at sikre harmoni mellem hensyn til både naturbeskyttelse og social udvikling.

Bæredygtighed er et fundamentalt mål for det kinesiske engagement i Arktis. Det drejer sig om harmoniske sameksistens mellem mennesker og natur, som det hedder i det kinesiske White Paper on Arctic Policies.

Strategien fastslår, at Kina har været involveret i arktisk politik, siden landet tiltrådte Svalbard-konventionen i 1925. Siden 1999 har Kina etableret en række forskningsplatforme i Arktis. Den arktiske strategi fastslår også, at Kina bakker op om FN’s Havretskonvention.

Folkerepublikken Kinas "White Paper on Arctic Policies" kan læses her.

26. januar 2018

Dragen og Arktis

Forskere til Kina-Arktis-konference

Lektor Frank Sejersen fra Københavns Universitet
 fortalte om vestens forestillinger om inuit og Kina.
30 internationale forskere er i disse dage samlet på Aalborg Universitet, hvor de analyserer forholdet mellem Kina og Arktis.

I to dage veksler programmet mellem oplæg og debatter, hvor man blandt andet ser nærmere på den kinesiske interesse for Arktis og også den grønlandske interesse for at tiltrække kinesiske investorer i råstofindustrien. Desuden debatter man det kinesiske turist-boom i blandt andet Island.

Forskerkonferencen, der slutter fredag, er arrangeret af tre af Aalborg Universitets forskningscentre: DIR,Center on Development and International Relations, CIRCLA, The Centre for Innovation and Research in Culture and Living in the Arctic og The Confucius Institute for Innovation and Learning. Konferencens deltager kommer fra blandt andet de nordiske lande og Kina.

Konferencens første dag bød blandt andet på en forelæsning med forskeren Frank Sejersen fra Københavns Universitet, der fortalte om fremstillingen af kinesere og inuit i vestlige medier.

Jobmesse i Maniitsoq

CSR

Afgangseleverne i Maniitsoq mødte
 erhvervslivet. Foto: ACB
Arctic Circle Business holdt tirsdag jobmesse for folkeskolens afgangselever i Maniitsoq. 11 virksomheder deltog i messen.

Jobmessen er en del af det storstilede CSR-projekt "Virksomhederne ud i skolerne - skolerne ud i virksomhederne".

- I samarbejde med Atuarfik Kilaaseeraq har vi aftalt at køre CSR-projektet VIS-SIV hvert skoleår, og vi regner med at skulle arrangere jobmesse igen i fremtiden, siger Juliane Henningsen, direktør i Arctic Circle Business.

- Vi ønsker at give de ældste folkeskoleårgange en bedre forståelse for arbejdsmarkedet, give dem er bedre kendskab til en række erhverv og uddannelsesmuligheder, øge ambitionsniveauet, klæde lærere og ledelse bedre på til at yde den bedste rådgivning og udvikle et samarbejde mellem skoler og virksomheder om vejledning, erhvervspraktik og elevernes employability.

- Udover jobmesse kører vi andre VIS-SIV projekter, såsom: Hvor elever fra skolen kan besøge virksomheder med henblik på at få indblik på erhvervslivet, og hvor virksomheder kan besøge bestemte klasser i ældstetrinnet og fremvise deres arbejde, og vi håber på fortsat samarbejde om disse projekter, fortæller Juliane Henningsen.

23. januar 2018

Turisme i Nuuk

Udvikling

Sermersooq Business Councit ser stort
vækstpotentiale i turismen i den grønlandske hovedstad.
Sermersooq Business Council satser stort på at udvikle turistindustrien i den grønlandske hovedstad, Nuuk og har derfor søsat et udviklingsprogram, hvor alle byens virksomheder inden for turisme opfordres til at medvirke.

En undersøgelse gennemført på VestnordenTravel Mart sidste forår viste, at rejseagenterne vurderer, at turismen i Nuuk har et stort vækstpotentiale. Sermersooq Business Council vil nu omsætte undersøgelselsens resultater til praktisk handling gennem fem todages seminarer, hvor der blandt andet vil blive lagt vægt på punkter som:

- Hvordan skal en fælles vision for destination Colourful Nuuk se ud?
- Hvordan optimeres en forretningmodel til en lav kundevolume?
- Hvordan matches pris og kvalitetsnivaeu bedre?
- Hvordan samarbejder branchen bedst om at nå sine mål?
- Hvad har rejsebureauer brug for, for at de kan sælgevores produkter til nye kundegrupper?
- Hvordan skabes den mest effektive markedsføring billigst, og hvordan kan alle bidrage?

Forløbet består af 5 workshops af 2 dage. De vil blive styret af internationale og lokale specialister inden forretningsudvikling, produktudvikling, markedsføring, destinationsudvikling og klyngesamarbejde.

Læs mere om seminarerne på Sermersoo Business Councils hjemmeside.

3.000 deltagere debatterer Arktis

Bæredygtighed og respekt for oprindelige folk

Minister for Ligestilling og Nordisk Samarbejde Karen
 Ellemann talte om bæredygtighed på Arctic
Frontiers. Foto: Alberto Grohovaz/AF
3.000 deltagere fra 30 forskellige lande, heriblandt fremtrædende politikere, ministre, diplomater, forskere og erhvervsledere, er i disse dage samlet i Tromsø til den årlige Arctic Frontiers-konference, der af iagttagere ofte betegnes som det vigtigste arktiske mødested.

Årets konference har titlen "Connecting the Arctic", men ellers er det mest bæredygtighedsdebatten, der gennemsyrer konferencens mange events, taler og debatter.

Traditionelt samler den brede interesse sig især om mandagens politiske konferencedel, hor en lang række ministre kommer med deres bud på en fremtid i Arktis. Det var den norske udenrigsminister Ine Eriksen Søreide, der åbnede debatten, hvor hun fremhævede norske initiativer på både bæredygheds- og infrastrukturfronten. Hun lagde vægt på den norske nærhed til Rusland og understregede, at selv om man ikke oplever Rusland som en trussel, følger den norske regering udviklingen mod øst nøje.

Fra Kongeriget Danmark deltog blandt andre minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann.

- Konsekvenserne af de globale klimaændringer er tydelige i den arktiske region. En region, som kun bidrager beskedent til årsagerne til disse forandringer, pointerede Karen Ellemann og uddybede:
 
- Derfor er det i mine øjne klart, at de arktiske stater, med støtte fra det internationale samfund, ikke blot har en interesse i, men også en forpligtigelse til at finde den rette balance mellem økonomisk udvikling, beskyttelse af miljøet og respekt for de oprindelige folks livsform.

Under konferencen deltager ministeren desuden i et ”Kick-off”-arrangement for Norges formandskab for Nordisk Ministerråd og bidrager med en tale, der vil understrege værdien af og mulighederne i det nordiske samarbejde generelt og mere specifikt vedrørende Arktis.

I forbindelse med Arctic Frontiers blev Mohn-prisen uddelt for første gang. Prisen gik til folkene bag forsknings- og formidlingsprojektet "The Meaning of Ice" der er en hyldest til den arktiske havis som den opleves af de oprindelige folk i Arktis. Mohn-prisen er på to millioner norske kroner, og det er planen, at den skal uddeles hvert andet år fremover.

19. januar 2018

Danskere har spidse albuer

Journalistelever sætter fokus på grønlandske studerende i Danmark

Danskerne taler i munden på hinanden, og det 
gør det svært at studere i Danmark,
 mener grønlandske studerende.
Danskere taler i munden på hinanden og har spidse albuer, så man aldrig får mulighed for at sige noget. Sådan oplever grønlandske studerende ofte starten på et studie i Danmark.

- I Grønland plejer vi at sige, at det er som at træde ind i en hønsegård, når man træder ind i et lokale med danskere. Danskere afbryder og taler i munden på hinanden, og man skal generelt have spidse albuer for at komme til. Derfor kan grønlandske studerende nemt blive set lidt som dumme, fordi de er mere stille, mener formanden for Aarhus-afdelingen af de grønlandske studerendes forening AVALAK, Mia Chemnitz.

Udtalelsen falder i en artikel skrevet af tre danske journalistelever, som har sat fokus på de grønlandske studerendes vilkår i Danmark. I artiklen ser de blandt andet på, hvordan danskere kan blive bedre til at tage imod de grønlandske studerende, og hvilke tiltag der kan gøre studietiden nemmere for grønlændere i Danmark.

Hvert år begynder cirka 200 grønlændere på en uddannelse i Danmark, men mange falder fra. Det er et stort problem, da der i Grønland er stor mangel på uddannet arbejdskraft. 60 procent af den grønlandske befolkning har kun en folkeskoleuddannelse, og i 2013 havde 12 procent af grønlandske kvinder gymnasiet som den højeste uddannelse, mens tallet lå på syv procent for mændene, viser rapporten Sitting On Gold, som Greenland Perspective lavede i 2016.

Artiklen af de tre journalistelever kan læses her.


Arktisk Råd indstillet til fredspris

En succeshistorie i internationalt samarbejde

Den finske professor Lassi Heininen indstiller
Arktisk Råd til Nobels Fredspris.
Arktisk Råd er en succeshistorie i internationalt samarbejde. Det mener en multinational gruppe akademikere med den finske professor Lassi Heininen i spidsen - og det er baggrunden for, at gruppen har indstillet Arktisk Råd til dette års Nobel-fredspris, skriver CBC.

- Den arktiske region har altid været et sted, hvor samarbejde både er ønskeligt og nødvendigt for at overleve. Den filosofi har fortsat betydning i det 21. århundrede, hvor klimaforandringer, globalisering, storskala-råstofprojekter og geopolitikken udfordrer regionen. Derfor er Arktisk Råd en rollemodel for broderskab mellem nationerne og fortjener derfor Alfreds Nobels Fredspris, hedder det i indstillingen, der er underskrevet af 60 videnskabsfolk fra 20 forskellige nationer.

Arktisk Råds arbejde flyver ofte under radaren, når det drejer sig om at bygge bro mellem øst og vest i en tid, hvor terrorisme, forholdet mellem Rusland og omverdenen, uroen på den koreanske halvø og krigene i Mellemøsten tager opmærksomheden, mener Lassi Heininen.

Nobels Fredspris uddeles af den norske regering, der hvert år modtager cirka 200 indstillinger til prisen. Det er derfor langt fra sikkert, at fredsprisen går til Arktisk Råd, men Heininen håber, at indstillingen vil øge kendskabet til rådet.

Formandsskabet i Arktisk Råd skifter hvert andet år mellem de otte medlemslande. Finland har formandsskabet i øjeblikket.


Glæde over stor ordre

Stor leverance på vindspærreplader til ny anstalt

Den nye anstalt, der bliver Grønlands første lukkede
anstalt, ligger smukt med udsigt til
 Sermitsiaq ved lufthavnen i Nuuk
.
På virksomheden Cembrit i Aalborg kan de næsten ikke få hænderne ned i begejstring, efter at fabrikken kort før jul fik ordren på en leverance på 6.400 kvadratmeter af firmaets mest hårdføre vindspærreplade til den ny lukkede anstalt i Nuuk.

Byggeriet handler nemlig ikke ikke kun om at holde de afsonende inde, men også vind og vejr ude.

- Ordren betyder meget for Cembrit, fortæller chefkonsulent Arne Vestbjerg, der er ansvarlig for salget i Grønland. Vestbjerg har tidligere blandet sig i debatten om det grønlandske byggeri og hævdet, at forholdene i byggeriet på verdens største ø minder om det vilde vesten.

Det er Permagreen, der har valgt Cembrit som partner på anstaltsbyggeriet.

 - Vores byggeproces er således, at bygningerne ofte står længe, inden facadebeklædning monteres, og derfor er det essentielt, at vindspærren kan holde til at stå uafdækket. Her har det været afgørende for os at benytte velafprøvede produkter med garanti fra en anerkendt producent, siger Bo Koldbro Yder fra Permagreen.

Arne Vestbjerg fortæller, at  Cembrit Windstopper Extreme kan stå uafdækket udendørs i helt op til 12 måneder, og produktet er derfor populært i Grønland. Flere grønlandske bygninger har gennem de senere år været plaget af fugtskader og udbrud af skimmelsvamp. Det har været medvirkende til, at Permagreen har valgt Cembrit, mener chefkonsulenten:

- I Grønland kan en snestorm pludselig standse byggeriet i en længere periode, og derfor skal vindspærren kunne klare en længere periode uden yderliggende klimaskærm. Det er Windstopper Extreme designet til at kunne. Derudover er den diffusionsåben og uorganisk, hvilket gør den modstandsdygtig over for skimmelsvamp, der i mange tilfælde plager grønlandske bygninger. Alt i alt passer produktet perfekt til byggerier i Grønland, hvorfra vi også gennem flere år har mærket stor efterspørgsel på vindspærrer i fibercement.

Den nye anstalt ved Nuuk bliver Grønlands første lukkede anstalt. Byggeriet er på i alt 8.500 kvadratmeter og omfatter to lukkede afsnit indenfor murene. Derudover er der to åbne afsnit udenfor murene. Byggeriet skal stå færdig i foråret 2019.

Arctic Business Network har taget initiativ til flere konferencer om Arktisk Byggeskik, hvor blandt andet problemerne med skimmelsvamp i byggeriet har været debatteret. Læs mere her og her.

16. januar 2018

Nye maskinister

Fire maskinister med grønlandske rødder

Nogle af de nye maskinister fra dimissionen på
 Martec i Frederikshavn. Foto: Martec
Det maritime uddannelsescenter Martec i Frederikshavn har netop dimitteret 15 nye maskinister, heriblandt fire med grønlandske rødder.

De nye maskinister blev fejret ved en uformel dimissionsion, hvor uddannelsesleder Jan Jacobsen glædede sig over de studerendes ildhu:

- Det er tydeligt, at det er ansvarsfulde og seriøse studerende vi har haft med at gøre. De har haft en klar plan for deres uddannelse, og det har været meget inspirerende at følge. Og så har de bare udvist et fantastisk humør og gåpåmod hele vejen igennem, sagde Jacobsen ved dimissionen.

Martec er den eneste uddannelsesinstitution, der tilbyder den et-årige uddannelse som maskinist. Undervisningen indeholder emner som automation, brandbekæmpelse, elektroteknik, hydraulik og pneumatik, kedellære, motorlære, maritimt engelsk, informationsteknologi, køleteknik, skibsteknik, sundhedslære, søsikkerhed, søret og skibsadministration og vagttjeneste. Dertil kommer perioder med søpraktik. Undervisningen er i høj grad praktisk og der bliver lagt meget vægt på det tekniske. Derudover er der fokus på det ledelsesmæssige aspekt, da skibsmaskinisten skal kunne fungere som leder og håndtere et stort ansvar.

Læs mere om maskinistuddannelsen på Martec.

Kurs mod Finland

Iværksætterkonkurrence

Nicolaj Kreutzmann og Jens-Christian Jakobsen
 præsenterer "paju.gl" ved Greenland Business'
pitching-konkurrence. Foto: Christian Sølbeck
Fem unge iværksættere rejser i næste uge til Finland med Greenland Business: Tre af dem skal dyste med iværksættere fra andre lande om Cool Youth Awards. De to sidste er med i en idékonkurrence om bæredygtige løsninger.

 De sidste tre år har Grønland været en del af RYE – Rural Youth Entrepreneurship – et projekt målrettet iværksættere mellem 16 og 30 år i tyndt befolkede områder: Over 500 unge har haft kontakt med RYE-projektet, og 15-20 stykker er blevet hjulpet med at starte eller videreudvikle deres egen virksomhed af Greenland Business, som står for projektet i Grønland.

I slutningen af 2017 holdt Greenland Business pitching-konkurrencer i hele Grønland, hvor de unge præsenterede deres virksomhedside. Blandt dem, som deltog, er der nu fundet tre, som går videre til finalen i Finland: Naasu Lund med hesteridning for turister i Sydgrønland (Narsaq), Aannguaq Jerimiassen med tursejlads og hundeslædekørsel for turister, forskere og til transport i Nordgrønland (Qasigiannguit) samt Jens-Christian Jakobsen med Paju": Online-bestilling af varer til døren (Nuuk)

I Cool Youth Awards-finalen 25. januar skal de præsentere deres respektive virksomheder i konkurrence med andre unge iværksættere fra Finland og Nordirland.

Uden for denne konkurrence deltager også David Petrussen og Biinia Chemnitz Frederiksen, som var med i de indledende konkurrencer i Grønland. De skal være med i Young Entrepreneurs Challenge, en idékonkurrence og workshop om ideer til bæredygtige løsninger.

Det store arrangement foregår i byen Levi lige nord for polarcirklen i Finland og markerer afslut­ningen på det tre år lange RYE-projekt mellem Grønland, Finland og Nordirland, støttet af EU’s Northern Periphery and Arctic Program.

12. januar 2018

Grønlandsk nytårskur i Danmark

Veloplagt Kielsen på talerstolen

Formand for Naalakkersuisoq gjorde
 status og citerede Augo Lynge.
Godt og vel et par hundrede gæster var forbi den grønlandske repræsentation i København, da Naalakkersuisut med landsstyreformanden Kim Kielsen i spidsen holdt den årlige nytårsreception.

Traditionen tro var receptionen delt i to dele. Først en officiel del med deltagelse af folketingsmedlemmer, ministre og ambassadører - og så en lidt mere uofficiel del for alle venner af Grønland, som det hedder.

Chefen for den grønlandske repræsentation Lida Skifte Lennert bød velkommen og fortalte, at nytårsreceptionen er en af hendes allerkæreste pligter.

- Det er her, vi får lejlighed til at hilse på alle vennerne og sige tak for det gode samarbejde, sagde Lennert.

Herefter tog en veloplagt Kim Kielsen talerstolen og videregav nogle af hovedpunkterne i årets nytårstale. Han glædede sig over udviklingen på råstofområdet, den faldende ledighed, det gode fiskeri og slog fast, at de omdiskuterede investeringer i den grønlandske infrastruktur er nødvendige:

- Ellers kan vi lige så godt give op, sagde Kim Kielsen.

Naalakkersuisut-formanden sluttede sin tale med at citere et digt af forfatteren og politikeren Augo Lynge, der døde i 1959 ved Hans Hedtoft-forliset. Digtet handler om ungdommen og er en ledesnor for vores politik, sagde Kielsen:

Lad os ikke blive nedslået, hvis de fejler en gang, 
Lad os ikke blive nedslået, hvis de fejler igen,
De skal ikke tabe! 
De skal vinde! 
For dem selv! 
Og for os! 
Vi medborgere skal forsvare dem. 
De skal vinde!
Nytårsreceptionen samlede et par hundrede deltagere.
Personalet på den grønlandske repræsentation ser altid frem til
nytårsreceptionen, fortalte repræsentationschef Lida Skifte Lennert.
Kim Kielsen hyggede sig med Grønlands vennekreds.
Underholdningen var lagt i hænderne på Avaat-koret.
Medlemmerne af Aavaat-koret gjorde reklame for den grønlandske
julemærkefond - og var glade for opbakning fra jægersoldaten
 og TV-manden B.S. Christiansen.
Skaberen af Parcafolket, Per Danker, udvekslede Grønlands-historier
 med Susan Frydendahl, informationsmedarbejder i den grønlandske
repræsentation i København.
Lektor Lill Rastad Bjørst fra Aalborg Universitet, direktør Lise-Lotte
Terp, Arctic Consensus og bestyrelsesformand Flemming Knudsen,
Hudson Greenland nød både selskabet og de grønlandske
specialiteter på canapeer.
Martin Gisler, tidligere direktør for GEUS, Vice President
Finn K. Mortensen, Greenland Ruby og direktør Hans Bak,
Up Front Communication glæder sig over, at der nu er
kommet gang i den grønlandske rubinproduktion.

Engelske nyheder

Erhvervsmagasin på engelsk

Det går godt i Grønland - og det kan man
læse mere om på engelsk i den
nye udgave af magasinet Greenland.
Så er den engelske udgave af magasinet "Greenland Business - investment and development in the Arctic Region" på gaden, fortæller udgiveren Hans Bak fra Up Front Communication. Bladet er en oversættelse af den danske udgave, der udkom november sidste år og giver et helikopterperspektiv på det grønlandske erhvervsliv.

Status er, at det går godt i Grønland i øjeblikket - og den engelske udgave af bladet er et godt redskab for alle virksomheder, der vil fortælle kunder og forretningsforbindelser mere om, hvad der sker i Grønland netop nu.

- Magasinet har fungeret som flymagasin på Air Greenlands flyvninger siden midten af december. Erhvervsmagasinet sendes også til de grønlandske repræsentationer i udlandet, de største hoteller i Grønland, ambassader og distribueres på konferencer, hvor Grønlands erhvervsliv er repræsenteret, siger Hans Bak.

Magasinet udgives årligt af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv og kan også læses på nettet.

"Greenland Business - investment and development in the Arctic Region"


Kursus i kultur

Kultur og eksport i Sisimiut

Nu kan erhvervsfolk i Sisimiut lære om eksport.
Nu kan iværksættere og erhvervsfolk i Sisimiut få en gratis introduktion til kulturelle aspekter i forbindelse med international handel, meddelere Arctic Circle Business.

Kurset handler blandt andet om, hvordan kulturelle forhold i forskellige lande har indflydelse på international handel. Kursusdeltagerne skal lære at forstå, hvad kulturelle forskelle kan forårsage, og hvor vigtigt det er at opbygge personlige relationer i international handel, hvis man skal få succes med eksport.

Det drejer sig om at forstå kulturelle forskelle, når man skal sælge til turister fra andre lande, og hvordan man kan nemt selv kan researche emner som skostørrelsen i Canada, hvad drikker man i Kina til morgenmaden og hvilke betalingsmetoder er bedst online?

Kurset arrangeres i samarbejde med SIUA Innovation og den canadiske non-profit organisation Forum for International Trade Training (FITT).

Kurset foregår på Hotel Sisimiut 1. februar og er gratis. Læs mere på Arctic Circle Business' hjemmeside.

10. januar 2018

Penge til østgrønlandsk turisme

Bænke- og tidevandstrapper

Tidevandstrapper gør det nemmere for krydstogtsturister
at komme i land. Foto: Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervspulje til turistfremme i Østgrønland har uddelt 647.469,50 kroner til lokale projekter der skal skabe beskæftigelse indenfor turismen.

 Bedre adgang til bygderne er en forudsætning til at flere turister lægger vejen forbi, og det er af den grund at der er givet penge til anlæggelse af tidevandstrapper i både Tiilerilaaq og Kulusuk. Den nye tidevandstrappe i Tiilerilaaq er en del af et udviklingsprojekt som kommunen startede i 2016 sammen med Visit Greenland og Destination East Greenland.

 Der er også givet penge til opførelse af bænke, rundt omkring i Tasiilaq by. Terrænet i Tasiilaq – og for den sags skyld i resten af Østgrønland, er stejlt og det kan gøre det svært at komme rundt for turister. Med projektet opføres der ti bænke, der er udformet som de traditionelle østgrønlandske hundeslæder.

 Kommunen har også givet penge til Destination East Greenlands deltagelse i messerne Mid-Atlantic Tradeshow og Vest Nordens Travel Mart på Island.  Derudover har tre borgere i Tasiilaq fået betalt deres uddannelse til bådfører af puljen.

- Det er utroligt vigtigt, at vi får skabt nye arbejdsplader i Østgrønland, derfor glæder det mig meget at vi har kunne støtte disse initiativer, der helt sikkert vil skabe aktivitet indenfor turismeerhvervet, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz-Narup.

Tal fra Grønlands Statistik viser at, der indenfor de sidste ti år har været en langsom stigning i antallet af turister der kommer forbi Østgrønland. I 2017 var der 5.072 overnattende gæster i regionen Kommuneqarfik Sermersooq Øst.

Iværksætter-kursus

Tilbud til iværksættere i Nuuk

Maik Carreto vandt for et par år siden en
 iværksætterkonkurrence i Nuuk med sit isprojekt.
Sermersooq Business Council har netop søsat en kursuspakke, der skal hjælpe iværksættere godt i gang.

Kursuspakken består af en række seminarer, hvor lokale erhvervsfolk underviser i konkrete emner som bogføring og markedsføring.

Sermersooq Business Council fortæller, at man har udviklet kurset som en startpakke til alle, der vil realisere en virksomhedside.

Man kan læse mere om startpakken på Sermersooq Business Councils hjemmeside.

Mere skov i Island

Nye arter slår igennem

Træer på bredden af Thingvellir-søen nær Reykjavik.
Gennem århundreder er skoven forsvundet fra Island, men nu er udviklingen vendt. Det fortæller Prostur Eysteinsson fra det islandske skovinstitut, Skogræktin til National Geographic.

Et intensivt fårehold og klimatiske udfordringer har ødelagt den oprindelige skov, men nu har man udviklet og fundet nye arter, som kan trives i det barske klima - og direktøren er meget optimistisk med hensyn til fremtiden.

- Jeg forestiller mig en fremtid, hvor vi bliver selvforsynende med træ, siger Eysteinson.

Han fortæller, at der ligger et intensivt udviklingsarbejde bag skovvæksten, der er godt hjulpet på vej af klimaændringerne. Man har blandt andet bygget et stort væksthus, hvor avlsmaterialet dyrkes.

Man kan se en video om fremtiden for de islandske skove på National Geographics hjemmeside.

Trængsel i Nordkraft

Networking og borgmesterord

Formanden for Erhverv Norddanmark Steen Royberg,
byder velkommen til den velbesøgte nytårskur.
Foto: Erhverv Norddanmark.
Erhverv Norddanmark og Arctic Business Network har gennem en årrække haft en samarbejdsaftale - og flere af af ABN's medlemmer havde da også fundet fundet vej til kulturcentret Nordkraft, da Erhverv Norddanmark mandag eftermiddag havde inviteret til nytårskur.

Nytårskuren handler først og fremmest om networking - og derfor slog nytårskuren da også alle rekorder med 350 deltagere og en alenlang venteliste.

Deltagerne fik lejlighed til høre Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som gav en fyldig indføring i igangværende og kommende projekter og udfordringer i kommunen.

Et fremtidskig

Førerløse skibe på vej

Marianne Levinsen kiggede ind i fremtiden.
Aarhus Havn bød på et kig ind i fremtiden, da havnen mandag sin traditionelle nytårskur.
Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning fortalte om en fremtid, der byder på ubemandede skibe og førerløse biler, men hun understregede også stærkt, at uanset at fremtiden byder på masser af nyskabelser, så vil det tage lang tid, før vi ser det endelige resultat af en ny infrastruktur. Hun vurderer, at den førerløse teknologi først vil få sit store gennembrud i perioden mellem 2013 og 2050.

Aarhus Havn står indgår som bekendt i planerne for det grønlandske rederis fremtidsplaner - og der var flere af ABN's medlemmer til nytårskuren, men fremtidsforskeren havde dog ingen bud på, hvordan de pågående forhandlinger om det spørgsmål vil ende.

I sin velkomst omtalte formanden for Aarhus Havn, borgmester Jacob Bundsgaard, den nære fremtid - og glædede sig over vækst i havnen. Bestyrelsesformanden kunne notere, at havnen i 2017 har slået sin egen Danmarksrekord i antal containere over kajen.

8. januar 2018

Fokus på erhvervslivet i Sydgrønland

Udvikling af småskalavirksomheder i Kommune Kujalleq

Rikke Becker Jacobsen vil udvikle det
sydgrønlandske erhvervsliv. Foto: AAU
Hvad er et godt arbejdsliv, og hvordan udvikler vi bæredygtige småskalavirksomheder indenfor fiskeri og turisme? De spørgsmål har antropologen Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet sat sig for at besvare med udgangspunkt i det sydgrønlandske erhvervsliv.

Derfor vil Rikke Becker Jacobsen besøge erhvervlivet i Kommune Kujalleq de kommede 10 dage.

- Vi er interesserede i at høre om folks dagligdag og deres konkrete erfaringer med at drive småskalavirksomhed indenfor fiskeri og turisme, siger Rikke Becker Jacobsen og tilføjer at undersøgelsen blandt andet vil munde ud i en rapport, udgivet af Nordisk Ministerråd. Rikkes besøg er et led i et større samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, Færøernes Universitet, og Aalborg Universitet om bæredygtig udvikling af småskalavirksomheder i Sydgrønland.

Udover Rikkes Becker Jacobsens besøg omfatter undersøgelsen blandt andet også en workshop med deltagelse af lokale aktører, som løber af stablen i april.

Hvis man er interesseret i at deltage i undersøgelsen, kan Rikke Becker Jacobsen kontaktes på telefonnummer: +45 93562348 / rbj@ifm.aau.dk

Grønlændere i X-Factor

Tre gange ja til Ivalu Judithelu

Ivalu Judithelu optrådte i 2015 til DR's
 julehilsen til Grønland sammen med Ikinngutigiit-koret.
Der var tre gange ja fra dommerne, da der fredag var den såkaldte audition til DR-programmet X-factor.

Programmet, der i år angiveligt sendes for sidste gang, er en landsdækkende talentkonkurrence, hvor grønlandske Ivalu og Judithe som de sidst optrædende kandidater tog dommerne med storm. Selv Thomas Blachman var begejstret.

- Der er ikke ret mange herinde, der forstår at skabe en helt speciel stemning. I kommer til at nå langt, lød dommen fra dommertrioen.

Ivalu Judithelu har i en årrække optrådt ved forskellige lejligheder i især Nordjylland, hvor de begge er bosatte. Det er blandt andet blevet til optrædende ved den grønlandske nationaldag og i 2015 medvirkede de to musikalske grønlændere i opvarmningshowet til DR's Julehilsen til Grønland.

Det er ikke første gang, at grønlændere medvirker i danske mediers talentkonkurrencer. I 2002 fik Julie Berthelsen en andenplads i TV2's Pop-Star - og hun har som bekendt siden haft en strålende karriere i Danmark både som sangerinde og vært i Tv- og radioprogrammer.

5. januar 2018

Den svære arbejdskraft-debat

Mere udefrakommende arbejdskraft – ja tak!

Hvorfor lytter politikerne ikke til erhvervslivets behov? Det spørgsmål rejser ph.d. studerende Verena Gisela Huppert, som forsker i rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft i Grønland. Hun følger naturligvis med i debatten om udenlandsk arbejdskraft i Grønland. Kort før jul tog hun bladet fra munden og opfordrede i en kronik i Sermitsiaq de grønlandske politikere til at øge importen af arbejdskraft, så man kan nå det politiske mål om selvstændighed.

Af Verena Gisela Huppert

Verena Gisela Huppert.
Øget selvstændighed kræver et raskt erhvervsliv. Hvordan kan de grønlandske politikere på den en side kæmpe for øget selvstændighed, og på den anden side gøre livet usandsynligt svært for erhvervslivet ved at løbende stramme reglerne for udefrakommende arbejdskraft?

Med den nyeste stramning ønsker politikerne ”at endnu flere jobs bliver besat med grønlandsk arbejdskraft”. Man kunne mene at politikerne løbende glemmer, at når erhvervslivet vælger at ansatte udefrakommende, så er det faktisk et påtvunget valg.

Når arbejdsgiver efterspørger kompetencer, som der ikke findes lokalt, kalder man det et kompetencegab. Gabet i Grønland er både et kvalitativt og et kvantitativt gab – kvalitativt da der mangler nogle specifikke kompetencer, og kvantitativt da der ikke er nok kompetencer generelt.

Grundene til gabet er mange: Et lavt uddannelsesniveau og mangel af kompetencer; geografiske forhold som gør at kompetencerne ikke altid ligger der hvor jobbene er; et social sikkerhedsnet, hvor lavt uddannede ’tjener’ mest ved at være arbejdsløs; sociale forhold som gør at folk ikke er arbejdsparate; udvandring af uddannet lokalbefolkning. Derfor har erhvervslivet lige nu ikke brug for mindre udefrakommende arbejdskraft, men endnu mere.

Hvorfor lytter politikerne ikke til erhvervslivets behov? Er arbejdskraftens fødested blevet vigtigere end et erhvervsliv, som kan skabe grundlag til den gode fremtid, som hele Grønland ønsker?

Selvfølgelig skal vi uddanne og opkvalificere flere lokale, og det er vi godt i gang med! Flere og flere uddannelser kan tages her i landet, og uddannelseskvaliteten bliver bedre. Majoriaq’er i hele landet gør desuden en stor indsats for at flere kommer i job. Men: Uddannelse tager tid! Ved at begrænse udefrakommende arbejdskraft før den grønlandske arbejdsstyrke er stærk nok til at klare sig selv begrænser vi den positive udvikling, som vi ellers kunne have.

Desuden er forestillingen om et arbejdsmarked med 100% grønlandsk arbejdskraft absolut urealistisk – som et lille land vil der altid være behov for arbejdskraft udefra, især specialister. I de politiske diskussioner og især i sprogdebatten bliver Island ofte nævnt som det perfekte eksempel. Men hvad der ikke bliver nævnt er, at Island de facto har 18% udefrakommende arbejdskraft – fordi der ikke er nok lokale, som kan varetage opgaverne.

I Grønland er antallet af udefrakommende arbejdskraft faldet fra 25% af arbejdsstyrken i 1977 til 10% i 2016 - et tal, som er helt normalt i andre nabolande, og som slet ikke er så farligt, som politikerne kan få det til at lyde.

Grønland har brug for mere udefrakommende arbejdskraft, imens de lokale uddanner sig. I stedet for at spilde tiden med at bremse erhvervsudviklingen burde politikerne beskæftige sig med endnu flere reformer på uddannelses- og socialområde – og samtidigt begynde at lytte til erhvervslivets behov og åbne op for mere og nemmere tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Hver eneste medarbejder bidrager til udviklingen, lige meget hvor personen kommer fra, og hvor længe personen bliver. Hvorfor er Grønlands arbejdsmarkedspolitik kørt fast i en hetz mod udefrakommende arbejdskraft, og ikke mere løsningsorienteret?

Verena Hupperts ph.d.-projekt er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Arctic Consensus, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Erhverv. Verena er født og opvokset i Sydtyskland og uddannet fra Goethe Universität Frankfurt, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Hun bor i Nuuk sammen med sin islandske kæreste.

Dansk flyselskab til Grønland

Skal assistere Air Greenland med patientflyvninger

En Dornier 328 fra Sun-Air. Alle selskabets fly
er malet i British Airways farver. Foto: wikipedia.
Det danske flyselskab, Sun-Air fra Billund, skal i 2018 assistere Air Greenland med ambulanceflyvningerne i Grønland. Det skriver Sun-Airs direktør, Kristoffer Sundberg, i en nytårshilsen på Check-In.

- Grønland er et specielt land at flyve ambulanceflyvning i, både i forhold til vejrlig, meget store distancer mellem lufthavnene og ikke mindst landingsforhold, og det kræver erfaring og de rigtige kompetencer at løfte opgaven, og det er klart, at det skaber stor stolthed hos os at blive valgt som leverandør til sådan en tillidspost at flyve med akutte patienter såsom for tidligt fødte børn, kræftpatienter og traumepatienter til Rigshospitalet i Danmark, mener Kristoffer Sundberg..

Aftalen er blevet til i samarbejde med Air Greenland, som står for hovedaftalen med sundhedsvæsnet på Grønland og vil omfatte omkring 30 årlige ambulanceflyvninger til Danmark. Den nye aftale trådte i kraft ved årsskiftet.

SUN-AIR of Scandinavia A/S har hovedkontor i Billund og med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Thisted og Sindal. Herfra styres virksomhedens forretningsområder, som med årene dækker over flere områder; ruteflyvning, værksteder, reservedelssalg og charterflyvninger samt internationalt flysalg og leasing. Selskabet driver blandt andet en række ruter, der flyves i et franchise-samarbejde med British Airways.

Albatros overtager Hvide Falk

Business as usual

Hotel Hvide Falk har fået ny ejer, der vil drive
det kendte hotel videre uændret. Foto: Visit Greenland
Det store danske rejsebureau, Albatros Travel, der hvert år sender adskillige turister til Grønland på blandt andet krydstogter, har netop købt Hotel Hvide Falk i Ilulissat.

Albatros køber hotellet af Tuuta Lynge Knudsen og Jakob Knudsen, der i 2008 overtog det kendte hotel fra Erling Munkholm. Tidligere har hotellet blandt andet været ejet af Grønlands navnkundige nu afdøde erhvervsmand Svend Junge.

Hotel Hvide Falk har 40 værelser plus et anneks. Hotellet ligger midt i Ilulissats midtby med udsigt over diskobugten.

Informationschef Steen Albrechtsen fra Albatros Travel oplyser, at man ikke planlægger de store ændringer i driften:

- Det bliver business as usual, siger informationschefen.

4. januar 2018

Ny fond for entreprenørskab

Arbejdet er gået i gang

Grønlandske unge lytter til RG-direktør Mikael
Thinghus ved en iværksætterkonference i 2015.
Den grønlandske Fond For Entreprenørskab har startet sit arbejde og bygger nu organisationen op for at skabe et godt fundament for at kunne understøtte unges kompetencer inden for innovation, entreprenørskab og iværksætteri. Det skriver fonden på sin hjemmeside.

Julie Rademacher er ansat som regionsleder og samtidig har Fonden For Entreprenørskab Kalaallit Nunaat fået kontor i det nystartede kontorfællesskab Idé-fabrikken. I 2018 skal der nedsættes en bestyrelse,

- Det er vort klare mål at fremme entreprenørskab og skabe flere iværksættere fra ABD til PhD. Erfaring fra udlandet viser, at jo tidligere børn og unge møder entreprenørskab i undervisning, jo større effekt har det, og jo flere iværksættere kan vi forvente at få i Grønland i fremtiden. Derfor er det et vigtigt og spændende arbejde, vi nu har sat i gang, fortæller Julie Rademacher.

I 2017 har Fonden for Entreprenørskab lavet efteruddannelse af lærere og holdt en stor iværksætter-finale i Nuuk Center ”Arsarnerit Inuussuttai – Young Northern Lights” med cirka. 300 elever fra 4.klasse, 7./8.klasse, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dette er sket i samarbejde med erhvervslivet, uddannelses- og interesseorganisationer.

Fonden for Entreprenørskab planlægger at udvide aktiviteterne til også at omfatte Sisimiut i det kommende år.

- Det er vigtigt at Fonden for Entreprenørskab med de nye finanslovsmidler for 2018 at få skabt et godt fundament også bygge på med en sted ad gangen og i samarbejde med flere partnere og sponsorer fra erhvervslivet, uddannelser og interesseorganisationer at kunne skabe aktiviteter og muligheder for børn og unge i hele landet på sigt.Vi glæder til arbejdet fremover og til at se endnu flere børn og unge blive motiveret til at følge deres drømme og udvikle hele samfundet. Det er jo nu vi sår de frø, som skal gro i fremtiden, siger Julie Rademacher.

Arktisk innovation

Støtte til nordisk samarbejde i Arktis

Nordisk Ministerråd støtter partnerskabsaftaler i Arktis.
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram har nu åbnet for ansøgninger om projektstøtte i 2018 til nye projekter. Sidste frist for indsendelse af ansøgninger er 1. marts 2018.

Arktisk Samarbejdsprogram bidrager til Nordisk Ministerråds vision om et ”innovativt, grænseløst, synligt og udadvendt Norden”. Det skal også støtte Nordisk Ministerråds andre tværsektorielle strategier, som er baseret på nordiske styrkepositioner og områder, hvor Nordisk Ministerråd har gennemslagskraft – både i Norden og globalt – og kan skabe merværdi.

 Nordisk Ministerråds arbejde, herunder også Arktisk Samarbejdsprogram, har sine rødder i de nordiske landes rettighedsmæssige, juridiske og historiske tradition for demokrati og inklusion. Det er helt centralt for Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram 2018-2021, at Arktis’ specifikke behov imødekommes, og at programmet formår at bidrage til en bæredygtig udvikling af regionen. I denne sammenhæng spiller 2030-agendaen og de 17 globale mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 2015, en vigtig rolle. Formålet med Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram 2018-2021 er at sikre en bæredygtig og konstruktiv udvikling af Arktis og for områdets befolkning med udgangspunkt i de fem P’er: planet, peoples, prosperity, peace og partnerships.

Traditionelt har Nordisk Ministerråd prioriteret partnerskabsperspektivet og gjort en indsats for at integrere det horisontalt i programmet. Dette arbejde vil fortsat være en prioritet.

Læs mere om Arktisk Samarbejdsprogram og ansøg her.