9. december 2014

Thule-udbuddet ender i Folketinget

Folketingsmedlemmer utilfredse efter samråd med udenrigsministeren

Thule Air Base blev grundlagt under 2. verdenskrig,
men havde sin storhedstid under den kolde krig. Til højre
ses det berømte Dundas-fjeld, der er basens kendetegn.

Foto: Wikipedia
Fredag var udenrigsminister Martin Lidegård i samråd i Folketingets Grønlandsudvalg vedrørende servicekontrakten på Thule Air Base.

Tidligere på året meddelte det amerikanske luftvåben efter et udbud, at servicekontrakten skulle overgå til Exelis Services A/S, efter at kontrakten i mange år har ligget hos det dansk-grønlandske Greenland Contractors.

Udover Exelis Services og Greenland Contractors var der yderligere to selskaber, der bød på opgaven. De tre tabende selskaber har nu appelleret afgørelsen til de amerikanske myndigheder, fordi de mener, at Exelis Services reelt er et amerikansk firma og ikke på dansk-grønlandske hænder. Resultatet af klagesagen ventes at foreligge senest i februar.

Sagen har vakt bekymring, fordi man frygter at det grønlandske selvstyre vil miste skatteindtægter, og man frygter for de mange uddannelsespladser, der er på Thule Air Base.

Det fik de grønlanske folketingsmedlemmer Doris Jakobsen, Siumut, og Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, til at rejse sagen over for statsminister Helle Thorning-Schmidt i tirsdagens spørgetid.

Thule Air Base er en vigtig uddannelsesplads
 for den grønlandske ungdom - og politikerne frygter,
at lærepladserne vil gå tabt. Foto: Wikipedia
Statsministeren meddelte, at hun ikke vil gå ind i sagen, så længe der verserer en klagesag, men at hun i øvrigt er overbevist om, at amerikanerne vil efterleve aftalerne om Thule-basens servicering, der blandt andet fastslår, at de civile opgaver på basen i videst muligt omfang skal varetages af dansk-grønlandsk personel.

Det afventende holdning blev delt af udenrigsministeren på fredagens samråd i Grønlandsudvalget. Samrådet var indkaldt af Johan Lund Olsen, IA, Finn Sørensen, Enhedslisten og Anette Wilhelmsen, SF. I to timer måtte udenrigsminister Martin Lidegaard svare på spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne både fra højre og venstre side af Folketingssalen.

Både Søren Jespersen fra Dansk Folkeparti og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller fra de konservative var stærkt kritiske over for udenrigsministeriets håndtering af sagen.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller til møde
i Arktisk Råd i 2009. Ved hans side tidligere Naalakkersoq
og medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.
 - Regeringen har været for langsom og for sen til at opdage, hvor alvorlig denne sag er. Den skulle langt tidligere været taget op på regeringsniveau. Man burde se, at der var noget galt, således at det ikke var kommet så langt, at udbudet var gået til et amerikansk firma, som ikke har hovedsæde i Danmark eller Grønland, siger Per Stig Møller og henviste til tidligere forhandlinger med amerikanerne i hans tid som udenrigsminister.

Ud fra Martin Lidegaards redegørelser fremgik det, at regeringen ønsker udbuddet behandlet efter EU's udbudsregler, der forbyder favorisering af danske virksomheder. Holdningen vakte en del undren i udvalget, fordi hverken Grønland eller USA er medlem af EU.

Johan Lund Olsen vil nu rejse sagen i Folketinget. Efter samrådet sagde han:

-Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke er helt tilfreds med det ellers interessante samråd med udenrigsministeren i dag. Jeg må konstatere, at samrådet blot rejste yderligere spørgsmål, som vi er nødsaget til at grave mere i. Især regeringens henvisning til EU-retten synes jeg er problematisk, når Grønland som bekendt ikke er medlem af EU. Et andet spørgsmål vedrører, hvorledes grønlandske arbejdspladser og praktik- og lærlingepladser fremadrettet sikres og garanteres Grønland. Ligesom jeg også gerne så nogle mere klare svar på, hvorledes Grønland fremadrettet får økonomisk gavn af at en amerikansk base rent faktisk og fysisk ligger på grønlandsk territorium. Jeg mener heller ikke at udvalget har fået overbevisende svar på, om forsvarsaftalen af 1951 og de efterfølgende aftaler følges. Jeg har derfor aftalt med Doris Jakobsen og de andre udvalgsmedlemmer, at undertegnede og Doris rejser en forespørgselsdebat medio januar 2015 med mulighed for en Folketingsvedtagelse.

Samrådet i Folketingets Grønlandsudvalg kan ses her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar