2. juni 2015

Det nye grønt

Stor interesse for grønlandsk tang

Tang kan blandt andet bruges
 som garniture til røget hellefisk.
- Interessen for tang som tilbehør til kosten er stigende både i Grønland og de andre nordiske lande. Faktisk er der i år uddelt en håndfuld tilladelser til indsamling og høst af tang rund om på kysten. Men for at det skal kunne betale sig at producere tang, skal der et godt forarbejde og planlægning til. Det siger afdelingschef i det grønlandske Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Amalie Jessen.

- Især i løbet af de seneste to år har interessen for tang været stigende. Sidste år gav vi fire tilladelser til indsamling og høstning af tang. I år har vi godkendt fire nye ansøgninger, og vi er i gang med at behandle den femte ansøgning. Ansøgningerne kommer fra både enkeltpersoner og firmaer. Nogle af firmaerne er iværksættere, der har fået tilskud fra enten kommune eller Naalakkersuisut til at starte virksomhed.

Før man går i gang med tang, er der en række tilladelser, der skal være på plads, fortæller Nuka Lund Møller, der er fuldmægtig i departementet. Først og fremmest skal man have en høsttilladelse, som fås ved henvendelse til landbrugsafdelingen i Departementet for Fiskeri, fangst og landbrug. Hernæst skal produktion af tang til menneskeføde godkendes af veterinærafdelingen. Og endelig skal man have en eksporttilladelse fra Departementet for Erhverv, hvis man ønsker at eksportere tangen.

Amalie Jessen glæder sig over den stigende interesse for tang:

Tang smager også godt til traditionelt grønlandsk proviant
som mattak. Foto: Amalie Jessen.
 - Det er faktisk en gammel grønlandsk tradition at tilberede og spise tang i forbindelse med kosten. Det er en gammel sædvane, som var ved at gå i glemmebogen, undtaget i Øst- og Sydgrønland, hvor tang stadig bruges som en daglig del af kosten. Men i løbet af de seneste år er interessen for tang steget, der er både dem der vil høste tang til eget brug, men også dem der tænker på høstning, indsamling og produktion af tang. Efterspørgslen udefra efter grønlandsk tang er også stigende, fordi tangen gror i det kolde og rene arktiske hav og anses derfor for at være speciel ren og sund.

Tang er en stor, men næsten uudnyttet
arktisk ressource. Foto: Amalie Jessen
- Det er min erfaring, at tang er bedst at bruge i forbindelse med fødevarer fra havet. Jeg høster og indsamler selv tang, som jeg tester og bruger på mange forskellige måder. Det er faktisk ret spændende at behandle tangen selv på forskellige måder, så den kan bruges i retter, men også på andre måder. Kokkene i de forskellige restauranter og hoteller, såsom Hotel Arctic i Ilulissat bruger tang som et ekstra eksotisk krydderi og ingrediens i deres madlavning.

Naalakkersuisut har i koalitionsaftalen et afsnit om øget anvendelse af de grønlandske ressourcer. Derfor arbejder Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs opgave med at udbrede kendskabet til tang, siger Nuka Møller Lund.

- Vi er i gang med at udforme en bekendtgørelse om tangproduktion, som skal i høring inden sommeren. Her skal der tages stilling til hvordan indsamling og høst af tang skal foregå og med hvilke redskaber der skal bruges til høste og indsamling.

- Derudover har Qaasuitsup Kommunia selv samlet data og sendt vejledning om høst- og indsamlingsmetoder. Det handler blandt andet om, hvordan tang skal tørres, pakkes og opbevares efter tørring, og om hvor ofte der kan samles tang på et bestemt sted for at udnytte men også bevare bestanden. Da tang jo findes alle vegne skal der også højde for at høsten og indsamlingen af fødevarer sker i rene omgivelser og på en bæredygtig måde. Tang kan produceres til mange ting, blandt andet til dyrefoder, Derfor er det vigtigt at produktionen foregår efter de hygiejniske regler og bæredygtige regler, slutter Amalie Jessen.

Læs mere om den grønlandske tangproduktion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar