11. september 2015

Virksomheder taler sammen

Højt aktivitetsniveau i Sisimiut

Jørn Hansen glæder sig over et højt
aktivitetsniveau i Sisimiut.
Vi kan glæde os over et højt aktivitetsniveau, som matcher niveauet for en syv til otte år siden før krisen, sagde Jørn Hansen, formand for Arctic Circle Business - erhvervsrådet i Qeqqata kommunia - da Seashow 2015 onsdag gæstede Sisimiut.

I lighed med de øvrige byer, som Seashow besøger, arrangerede Arctic Business Network et møde for det lokale erhvervsliv, hvor man kunne møde Vækstfonden og høre mere om CSR-Greenlands ungdomsprojekt.

Det blev Sisimiut-virksomheden KNI, der blev brugt som case. Virksomheden har 63 elever og leverer dermed et væsentligt uddannelsesbidrag i Grønland.

Mødet foregik i de historiske omgivelser på det gamle værft i Sisimiut, hvor Arctic Circle Busines nu holder til.

Annette Lings understreger vigtigheden
af, at virksomhederne taler sammen.
Hoteldirektør Annette Lings fra Hotel Sisimiut glædede sig over udviklingen.

- Efter at havnen er blevet udvidet, er Sisimiut blevet en rigtig krydstogt-by. Samtlige besøgende skibe i år har benyttet de nye kajfaciliteter.

Hoteldirektøren glædede sig også over, at erhvervsfolkene i Grønlands næststørste by kan tale sammen:

Hvis ikke vi taler sammen, skaber vi ikke vækst og udvikling, slog Anette Lings fast.
Mødet samlede godt en snes tilhørere.
Arctic Circle Business har til huse i Sisimiuts historiske væftsbygning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar