20. oktober 2015

Rebekkas bøn

Støt Meeqqat Ikiortigit

Rebekka Bisgaard.
Rebekka Bisgaard, advokatfuldmægtig ved Nuna Advokater og tidligere studentermedhjælp i Arctic Business Network, kan meget mere end at ordne paragrafferne.

Udover at være mor til tre er hun også bestyrelsesmedlem i Red Barnet i Grønland (Meeqqat Ikiortigit), der holder landsindsamling i Grønland lørdag den 31. oktober. I den forbindelse vil Rebekka gerne have et bidrag og skriver blandt andet:

"Red Barnet arbejder for udsatte børn i hele landet. Landsindsamlingen bliver afviklet under temaet 'Alle børn har ret til et hjem'.

Vi vil gerne give et billede af, at et godt hjem kan have mange former - ex. institutioner, plejefamilier eller hos familiemedlemmer, der ikke nødvendigvis er barnets forældre. Vi vil også gerne sætte fokus på, hvilken betydning det har for børn og deres udvikling og opvækst, at de har et godt og trygt hjem. 

Et af de konkrete tiltag der sættes i gang med de penge der indsamles under TV-showet, er 'Weekend-projektet'. Projektet er et pilotprojekt, der går ud på at støtte de familier, hvor børnene er anbragt, ved at give familierne nogle konstruktive og forbedrede relationer gennem positive oplevelser sammen. Samtidig skal projektet give forældrene nogle værktøjer til at være sammen med deres børn på en måde, der giver både forældre og barn succesoplevelser.

Projektet har allerede modtaget en donation fra Harboefonden i Danmark, som en erkendelse af, at behovet for projekter for/til anbragte børn er stort. Netop det har vi identificeret ved dialog med organisationer og myndigheder i hele Grønland."

Rebekka Bisgaard opfordrer erhvervslivet til at støtte indsamlingen:

"Det er besluttet, at donationer over 15.000 kr. får mulighed for at overrække pengene på live-tv. Donationer på 10.000 nævnes af værterne på tv under udsendelsen. Showet afvikles udelukkende af frivillige, for at holde udgifterne på et minimum. Pengene fra Landsindsamlingen går ubeskåret til projektet. 

 Vi retter henvendelse allerede nu, således vi på forhånd kan tilrettelægge indsamlingsshowet, herunder en eventuel live overrækkelse af jeres donation, eller værternes benævnelse af jeres donation under indsamlingen. Såfremt I giver en positiv tilkendegivelse, og i den forbindelse har brug for en faktura, så bedes I venligst melde tilbage, så sender vi en faktura. Ellers kan donationer indbetales ved brug af Swipp til 00299551222 eller ved overførsel til konto 6471-5555555 - venligst anfør virksomhedens navn."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar