En vare med begrænset holdbarhed

Livlig debat om Rigsfællesskabet

Panelet bød på tre indgange til Rigsfællesskabet. Fra
 venstre Aaja Chemnitz Larsen, Ulrik Pram Gad
og Michael Keldsen.

Rigsfællesskabet er en vare med begrænset holdbarhed, men vi kan forlænge levetiden, hvis vi løsner båndene, mener forsker ved AAU, Ulrik Pram Gad, der i sidste uge udgav bogen "National Identity Politics and Postcolonial Sovereignty Games",

I bogen undersøger Pram Rigsfællesskabets udvikling især i lyset af Danmarks medlemsskab af EU samtidig med, at hverken Færøerne eller Grønland er med i EU. Han hæfter sig især ved, at Danmark fylder meget i Grønland, mens Grønland ikke fylder meget i den danske debat, men peger på, at netop Grønlands og Færøernes selvstændighed i forhold til EU er en styrke i Rigsfællesskabet. For eksempel har det stor betydning, at Færøerne og Grønland har selvstændige repræsentationer i Bruxelles.

Ulrik Pram Gad.

Ulrik Pram Gad fortalte om sin nye bog ved et debatmøde tirsdag i Det Arktiske Hus i Aalborg. Mødet var arrangeret af Arctic Consensus i møderækken North Denmark Arctic Dialogue.

Mødet bød også på et stærkt personligt oplæg af folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz Larsen (IA), der fortalte om en opvækst med sprogdebatter og en stærk pragmatisk tilgang til arbejdet i Folketinget.

Aaja Chemnitz Larsen.

- Jeg går ind for selvstændighed, men er nok blevet mere nuanceret med årene, indrømmede Larsen, der tidligere har arbejdet i FN og der oplevet, at mange betragter Rigsfællesskabet som et forbillede på, hvordan man kan udvikle forholdet mellem kolonier og kolonimagter. Aaja Chemnitz Larsen mener, at hendes opfattelse af debatten og Rigsfællesskabet bliver delt af mange unge i den opvoksende generation.

Hun blev støttet af dagens tredje oplægsholder, advokat Michael Keldsen, der blandt andet fortalte om sine børnebørn, der bor i Grønland og opfatter sig som grønlændere, selv om de taler dansk.

- Man er altså grønlænder, når man bor i Grønland - uanset sprog og etnisk baggrund, slog Kjeldsen fast.

Efter de tre oplæg var der mulighed for spørgsmål og debat.

- Danskerne ved alt for lidt om Grønland, lød budskabet igen og igen, En af tilhørerne gik så vidt, at han mente, at tvungne ekskursioner til Grønland for alle danske sjetteklasser var vejen frem.

Talelysten var i øvrigt så stor, at ordstyrer Lise-Lotte Terp til sidst var nødt til at lukke talerlisten, så der også blev tid til den efterfølgende reception, hvor snakken livligt gik videre.

Stor interesse for Rigsfællesskabets fremtid.