18. oktober 2016

Gode anmeldelser til Breum

TV-serie nu som undervisningsmateriale

Martin Breum har succes med nyt undervisningsmateriale.
- Hvis man har den mindste interesse for vor fælles historie, bør man se eller gense disse programmer; og hvis denne interesse mangler, bør man se disse programmer, så den kan blive vækket, for dette angår os alle.

Så uforbeholden er anmelderen Mikkel Nordvig på Folkeskolen.dk i omtalen af Martin Breums og Jacob Gottschaus TV-serie om Rigsfællesskabets historie. TV-serien er nu omdannet til undervisningsmateriale, der byder på opgaver af forskellig art og desuden perspektiverende tekster, som belyser særlige fagrelevante aspekter inden for eksempelvis religion og samfundsfag.

- Opgaverne er generelt gode – det er lige før, jeg vil hævde, at man med udgangspunkt i opgaverne til historie snildt kunne skrue et par projektopgaver eller lignende sammen. Der er nogle multiple choice-opgaver, en genre, jeg ikke selv er fan af, men i sig selv er de udmærkede, roser Nordvig videre.

Breum og Gottschaus undervisningsmateriale er primært rettet til de gymnasiale uddannelser, men er også egnet til brug i folkeskolens ældste klasser med visse tilrettelser, noterer Mikkel Nordvig i sin anmeldelse.

De seks programmer om Rigsfællesskabets historie er frit tilgængelige på nettet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar