22. februar 2017

Hallo Norden

Udsyn og indsigt

Nordisk Ministerråd satser på et grænseløst Norden.
Foto: Johannes Jansson/norden.org
For grønlandske unge kan det ofte synes temmelig uoverskueligt at vælge en uddannelse i andre nordiske lande, selv om der blandt andet er en lille koloni af grønlandske studerende ved Universitetet i Tromsø, lige som Færøernes, Grønlands, Islands samt Norges universiteter har et samarbejde om en ny international og tværfaglig kandidatuddannelse kaldet West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management.

Men der er hjælp at hente for grønlændere med nordisk udlængsel hos informationstjenesten Hallo Norden, der er Nordisk Ministerråds praktiske redskab til at gennemføre rådets vision om et grænseløst Norden.Hallo Nordens opgave er at forenkle privatpersoners muligheder for at bevæge sig frit rundt i Norden ved at informere om de gældende nordiske regler i forbindelse med flytning, pendling og andet.

Alt det kan man læse meget mere om i en indstiksavis i denne uges udgave af AG. Indstiksavisen er også tilgængelig på nettet og kan læses her.

Hallo Norden har kontor i Nuuk på adressen Imaneq 21 og har telefon +299 36 36 64.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar